Ny reol

Jeg har købt en ny reol med 3 kassebure med lys og med hjul under af Peters kassebure. Jeg har sprøjtemalet frontgitteret sort ligesom de andre bure samt sat lidt stedsegrønt ind og gjort klart til fuglene.

Mine kapucinersisken flytter jeg ind i det øverste bur, og jeg flytter nok mine hættesisken over i et af de andre bure. Mine dybowski dråbeastril-unger er nu gamle nok til at flytte fra forældrene, så de får det sidste bur, indtil de er udfarvet.

Resultatet er, at to af mine gamle bure kommer til at stå tomme, og det går jo virkelig ikke, så jeg skal have købt nogle nye fugle. Jeg ved endnu ikke, hvad det skal være for nogle, men det ender nok med at blive nogle, jeg ikke har haft før.

Mine antilfinkers nye rede

Mine antilfinkers gamle rede faldt ned for et stykke tid siden. Hannen havde ikke så meget forstand på sammenhængen mellem tyngdekraften og konstruktioner i de tynde grene øverst i buret. Jeg vurderede, at det ville være for svært at lære ham om tyngdekraften, så i stedet valgte jeg at sætte flere og kraftigere grene ind i buret. Nu er han begyndt at bygge en ny rede det samme sted, og denne gang skulle det gerne holde.

Selvom han ikke har forstand på konstruktionsfysik, så er han en gør det selv-fugl. Han er fuldstændig ligeglad med de færdige redekasser, jeg har sat op i og på buret.

Nu skal han så bare finde ud af at yngle.

 

 

Endelig dybowski-unger i kassen

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men der er altså tre sorte unger uden en fjer på kroppen i redekassen.

Efter flere forgæves forsøg er forældrene vendt stærkt tilbage efter endt fældning. Efter nogle forsøg som kun resulterede i blanke æg og en enkelt gang med befrugtede æg, der ikke blev til noget, er det endelig lykkedes dem at få unger.

Forældrene passer trofast på ungerne, de bliver i kassen, selv når jeg skifter vand og giver dem foder, så de er åbenbart lige så opsat som mig for at få ungerne på pind. Jeg giver dem frisk æggefoder og optøede pinkies samt melorm og spiret frø tre gange om dagen, så der aldrig mangler foder til ungerne.

Rede til senegal amaranter

Det kan være svært at få senegal amaranter til at yngle. Jeg er blevet spurgt et par gange, hvilken rede jeg har givet mine senegal amaranter, fordi de ikke altid vil yngle i de reder, de bliver tilbudt. Jeg giver altid mine fugle mulighed for selv at vælge en rede, og hver gang har mine senegal amaranter valgt en fletkurv, som den du ser på billedet her. Det gælder både de senegal amaranter, jeg har i øjeblikket, og dem jeg tidligere har haft. Så uanset om du kun giver dem en enkelt rede, eller om du giver dem flere at vælge mellem, så sørg for at de kan vælge en fletkurv.

Hvis du giver dine fugle mulighed for at vælge mellem forskellige reder, og de begynder at bygge rede i en af dem, så vent med at fjerne de andre reder, til de er færdige med at bygge reden. Det sker, at fuglene fortryder og i stedet vælger en anden reden, inden de er færdige med den første – jeg har dog ikke oplevet dette med mine senegal amaranter, men mine blågrønne papegøjeamadiner kan være noget ubeslutsomme.

Jeg har for øvrigt genbrugt den flettede kurv til mine senegal amaranter. Efter forrige kuld unger forlod reden, tog jeg den ud, gjorde den ren ovenpå og rystede skidt ud af den. Kokostrevlerne lod jeg være, så de ikke skulle starte helt forfra. Jeg satte også et par nye redekasser ind, men de valgte atter at flytte ind og få det næste kuld unger i den gamle rede.

Senegal amarant-unger på pind

Mine Senegal har nu fået deres andet kuld unger, denne gang kom der tre unger på pind.

Det var kun den ene, der var villig til at blive fotograferet. En af de andre sørgede konstant for lige netop ikke at komme helt med på billederne, mens den tredje hele tiden gemte sig – måske den er kommet i bumse-alderen.

Om et par uger er de tre klar til at flytte hjemmefra, og så kommer de over i et andet bur, mens de udfarver.

På indkøb

Fuglemarkeder er ikke kun gode til at se og købe fugle, du kan også finde alt muligt tilbehør til fuglehold og foder til de bevingede væsener. Ud over indkøb af nye fugle, da jeg for nylig var på Aarhus fuglemarked, købte jeg også nogle levende melormlarver. Jeg opdrætter selv melormlarver, fordi mine antilfinker og dybowski dråbeastril er helt vilde med dem, og de er også et godt fodertilskud til de andre småfugle. Når jeg alligevel køber nye melorm, er det for at få tilført nyt blod til dem, så der ikke bliver for meget indavl.

Jeg købte også noget frostfoder i form af Pinkies (spyfluelarver), Buffalo (melormlarver ) og Hermetia (sorte soldatfluelarver). Dels fordi det er svært at have nok af de helt små melorm, når der er fugleunger, og dels for at give fuglene lidt mere varieret foder.

Nye fugle

Hættesisken.
Kapucinersisken.

Jeg havde bestilt to par hættesisken til levering på Aarhus Fuglemarked forrige weekend, men jeg havde endnu et tomt bur, så jeg var på udkig efter flere fugle. Da jeg havde tjekket de forskellige fugle til salg på markedet, bestemte jeg mig for et par flotte kapucinersisken. Jeg havde på forhånd gjort tre bure klar med grønt, foder og vand, så jeg skulle forstyrre fuglene mindst muligt, efter at de var flyttet ind i deres nye hjem. De trængte nok også til fred og ro efter en hektisk dag på fuglemarkedet.

Jeg har hverken haft hættesisken eller kapucinersisken før, så det er rart lære nogle nye fugle at kende. Selvom mange måske vil mene, at en fugl er en fugl, så kan der være stor forskel på, hvordan de opfører sig, fx hvor sociale, frygtsomme og nysgerrige de er. Der kan også være stor forskel på, hvor glade de er for hinanden, nogle lever i et lidt kedeligt parforhold, mens andre, som fx undulater, hele tiden sidder og nusser og pusser med hinanden.

Græs til redebygning

Jeg giver normalt mine fugle frisk græs med frø fra naturen, de kan bruge til deres redebygning.

Men her i vinterhalvåret kniber det naturligvis med at finde frisk græs, så der tyr jeg til visnet græs, jeg har ladet stå i en halv whisky-tønde på min for-terrasse. Jeg klipper stænglerne af i passende størrelser, så mine fugle kan bruge dem i deres redebyggeri, hvis de vil, og frøstandene kan de plukke og bruge til at fore reden med.

“Foråret” i den forrige uge fik mig til at håbe, at jeg snart ville kunne give fuglene noget mere frisk byggemateriale, men vejromskiftet får mig til at erkende, at whisky-tønden må stå for leverancen lidt endnu.

Aarhus Fuglemarked

Hættesisken med en skarp gul farve, men de findes også med en betydelig svagere gul farve. Ophavsret: Dario Sanches, frigivet under Creative Commons 2.0. Billedet er lettere beskåret.

Skal du på Aarhus Fuglemarked søndag d. 10. marts, så lad os mødes og få en snak om fugle.

Jeg har bestilt et par hættesisken, som jeg har købt ubeset. Fuglearten er overvejende gule og sorte, men der kan være forskel på, hvor skarp den gule farve er, så jeg er spændt på at se dem. Jeg har ikke haft hættesisken før, så det bliver også spændende med nogle nye fugle i mit fuglehold.

Markedet er også et godt sted at gå på opdagelse både med hensyn til fugle, foder og hvad der ellers falbydes, så det er aldrig til at vide på forhånd, hvad jeg kommer hjem med.

Nomadefugle

Jeg skrev for nogen tid siden om mine ubeslutsomme blågrønne papegøjeamadiner, der ikke kunne finde ud af, hvilken rede de skulle vælge. To gange begyndte de at bygge rede i forskellige redekasser for så at ende med at bygge en rede mellem grenene øverst i buret. Nu har de %$@#! fugle atter valgt at flytte, og de er begyndt at bygge en ny rede mellem grenene lidt længere nede i buret. I den gamle rede ligger der et enkelt æg, som de har opgivet.

De har desværre mere travlt med at bygge reder end med at lægge æg!