Blågrøn papegøjeamadine

Ophavsret: DickDaniels, frigivet under Creative Commons SA 3.0.

Blågrøn papegøjeamadine (Erythrura tricolor) lever frit i Timor og flere andre af Sundaøerne nord for Austrailen. Fuglen er også kendt under navnet “forbes”.

Fuglen holder især til i bambuskrat, i eukalptusskove langs skovkanten, på savanen med buske og i områder med palmer af forskellige slags samt parker og opdyrkede marker. De kan leve i højder på op til 1.400 meter over havets overflade, når bare der er ferskvand til rådighed.

Blågrøn papegøjeamadin lever hovedsageligt af halv- og helmodne græs- og ukrudsfrø samt urtefrø af forskellige slags, som de fortrinsvis finder på jorden. De spiser sig dog også gerne mætte i hirsefrø og korn, som de finder på opdyrkede marker. Proteiner får de i form af larver, fluer og  næsten alt andet småt kryb, som den kan overmande – det er mest op til yngletiden, og når der skal fodres unger, at de tager levende føde.

Blågrøn papegøjeamadine er en smuk fugl, der måler ca. 10 cm og vejer omkring 8 til 10 gram. Den kan leve 5-6 år i naturen og 8-10 år i fuglehold. Som navnet antyder, er fuglen hovedsagelig blå og grøn. Hannen er næsten skinnende koboltblå i ansigtet og ned ad brystet, og toner ud i en lidt lysere blå og derefter en grønlig farve. Ryg og vinger er grønne, og halen har rødlige og sortbrune fjer. Næbet er sort mens benene er mere over i en kødfarve. Hunnen ligner hannen, men farverne er knap så skarpe og klare.

Reden bygges som regel højt oppe i toppen af et træ eller en palme for at undgå de fleste rovdyr, såsom rotter og slanger. Reden bygges bl.a . af palme-fiber, små kviste, græsstrå, halm og hø samt blade, og den fores med små fjer, dyrehår og andre bløde ting, som den samler på jorden eller tæt på jorden. Hunnen lægger normalt 4 til 6 æg, som der ruges på i 13 til 14 dage. Efter udklækningen bliver ungerne i reden i ca. 3 uger, før de tager den store beslutning om at drage uden for redens trygge vægge og udforske den store verden udenfor. De vover sig dog ikke for langt væk, for de er stadig afhængige af at forældrene fodrer dem. Efter yderligere ca. tre uger, er ungerne store nok til at klare sig selv. Ungerne begynder at blive helt udfarvet og ligne forældrene efter 3 til 4 måneder.

Fuglehold

Blågrøn papegøjeamadine skal have et bur på mindst 60 cm i længden, så fuglene kan bruge deres vinger, når de skal fra den ene siddegren til den næste. Buret bør også have en god dybde, så der er plads til at forsyne fuglene med stedsegrønne grene og grene uden blade. Du kan fx lave en tæt “beplantning” i den ene ende af buret, så fuglene kan bygge rede der, eller så de kan gemme sig, hvis de bliver skræmte eller blot vil holde en lille siesta i fred og ro. Fuglene vil elske sådan en beplantning, og det giver også buret et strejf af naturen. Du kan fx bruge grene fra bøg, eg, frugttræ og pil. Siddegrenene og andre grene må ikke indeholde harpiks. Der bør være grene i forskellige tykkelser af hensyn til fuglenes fødder, der har bedst af lidt variation. Grenene skal dog minimum være så tykke, at neglene ikke kan nå helt rundt om dem, dermed slides neglene på en naturlig måde.

Har du en voilere, har du selvfølgelig mere plads til at lade dine grønne fingre give fuglene et dejligt hjem. Du kan fx udstyre volieren med klatreplanter og stedsegrønne buske og planter – altså både planter der taber bladene om vinteren, og planter der forbliver grønne hele året. Du skal blot være opmærksom på, at planterne og deres bær ikke er giftige eller indeholder harpiks. Siddegrenene placeres både højt oppe og længere nede, så fuglene frit kan vælge, hvor de vil sidde. Men placér dem, så fuglene ikke kommer til at skide på hinanden – det gælder selvfølgelig også i et bur.

Blågrøn papegøjeamadine kan gå ude hele året men skal have adgang til et opvarmet inderum, hvor temperaturen ikke kommer under 10 plusgrader om vinteren, fuglene skal sættes ud om sommeren, så de kan nå at akklimatisere sig.

I bunden af såvel bur som voliere kan du fx bruge ovntørret bøgeflis, hampestrøelse, avispapir eller træpiller, men endelig ikke noget med harpiks i. Du må ikke bruge barkflis fra en planteskole eller lignende, da det indeholder svampe, sporer og toksiner, der er giftige for fuglene. Undgå også at bruge sand eller sandpapir i buret, sandet kan de finde på at spise, hvilket ikke er sundt, og sandpapiret slider på fødder og tæer. Bundlaget skal skiftes jævnligt, og gerne før det begynder at lugte.

En blågrøn papegøjeamadine må aldrig mangle foder og vand, da den spiser, drikker og bader flere gange om dagen – den elsker at kunne gøre sig pjaskvåd engang imellem. Fuglens hurtige stofskifte gør, at den skal spise meget, og det betyder også, at den kan få svært ved at spise nok i de mørke vinterdage, hvis den går ude. Den skal have lys 10-12 timer i døgnet, så den kan holde sig vågen og få fyldt næbet.

Og hvad skal næbet så fyldes med? Du går ikke galt i byen ved at give den en god tropeblanding med græs og ukrudtsfrø i. Frøene kan gives som både tørre frø og som spirede frø. Frugt og grønt skal også stå på menuen, her kan bruges agurk vindruer, æble, pære, salatblade, urter og fuglegræs. Hirsekolber er altid et stort hit, så stort, at den næsten ikke spiser andet, hvis den har hirsekolber, så hold lidt igen med kolberne, undtagen når der er unger, der skal lære at spise selv.

Blågrøn papegøjeamadine sætter også pris på frostfoder og levende foder, det kan fx være frostfoder som Pinkies, Buffalo, Hermetia og myrepupper, mens det levende foder kan være melorm, microorm og bananfluer. Frostfoder og levende foder gives hver dag op til ynglesæsonen, og du kan supplere op med æggefoder, når der er unger, der skal fodres. Uden for ynglesæsonen er det mere passende med frostfoder, levende foder og æggefoder 1-2 gange om ugen. Giv også gerne fuglen lidt vitaminer i form af vi-spu-min og torskelevertran.

Opdræt

Har du et par blågrøn papegøjeamadine, vil du måske også gerne have dem til at yngle. Men du risikerer at skulle væbne dig med tålmodighed, for nogle par giver sig god tid, inden de beslutter sig for en familieforøgelse. Når du føler, det er på tide, kan du opsætte forskellige reder, som de kan vælge mellem. Hæng rederne op, så der er mindst én redekasse inde i det stedsegrønne, og placér nogle så højt oppe som muligt. Ofte vil de foretrække en flettet kurverede. Du kan dog også risikere, at de ikke er tilfredse med udbuddet, så de i stedet vælger at bygge en rede mellem grenene i buret/volieren.

Uanset om de vælger at bygge rede i en redekasse eller mellem grenene, skal de naturligvis have byggematerialer. Det kan fx være kokostrævler, blade samt græsstrå og halm i forskellige længder fra ca. 5 til 15 cm. Som foremateriale kan du give dem hundehår, kattehår, fåreuld eller uldgarn klippet i mindre stykker – ja, næsten alt kan bruges, bare det er blødt.

Og så er det bare at vente til fuglene også synes, det er på tide med familieforøgelse.