Helena astrild

Helena astrild. Ophavsret: Kanalu Chock, frigivet under Creative Commons BY-SA 2.0.

Helena astrild (estrilda astrild) lever udbredt i store dele af Afrika syd for Sahara, bl.a. i Guinea, Etiopien, Zimbabwe og Mozambique og ned til Sydafrika.

De lever i meget forskellige former for natur, som fx åbne landskaber med højt græs og store tætte buske, i sumpområder, på savanner og stepper, i skovkanter, ved opdyrkede marker og plantager, i parker og såmænd også tæt ved menneskelig beboelse. De kan leve i op til 3.000 meters højde. Eneste krav er nem adgang til vand i form af søer, vandhuller, åer eller floder.

Uden for yngletiden færdes helena astrild normalt i flokke på op til 40 fugle, men de gode vandhuller deler de gerne med flere hundrede af deres artsfæller. De kan også ses i store flokke, når de om aftenen skal finde ly for natten. I naturen bliver fuglene ca. fire år, i fuglehold kan de blive op mod 10 år gamle.

Helena astrild lever overvejende af græs og ukrudtsfrø, men lidt frugt og grønt er også på menuen. Op til yngletiden, mens der er unger i reden og indtil ungerne er blevet selvstændige, indgår små insekter og dyr som små larver, edderkopper og andet kryb også i kostplanen. De finder det meste af deres føde på jorden eller meget tæt på jorden – typisk tidligt om morgenen eller sidst på eftermiddagen for at undgå den værste varme.

Helena astrild har en grålig isse, næb og ansigtsmaske er rød, og dens kinder, hals og dele af maven er grålig med nærmest punkterede mørkebrune linjer. På bryst og mave har den et rødt område, mens vingerne og ryggen er gråbrun. De to køn ligner hinanden en del, men som regel er hannen lidt større end hunnen, og hannen er ofte mere rød på maven og har et mere rødt næb. Det kan ikke desto mindre være svært umiddelbart at kende forskel på kønnene, men der er endnu en forskel, som gør det lidt nemmere at kende forskel: Hannen er nærmest sort på undersiden af halen, mens hunnen er mere mørkebrun. Det ses bedst med et skarpt lys. Helena astrild bliver ca. 10 til 12 cm lang fra næb til halespids, og vejer ca. 9- 10 gram.

Helena astrild med bling i næbet. Ophavsret: Rhalah, frigivet under Creative Commons BY-SA 4.0.

I yngletiden kan man se helena astrild’erne sidde og nusse hinanden; det er med til at styrke båndene mellem dem. Hannen kan gøre sig mere interessant med lidt bling, det kan fx være et græsstrå, en kokostrevl eller en fjer, som han tager i næbet, mens han synger og danser lidt for hunnen. I mangel af læbestift kan hunnen også finde på at tage et strå i næbet og gøre sig bemærket over for hannen – hun synger dog ikke.

Når de er færdige med at gøre kur, begynder de at bygge en rede af græsstrå, siv, blade, fjer, dyrehår og hvad de ellers kan finde af byggemateriale. Reden har et smalt rørformet indgangshul i siden, og den bygges oftest i en busk tæt ved jorden og godt skjult af buskens grene og højt græs, så slanger og andre rovdyr ikke sådan lige kan få øje på reden.

Hunnen lægger tre til fem æg, som de begge skiftes til at ruge på i ca. 14 dage. Som regel ruger hunnen om natten, mens hannen sidder udenfor og passer på reden. Når æggene er klækket, fodrer og beskytter forældrene ungerne i reden i endnu tre uger. Ligesom menneskeunger kan ungerne sjældent klare sig selv, efter de er flyttet hjemmefra, så forældrene fortsætter med at fodre dem i endnu ca. tre uger. Fugleungerne skal dog ikke have hjælp med vasketøjet.

Helena astrild kan få flere kuld unger i løbet af yngleperioden. Ungerne er kønsmodne efter 6-7 måneder.

Fuglehold

Har du plads til en voliere, er det selvfølgelig det bedste for fuglens velbefindende, fordi den så har mere plads til at røre sig og slå vingerne ud. Her kan du plante stedsegrønne planter samt andet, der ikke er giftigt for fuglene. De vil stortrives mellem planterne, og det er også hyggeligt at se dem flyve lystigt rundt. Har du en udendørs voliere, skal der være et inderum med en temperatur på mindst 10 grader, da de godt kan være noget sarte over for kulde. Om vinteren skal volieren være lukket på alle sider, så det ikke kan regne og sne ind på fuglene. Helena astrild kan gå sammen med andre fugle, bare det er mindre og fredelige fugle som dem selv.

Vil du have helena astrild i et kassebur, skal  det være så rummeligt, at fuglene kan få brugt deres vinger, når de skal fra den ene siddegren til den næste. Det vil sige, at buret bør være mindst 60 cm langt. Buret skal også være rimeligt bredt, så der er plads til noget afklippet stedsegrønt samt grene med sideskud, hvor de kan bygge en rede eller trække sig lidt tilbage og slappe af, og så de har et skjulested, hvis de bliver skræmt af noget.

Du kan bruge siddegrenene af naturtræ med bark, bare de ikke indeholder harpiks; du kan fx bruge grene fra bøg, eg, frugttræ og pil. Der bør være grene i forskellige tykkelser af hensyn til fuglenes fødder, der har bedst af lidt variation. Grenene skal dog minimum være så tykke, at neglene ikke kan nå helt rundt om dem, dermed slides neglene på en naturlig måde.

Som bundlag kan du fx bruge ovntørret bøgeflis, hampestrøelse, avispapir eller træpiller, men endelig ikke noget med harpiks i, og undgå også at bruge sand. Bundlaget skal skiftes jævnligt, og gerne før det begynder at lugte.

Ophavsret: Cliff, frigivet under Creative Commons 2.0.

Helena astrild fodres med en god tropeblanding med græs og ukrudtsfrø i, der kan gives både i spiret form eller i tør form. Du kan supplere med frugt og grønt i form af fx agurk, vindruer, revet æble, tomat og hirsekolber, og du kan supplere med animalsk foder i form af frostfoder som fx Pinkies, Buffalo, Hermetia og myrepupper, eller som levende foder i form af melorm, microorm og bananfluer. Frostfoder og levende foder gives hver dag op til ynglesæsonen, samt når der er unger, der skal fodres. Uden for ynglesæsonen er det mere passende med to gange om ugen.

Fuglene må aldrig mangle vand, det gælder både drikkevand og badevand, da de sætter stor pris på at kunne blive pjaskvåde engang imellem. Både foder og vand skal skiftes hver dag.

Opdræt

Helena astrild er rimelig nem at få til at yngle, når de først går i gang. Men som med så mange andre fugle, er det en fordel, hvis du begrænser dem, da det kan være en hård belastning for hunnen at få for mange kuld. Sørg for, at de maksimalt får tre kuld om året.

Giv fuglene flere valgmuligheder, når det er tid til familieforøgelse. Både i form af forskellige reder og med forskellige placeringer. Og sørg altid for, at der er flere reder, end der er par i volieren eller buret. I naturen bygger helena astrild rede tæt ved jorden, så placér de fleste reder tæt ved jorden, da der er størst sandsynlighed for at de vil vælge sådan en.

De skal selvfølgelig også have byggematerialer, så de kan lave en dejlig blød rede til æggene. Du kan fx give dem kokostrevler, græsstrå og halm i forskellige længder fra 5 til 15 cm, og som materiale til at fore reden kan du give dem hundehår, kattehår, uld fra får eller uldgarn klippet i mindre stykker – ja, næsten alt kan bruges, bare det er blødt.