Strandbergs fugle

Som jeg tidligere har skrevet i min blog, vil jeg lave lidt om i mit fuglehold, så jeg kan prøve at holde småfugle, som jeg ikke tidligere har haft.

Efter at have solgt nogle fugle, har jeg gjort et bur klar til et nyt par; jeg har skiftet sand, pyntet op med stedsegrønt, en hirsekolbe og flere bundter græsstrå med modne frø på. Og så har jeg lagt kokostrevler til redebygning ind i buret, så jeg ikke skal rode med det, men kan nøjes med at sætte redekasser op, når den tid kommer. Men nu skal jeg lige først have fat i nogle fugle til det indflytningsklare bur.

Det er altid skønt, når ens fugle får unger, og man får en helt særlig følelse, når man følger de små nyfødte unger, fra de kommer ud af æggene, og til de er flyveklare og forlader reden.

Det er egentligt imponerende, så hurtigt det går. For en uge siden fik mine dybowski atter unger, små nøgne unger som den på det øverste billede til højre.

Efter blot syv dage er de er vokset en hel del, og de har såmænd også fået en lille fjer eller ti på, som det kan ses på dette billede.

Om ca. 13 dage, skulle de gerne være flyveklare, så de kan forlade den trygge rede.

Mine dybowski dråbeastril er meget produktive. De har atter fået unger, og det er tredje gang inden for et halvt år, at de har lagt æg.

Første hold resulterede i tre unger på pind. Det andet hold gik åbenbart lidt for hurtigt, så der var alle fire æg blanke. Og nu er tredje hold æg udklækket med den lille sorte unge på billedet og dens to søskende som resultat.

Lige så snart fuglene forlader redekassen, tager jeg den ned, så hunnen kan få en pause i stedet for at lægge æg i alt for lange baner.

Jeg “dyrker” selv melorm til mine fugle, men det er ikke kun fugle i fuglehold, der kan lide melorm. Jeg får ofte besøg af en solsort i min have – den er nem at genkende, fordi den har en klumpfod – og den er også vild med melorm.

Jeg prøvede for sjovt skyld at stille en skål melorm og pinkies frem til den som afveksling fra regnormene, og det var yderst populært. Men man skulle måske lære den lidt bedre bordmanerer, så den nøjes med at tage én melorm ad gangen.

Solsorte får 2-3 kuld unger i yngletiden med op til 5 æg per gang, så der er næb nok at mætte. Det er hannen, der skaffer føde, mens hunnen ruger og passer ungerne, indtil de er flyveklare, og mon ikke fatter er ekstra populær, når han er så skrap til at finde godbidder.

Som jeg skrev tidligere i min blog havde jeg to tomme bure, som pænt ventede på at få nogle nye beboere. Nu er det ene af dem blevet befuglet med et par mørkerød amarant, som jeg ikke tidligere har haft i mit fuglehold.

De første dage var de meget nervøse. Når jeg var i nærheden af kasseburet fløj de frem og tilbage, men nu er de faldet til ro og trives fint. Ud over spiret frø spiser de en del frugt og grønt samt små levende melorm og frossen Pinkies og Buffalo, som de sætter stor pris på.

Jeg har tidligere skrevet om min gouldsamadine Holger – navnet skyldes, at han var meget svær at se som helt ung, når han sad på sandbunden i buret.

Jeg gik længe og var lidt spændt på, om det nu også var en hanfugl, eller om jeg havde kaldt en hun for Holger. Men det er en han, og i dag er han en fuldt udfarvet, ung flot gouldsamadine med masser af charme,  selvtillid  og en lækker fjerdragt.

Holger hopper op og ned på pinden og er helt kåd og mere end klar til at stifte familie, men med tre par gouldsamadiner har jeg allerede for mange af dem, så han må vente lidt endnu på en hun – selvom jeg er blevet helt glad for Holger, har jeg besluttet at sælge ham, så jeg kan få plads til nogle fugle, jeg ikke før har haft.

Fuglemarkeder er gode til at få nye kontakter. Sidst jeg var på Aarhus fuglemarked, fandt jeg en stand fra Webber med foder i lange baner til både fugle, slanger og mange andre dyr. Jeg fik en hyggelig snak med ejeren, Rob, der gav mig et katalog med alle deres varer og med mange praktiske oplysninger. Jeg købte lidt frosne melorme for at se, hvad fuglene synes om det. Jeg opdrætter ganske vist mine egne melorm, men det er ikke altid, mine biller laver nye melorm hurtigt nok.

Fuglene skal jo også have lidt variation, så jeg har siden købt noget supplerende foder, Orlux Unipaté, der er et pulver-agtigt insektfoder, som er meget proteinrigt. Man kan give fuglene det rent, men det er ikke så populært hos dem alle, så jeg blander det i æggefoder til de mere kræsne.

Jeg må indrømme, at jeg er blevet meget glad for foderet og den fine service, som Webber tilbyder, både ved personlig kontakt, og når man handler over nettet. Hvis du mangler en forhandler med et stort udvalg i foder og med en god service, så tag et kig på Webbers hjemmeside.

Jeg fodrer mine fugle med levende melorm, som jeg har gående (kravlende) i plastikbeholdere med havregryn, og det er helt fint – undtagen når jeg skal fange dem, så jeg kan fodre fuglene med dem. De har det nemlig med at gemme sig, så jeg nærmest skal si havregrynene for at få fat i dem.

Men nu har jeg fundet en meget smartere måde at fange dem på. Jeg putter små stykker broccoli ind i kassen, og det er åbenbart mums for melorme, for de forsager havregrynene og kravler op på broccolien og begynder at spise af den. Efter en dags tid kan jeg tage broccolien og nemt ryste alle melormene ud af den.

Jeg bruger en pincet til at sortere melormene efter størrelse, det er nemmere end at bruge fingrene, især når jeg skal bruge de helt små melorm på 1-2 mm til ungerne.

Fuglene bliver glade for melormene, og melormene har fået et godt, sidste måltid.

Mine dybowski-unger er nu blevet så gamle, at de er begyndt at spise selv, så jeg har flyttet dem over i et andet bur, hvor der kun går de tre unger.

Jeg giver dem lidt æggefoder, insektfoder og spirede frø – og så melorm, som de er helt vilde med.

Jeg kan endnu ikke se hvilket køn det bliver, men jeg satser på, at der er en hun imellem, da det er dem, der er sværest at få fat i. Hvis det er tilfældet, vil jeg købe en han, så jeg har et ubeslægtet par.

Nogle gange kan man blive utålmodig og synes, at nu må de fugle gerne lægge flere æg, men mine dybowski dråbeastrild har fart på – de lægger æg i lange baner. De har kun lige fået unger på pind, og nu er der en ny gang æg i reden. Nu skal de produktive forældre så både passe tre unger og æg.

Jeg fik en mistanke om flere æg, da den ene af forældrene ikke kom frem, når jeg satte nyt foder ind i buret. Først troede jeg, at en af dem var død, men det var så fordi, der var æg, der skulle ruges på. Lige så snart ungerne bliver gamle nok, kommer de over i et andet bur, så forældrene kan få ro til at passe æggene.