Beostær (gracula religiosa, svensk: beostarar, norsk: beostare). Beostæren lever i Sydøstasien, bl.a. i Indien, Kina, Vietnam, Thailand, Malaysia og Filippinerne. Den er meget glad for insekter, så udover dens oprindelige levesteder er den blevet indført mange andre steder for at prøve at begrænse mængden af insekter. Men som det så ofte går, når mennesker blander sig i naturens gang, så er det gået galt, mange steder har beostæren mere eller mindre udkonkurreret andre fugle, og den hærger marker og plantager.
Beostæren lever normalt på fugtige sletter, i mangrove skove og i jungle op til 2.000 meters højde med meget regn og en høj luftfugtighed. Uden for yngletiden kan den færdes i flokke på op imod 50 fugle, men som regel ses den i mindre flokke på 10-12 fugle.
Man kan ikke just kalde den en kostforagter, den lever af en meget alsidig kost, bl.a. nektar fra diverse blomsterne, buske og træer, forskellige bær, frugt, frø, stort set alle former for insekter, orm, firben og al andet småkravl den kan finde. Den er også eminent til at fange insekter og andre flyvende dyr i luften, og den kan såmænd også finde på at spise andre fugles unger eller æg. Føden findes primært i buske og træer.
En beostær bliver op til 30 cm og opnår en vægt på omkring 220 gram, den kan blive over 10 år gammel i naturen. Fuglen er overvejende sort, men når solen skinner på dem, får fjerene et skær af metallisk skær og den sorte farve tilføjes violette og grønne nuancer. Under øjnene, ned mod kinden og om overnakken løber et orange eller gult bånd. Næbet er nærmest orange, mens ben og fødder er mere gullige. Hannen og hunnen ligner hinanden, så det kan være svært at kende forskel på dem.
Beostær er en meget trofast fugl, når først et par har fundet sammen, bliver de sammen resten af deres liv. Deres yngletid begynder mellem april og juli alt afhængigt af deres geografiske levested. De finder et højt træ, gerne mindst 10 meter højt, og de fortrækker normalt et lille indgangshul, så de kun lige kan klemme sig ind. De er ikke i stand til selv at lave indgangshullet eller udvide redehullet, så de er afhængige af, at det er naturskabt. De overtager dog også gerne en forladt rede, som andre fugle har bygget. De bygger selve reden af blade og kviste.
Når hunnen er klar til at parre, sig strækker hun sig vandret langs grenen og vipper halen op og ned i et meget hurtigt tempo. Det kan hannen ikke stå for, så det resulterer snart i, at hunnen lægger mellem 1 og 3 æg, som fuglene så ruger på i ca. 17 dage. Det er dog mest hunnen, der ruger, så ligeretten halter lidt. Når æggene er klækket fodres ungerne af begge forældre. Ungerne er i stand til at klare sig selv ca. 30 dage efter, de har forladt reden.
Fuglehold
I et fuglehold kan beostæren blive over 15 år gammel, og den knytter sig næsten lige så meget til sit menneske som til sin partner, så man skal tænke sig godt om, inden man anskaffer sig en. Man skal være indstillet på et langvarigt ejerskab.
Fuglen bliver rimeligt hurtig tam, og den er nem at gøre håndtam, hvilket du kan læse mere om i artiklen Sådan gør du fuglen håndtam. Men du skal lige være opmærksom på, at dens afføring er mere tyndtflydende end så mange andre fugles, og når den er ude af buret, skider den, hvor den befinder sig, så lader du den færdes uden for buret, skal der gøres rent. Til gengæld får du selskab og underholdning. Beostæren er nemlig meget dygtig til at lære at tale og sige forskellige lyde. Den kan normalt lære at lave 15 til 20 lyde og ord, fx en telefon der ringer, en dørklokke, barnegråd, en kat eller en hund. Og det går ikke nødvendigvis stille af sig, så du risikerer, at både du og dine naboer får glæde af den morgen, middag og aften.
En beostær kræver plads. Desværre bliver den mange steder i Sydøstasien holdt i små bure, hvor den dårligt nok kan bevæge sig og brede vingerne ud. Og det er synd for fuglen. Den bør som minimum have et bur på 1 meter på hver led, og det vel og mærke, hvis du kun har én fugl, og hvis buret kun skal bruges til at sove i, og du lader den komme ud resten af dagen. Ellers skal det være større.
En udendørs voliere er meget mere passende, den kan fx være 1 meter bred, 4 meter lang og 2 meter høj – men gerne større. Volieren bør være lukket på de tre af siderne, dels så fuglen ikke så let bliver skræmt af, hvad der sker uden for volieren, og dels for at skærme mod vind og vejr. Volieren skal have et frostfrit inderum, som måler mindst 1 meter på hver led.
Såvel bur som voliere og inderum skal udstyres med siddegrene, og på grund af fuglens tynde afføring er det vigtigt med et godt sugende bundlag, som fx avispapir der suger rigtigt godt, og som er nemt at skifte. Hvis du har mulighed for det, kan du sætte levende planter ind i bur/voliere, læs mere i artiklen Planter til bur og voliere. Hvis du ikke har mulighed for at have levende planter i bur/voliere, så sæt naturgrene med blade på eller nogle stedsegrønne grene ind til dem. Dels vil planter og grene se godt ud, og dels vil de gøre fuglene mere trygge og give dem et gemmested, og så kan fuglene også få tiden til at gå med at undersøge planterne nærmere.
Beostæren er som nævnt nærmest altædende i naturen, så giv dem også gerne meget afvekslende foder i dit fuglehold. Du kan fx fodre med orlux universalfoder fugtet med honning, eller NutriBird Beo Komplet som grundfoder. Begge indeholder en masse vitaminer og mineraler og proteiner.
Du kan så yderligere fodre med en masse frugt og grønt, så fuglen får vitaminer og mineraler på en naturlig måde, læs mere i artiklen Frugt og grønt til fugle. Du kan fodre med animalske proteiner i form af frosne eller levende melorm, fx i form af Pinkies (spyfluelarver), Buffalo (melormlarver ) og Hermetia (sorte soldatfluelarver).
Du kan også fodre med større dyr, fx daggamle museunger, fårekyllinger, kakerlakker, bananfluer og voksmøllarver. Det er ikke sikkert, at de vil spise alt det forslåede lige med det samme, nogle gange skal de lige vænne sig til foderet, men prøv dig lidt frem.
Vær opmærksom på, at en beostær sviner en del med maden, som den kan kaste vidt omkring, så der skal påregnes en del rengøring i og omkring buret. Beostæren elsker at bade, så sørg for, at den har adgang til badevand, fx i en stor skål eller en opvaskebalje. Når den har taget sit opfriskende bad, bliver fjerdragten grundigt pudset og poleret.
Opdræt
Hvis du vil prøve at opdrætte disse skønne fugle, skal du være helt sikker på, at du har en han og en hun. Det kan være svært at kønsbestemme fuglene, så det kan være nødvendigt med en DNA-test, hvis du ikke får et certifikat på kønnet, når du køber fuglene. Selvom du har en han og en hun, er det ikke nødvendigvis nok, for hvis fuglene ikke tiltrækkes af hinanden, er opdræt nærmest dømt til at mislykkes på forhånd. Fuglene skal selvfølgelig også være kønsmodne, det bliver de i en alder af 2 til 3 år.
Når du vil have fuglene til at yngle, så sæt gerne flere redekasser op til dem, så de selv kan vælge rede. Læs mere i artiklen Redekasser og redemateriale.
Læg et lag på ca. 5 cm med høvlspåner og savsmuld i bunden, men brug ikke noget, der kan indeholde harpiks eller motorsavs olie. Sørg for, at der i bur/voliere er blade og kviste og også gerne noget mos samt fjer og andre bløde materialer, som fuglene kan bruge til at fore reden med – også efter reden ellers står klar, og der er æg eller unger i reden, da forældrene ofte udbedrer reden hen ad vejen.
Når der er unger i reden, skal de blot fodres med det samme, som du giver forældrene, men giv gerne lidt ekstra animalsk foder, så ungerne får lidt flere proteiner i voksealderen. Når ungerne er blevet selvstændige efter ca. 1 måned, kan du flytte dem til et andet bur eller voliere, så de gamle får lidt fred og ro. Det kan så også være, at forældrene får lyst til at få endnu et kuld unger på pind. Lad dog ikke fuglene yngle mere end to gange på et år, da æglægning og opdræt tager hårdt på dem.