Dværgpapegøje

En regnbuefarvet rødhovedet dværgpapegøje. Ophavsret: BS Thurner Hof, frigivet under Creative Commons SA 3.0

Dværgpapegøje med det latinske navn agapornis er også kendt som kærlighedsfugl. Ligesom turtelduer danner dværgpapegøjer par for livet, og du vil ofte se dem sidde tæt sammen og nusse og pudse hinanden. De er ikke så gode til at lære at tale som andre papegøjearter, men kan dog lære at sige enkelte ord. Det er godt nok en relativ lille fugl, men den har en stor stemme, som den ofte lader give frit løb til glæde for nogle og  til irritation for andre – nogle af dværgpapegøjerne larmer mere end andre, læse mere nedenfor.

Slægten omfatter 9 arter og 14 underarter, der alle har hjemsted i Afrika og i Madagaskar. Dværgpapegøjer bliver, som navnet antyder, ikke så store; de forskellige arter bliver mellem 13 og 17,5 cm, hvilket er mindre end undulater, der bliver omkring 18 cm. Levetiden er 10-15 år i naturen, men de kan blive ældre i fuglehold. Fuglene er tæt bygget, de har en kort stump hale og en relativt stort, skarpt næb. I naturen er de hovedsageligt grønne, og de forskellige arter har forskellige farver på den øvre del af kroppen og på hovedet. I fuglehold har man fremavlet dværgpapegøjer med andre farver end de naturligt forekomne.

Dværgpapegøjer lever i naturen hovedsageligt af bær og frugt samt korn og frø fra vilde planter, de kan dog også finde på at hærge de lokale bønders marker for at mæske sig med bl.a. majskolber og hirse. Arten taranta dværgpapegøje spiser dog også insekter og figner. Arten grønhovedet dværgpapegøje har en lidt anden fødeplan end de andre arter, den lever hovedsageligt af nogle lokale figner, og det er nærmest umuligt at holde den i live i fuglehold uden for dens naturlige levested.

Vil du holde dværgpapegøjer i fuglehold, skal du være opmærksom på, at det er meget sociale fugle. Hvis du kun har en enkelt dværgpapegøje, skal du bruge en del tid sammen med den, da den ellers vil kede sig og bare sidde og hænge, eller den vil måske begynde at plukke sige egne fjer. Det er forholdsvis nemt at gøre en dværgpapegøje håndtam. Det er normalt bedst med to eller flere dværgpapegøjer sammen, vil du have en flok, skal du dog være opmærksom på at undgå indavl, og du skal være opmærksom på, at nogle af arterne ikke egner sig til at gå i flok, da de kan være aggressive, det kan du læse mere om i de enkelte underafsnit længere nede på siden.

Jeg gennemgår de enkelte arter nedenfor, og længere nede på siden kan du læse, hvordan dværgpapegøjer skal håndteres i fuglehold og om opdræt af dem. Jeg har inddelt de ni arter af dværgpapegøjer i tre forskellige afsnit: De nemme, De besværlige og Den umulige.

De nemme

Hvis du er begynder i fuglehold, vil jeg anbefale, at du starter med rødhovedet dværgpapegøje, sorthovedet dværgpapegøje, sodbrunhovedet dværgpapegøje eller jordbærhovedet dværgpapegøje. Det er de arter, der er mest omgængelige og nemmest at få til at yngle. Du kan have fuglene gående i flok sammen med andre dværgpapegøjer af samme art, men med hensyn til rødhovedet dværgpapegøje og sorthovedet dværgpapegøje, bør de adskilles fra flokken og holdes i separate bure, efterhånden som de finder sammen i par, da de kan være aggressive over for andre end “ægtefællen”.

Rødhovedet dværgpapegøje

Rødhovedet dværgpapegøje er også kendt som Fischers dværgpapegøje efter den tyske læge Gustav Adolf Fischer, der opdagede den i 1877. Det latinske navn er agapornis fischeri. Fuglen lever frit i naturen i et forholdsvis lille område i Tanzania i den østlige del af det centrale Afrika; i tørkeperioder kan den finde på at trække ind i nabolandene Rwanda og Burundi. Rødhovedet dværgpapegøje foretrækker at leve højt oppe, de kan leve i op til 2.200 meters højde, hvor de lever i små flokke.

Forskellige farvevarianter af rødhovedet dværgpapegøje. Ophavsret Quasic, frigivet under Creative Commons SA 2.0.

Med en længde på blot ca. 14 cm hører rødhovedet dværgpapegøje til de mindste af dværgpapegøjerne. Der er ikke farveforskel på hanner og hunner, kroppen er grøn og fra midt på brystet starter en gul farve, der langsomt glider over i en rød farve frem mod næbbet, der er mørkerødt. De øverste af halefjerene er blålige eller lilla, og omkring øjet ses en hvid ring bestående af hud uden fjer. Farverne er meget skarpe og klare, som du kan se på billedet øverst på siden. Ungerne ligner forældrene, dog med lidt svagere farver. I fuglehold har man fremavlet flere forskellige farvevarianter, fx blå og hvid og gul og orange, som du kan se på billedet til højre.

I naturen yngler rødhovedet dværgpapegøje fra januar til april og igen i juni og juli. De lægger normalt deres æg i en rede, som de bygger 2-15 meter over jorden i et hul eller en dyb revne i en træstamme eller en gren, fortrinsvis i døde træer eller grene. Hunnen lægger mellem 3 og 8 æg – det mest normale er 4-5 æg – og det er udelukkende hunnen, der ruger på dem. Æggene klækkes normalt efter ca. 23 dage, og ca. 40 dage senere forlader ungerne reden. I naturen bliver ungerne hos forældrene i 8-9 uger, før de søger egne græsgange.

I fuglehold bør du kun have ét par i en voliere, da de kan være aggressive over for andre par eller enkeltfugle. Vær opmærksom på, at rødhovedet dværgpapegøje kan larme en del, så hvis du er tæt på naboer, bør du måske overveje en anden art.

Sorthovedet dværgpapegøje

Sorthovedet dværgpapegøje har en sort “hætte” på hovedet. Ophavsret Demetrius John Kessy, frigivet under Creative Commons 2.0.

Sorthovedet dværgpapegøje (agapornis personatus) lever i det nordøstlige Tanzania i Afrika, men den er også blevet set i nabolandene Burundi og Kenya, når der ikke har været vand og føde nok “hjemme” i Tanzania. Den bliver 14 til 15 cm. Kroppen er grøn og fra midt på brystet og rundt om nakken er den gul, mens den har en sort “hætte” på hovedet. Næbbet er mørkerødt, og den har en hvid ring af fjerløs hud om øjet. Der er ikke farveforskel på hanner og hunner; i modsætning til rødhovedet dværgpapegøje har ungerne en kraftigere farve end de voksne. I fuglehold har man fremavlet andre farvevarianter, fx sort, violet, albino, en mere olivenfarvet grøn og forskellige blålige nuancer spændende fra pastel til mørkeblå kobolt og violet.

Sorthovedet dværgpapegøj yngler i naturen hovedsageligt mellem marts og august. De bygger rede og yngler som rødhovedet dværgpapegøje.

Sodbrunhovedet dværgpapegøje

Sodbrunhovedet dværgpapegøje. Ophavsret: Florin Feneru, frigivet under Creative Commons BY 2.0.

Sodbrunhovedet dværgpapegøje er også kendt som sortkindet dværgpapegøje, det latinske navn er agapornis nigrigenis. I naturen lever fuglen hovedsageligt i det sydvestlige Zambia, men den kan også findes i Zimbabwe, Botswana og Nambia, der alle grænser op til den sydvestlige del af Zambia. Sodbrunhovedet dværgpapegøje bliver blot omkring 14 cm og hører dermed med til de mindste af dværgpapegøjerne. Fuglen er overvejende grøn med en orange farve fra struben og ned til øverst på brystet, hovedet er brunligt, og fuglen har en hvid ring om øjnene og et rødt næb. Der er ikke farveforskel på hanner og hunner; ungerne er lidt mattere i farverne, og har et mere orangefarvet næb.

Sodbrunhovedet dværgpapegøje lever i skovområder med søer og vandhuller, da de har et stort behov for vand. Fuglen er en truet art i naturen, fordi udbredelse af landbrug og udtørring af vandhuller indskrænker dens levesteder. Det vurderes, at der kun er mellem 2.500 og 10.000 vildtlevende fugle tilbage.

I naturen yngler sodbrunhovedet dværgpapegøje fra november til december. De bygger rede i hulrum i mopane-træer, der er et sydafrikansk træ i ærteblomstfamilien. I fuglehold bygger de en kegleformet rede i et hulrum. De lægger mellem 3 og 8 æg, og de yngler typisk kun én gang om året. I modsætning til de fleste andre arter af dværgpapegøjer, spiser den også gerne insektlarver.

Du kan sagtens have flere par af sodbrunhovedet dværgpapegøje gående sammen, da de ikke er så aggressive, de kan også sagtens gå sammen med andre fuglearter – dog ikke andre dværgpapegøjer, da det vil resultere i hybrider, og ikke med fugle, der er meget mindre end den selv. Fuglen larmer ikke så meget som fx rødhovedet dværgpapegøje, så den vil være mere populær hos dine naboer.

Jordbærhovedet dværgpapegøje

Sodbrunhovedet dværgpapegøje. Ophavsret: Lip Kee, frigivet under Creative Commons SA 2.0.

Jordbærhovedet dværgpapegøje (agapornis lilianae) er  med sine blot 13 cm den mindste papegøjeart i Afrika. Den lever i den sydlige del af Tanzania, den nordlige del af Zimbabwe, Mozambique og Malawi samt den østlige del af Zambia. Udbredelsen over flere lande kan forlede en til at tro, at der er mange af dem, men det vurderes, at der kun er mellem 6.000 og 15.000 vildtlevende fugle af arten tilbage.

Der er ingen synlig forskel på hanner og hunner, der begge hovedsageligt er grønne med orange fra den øverste del af brystet og op på hovedet. Fuglen har en hvid ring om øjnene og et rødt næb. Ungernes farver er lidt mere matte.

I naturen yngler jordbærhovedet dværgpapegøje fra januar til marts og igen i juni og juli, og de bygger rede i huller og revner i træerne. Det er svært at få dem til at yngle i fuglehold.

Du kan sagtens have flere par gående sammen i flok, og den kan også gå sammen med andre fuglearter, (ikke andre dværgpapegøje-arter). Fuglen larmer ikke så meget som fx rødhovedet dværgpapegøje. Jordbærhovedet dværgpapegøje er ikke så hårdfør i det danske klima, så hvis du har et udendørs voliere, er du måske bedre stillet med en af de andre arter.

De besværlige

Rosenhovedet dværgpapegøje, taranta dværgpapegøje, gråhovedet dværgpapegøje og ikke mindst orangehovedet dværgpapegøje er mere krævende i et fuglehold end de nemme arter af dværgpapegøjer. De kan være sværere at få til at yngle, de kan være mere aggressive og de kan larme mere.

Rosenhovedet dværgpapegøje

Rosenhovedet dværgpapegøje. Ophavsret Charles J Sharp, frigivet under Creative Commons SA 4.0.

Rosenhovedet dværgpapegøje (agapornis roseicollis) er meget udbredt i fuglehold i Danmark, bl.a. fordi den er meget ynglevillig. Når jeg har anbragt den i afsnittet De besværlige, så er det fordi, den larmer en del med skingre skrig. Den binder sig typisk til en enkelt person eller en partner, og den kan være aggressiv over for alle andre – det være sig mennesker eller andre fugle. Den er absolut ikke egnet til at gå sammen med andre, mindre fugle i et fuglehold.

Rosenhovedet dværgpapegøje er den største dværgpapegøje, den bliver typisk 16 til 17,5 cm. Fuglen er meget tilpasningsdygtig, den holder til i åbne landskaber i tørre områder i såvel lavland som i bjergrige områder i op til 1.600 meters højde. Den lever i Angola, Namibia, og Sydafrika i det sydvestlige Afrika, men der lever også enkelte små flokke andre steder langt herfra, bl.a. i Arizona i det sydvestlige USA, hvor undslupne fugle har tilpasset sig leveforholdene, fx ved at bygge rede i huller i kaktusser. I fuglehold i Danmark kan den gå hele året i en udendørs voliere.

Rosenhovedet dværgpapegøje er hovedsagelig grøn med en blå rumpe, fra øverst på brystet og op på hovedet er den rosarød med mørkere nuancer foran på hovedet og over øjet. Næbbet er hornfarvet. Der er ingen farveforskel på hanner og hunner, ungerne er mere lyse i det og har et mere brunligt næb.

Væverreder. Ophavsret Juanita Mulder, frigivet under Pixabay licens.

Rosenhovedet dværgpapegøje yngler mellem januar og april. De bygger ikke nødvendigvis deres egne reder, de kan nemlig finde på at overtage fugles reder, enten tomme reder i en koloni af væverfuglereder eller simpelthen ved at jage væverfugle væk fra en rede. Når de selv bygger rede, sker det typisk i et hul i et træ eller i en klippesprække, men det sker også, at den bygger rede i tagspær på et hus. Mens de fleste fugle fragter byggemateriale til reden i næbbet, så kan en rosenhovedet dværgpapegøje-hun – det er hunnen, der bygger reden – også finde på at placere byggematerialet mellem fjerene på gumpen og så fragte det frem til byggestedet. Hunnen lægger normalt 4-6 æg, som der bliver ruget på i ca. 22 dage, efter ca. 43 dage er ungerne flyvemodne. I fuglehold bør ungerne fjernes fra forældrene 1-2 uger efter, de er flyvemodne, for at undgå skærmydsler og skader på dem.

Taranta dværgpapegøje

Taranta dværgpapegøje. Ophavsret: Veli Pohjonen, frigivet som public domain.

Taranta dværgpapegøje (agapornis taranta) er om ikke den største så den tungeste dværgpapegøje. Den kan blive op til omkring 16,5 cm, og den er dermed mindre end rosenhovedet dværgpapegøje, men den er mere kraftigt bygget, så den vejer typisk 10 gram mere. Taranta dværgpapegøje lever i naturen på højsletter og i bjergområder, typisk i 1.300-2.000 meters højde, i store dele af Eritrea og Etiopien, den er også kendt som abessinsk dværgpapegøje efter det gamle navn for Etiopien, hvor den først blev fundet og beskrevet. Fuglen er meget hårdfør, og i fuglehold i Danmark, kan de gå i et udendørs voliere hele året, bare der er adgang til et frostfrit rum.

Hannen og hunnen ligner ikke hinanden, som man ellers ser hos de fleste dværgpapegøjer. Begge er overvejende grønne med et rødt næb og med sorte eller sortbrune fjer yderst på vingerne, men hannen har en rød ring omkring øjnene og på issen. Ungerne ligner hunnen en del, dog lidt lysere. Hannernes røde farve på hovedet begynder så småt at blive synlig efter nogle måneder, og den er fuldt synlig efter udfarvning, når de er ca. 9 måneder gamle.

Taranta dværgpapegøje lever i små flokke på omkring 20 individer, men de deler sig op i par i yngletiden fra marts til  november. Reden bygges typisk i klippesprækker eller i hulrum i træer. Taranta dværgpapegøje kan være meget aggressiv, det gælder ikke mindst for hunnen i yngletiden, hvor hun angriber og gerne dræber andre fugle, der kommer for tæt på. Hun er ikke bleg for at angribe fugle, der er større end hende selv. Det gør selvfølgelig fuglearten mindre velegnet til fuglehold, for selv synet eller lyden af fugle i andre bure kan få hunnen helt op på dupperne. Hertil kommer, at der kan være et stort frafald af unger i de første kuld, hvilket jo er knap så spændende, hvis man gerne vil have unger på pind. Fuglene benytter gerne redekassen til at overnatte i, også uden for yngletiden.

Hunnen kan finde på at plukke af sine egne brystfjer, som så bruges til at fore reden. Hun lægger gerne 3-4 æg,  som hun ruger på i 23-25 dage. Ungerne forlader reden efter 8-10 uger.

Taranta dværgpapegøje har ikke nemt ved at knytte sig til mennesker, så den egner sig ikke som tamfugl.

Gråhovedet dværgpapegøje

Gråhovedet dværgpapegøje. Ophavsret: Frank Vassen, frigivet under Creative Commons 2.0.

Som den eneste dværgpapegøje lever gråhovedet dværgpapegøje (agapornis canus) ikke i Afrika, men på øen Madagaskar, ca. 400 km fra det sydøstlige Afrika. Den er blevet forsøgt indført på flere forskellige øer og øgrupper ud for Afrika, bl.a. Comorerne, Seychellerne, Réunion, Mauritius, Rodrigues samt Zanzibar ud for Tanzania, men den klarer sig ikke ret godt uden for Madagaskar. Den lever i skovkanter til græsarealer med buske og i landskaber med risarealer i højder op til 1.500 meter.

Fuglen bliver kun omkring 13 cm, så de og jordbærhovedet dværgpapegøje er de mindste arter af dværgpapegøjer. Ligesom med taranta dværgpapegøje er det nemt at kende forskel på hanner og hunner; hunnerne er hovedsageligt grønne med forskellige grønne nuancer, mest mørk på vingerne, hvor der også er sort farve yderst på vingerne, den er lysest på brystet. Hannerne adskiller sig ved at de er perlegrå fra brystet og op over hovedet. Næbbet er lyst, hornfarvet. Ungerne ligner hunnen, indtil hannerne begynder at få perlegrå fjer efter den første fældning.

Gråhovedet dværgpapegøje lever i små flokke på op til 30 individer, men de deler sig op i par i yngletiden fra november til december. Reden bygges i hulrum i træer eller grene, og hunnen lægger typisk 2-5 æg, som hun så ruger på i 21-23 dage. Arten er mere sky og stilfærdig end de andre arter af dværgpapegøjer, og også mere nervøs og frygtsom. Men den kan være aggressiv over for artsfæller og andre arter i yngletiden, så den trives bedst som par uden andre fugle i buret/volieren. Den er desuden ømfindtlig overfor kulde, og det kan være meget svært at få det til at yngle i vores klima.

Orangehovedet dværgpapegøje

Orangehovedet dværgpapegøje (agapornis pullarius) er meget udbredt omkring ækvator i Midtafrika, bl.a. i  Angola, Burundi, Cameroun, Chad, Den Demokratiske Republik Congo, Ækvatorialguinea, Etiopien, Gabon, Ghana, Guinea, Kenya, Mali, Nigeria, Rwanda, Sierra Leone, South Sudan, Tanzania, Togo og Uganda. Den lever på savanne, i skove og på buskland med buske og anden småvegetation.

Orangehovedet dværgpapegøje bruger et termitbo til redebygning. Ophavsret: Summi, frigivet under Creative Commons SA 3.0.
Orangehovedet dværgpapegøje. Ophavsret JoJan, frigivet under Creative Commons SA 3.0.

Orangehovedet dværgpapegøje bliver omkring 15 cm. Det nemt at kende forskel på hanner og hunner, selvom forskellen ikke er så stor som fx hos gråhovedet dværgpapegøje. Både han og hun er hovedsageligt grønne med en orange farve i ansigtet fra næbbet og ud til omkring øjnene, men hannernes farve er mere rødlig end hunnernes. Hannens næb er også mere rødligt end hunnens.

Fuglene er ikke så tilpasningsvenlige, da de er vant til en ret konstant temperatur i naturen, og endnu værre er det med deres redebygning. Som noget helt specielt for dværgpapegøjer, bygger de deres rede i et termitbo i et træ eller i sjældnere tilfælde et bo på jorden som på billedet til højre. Hunnen graver en tunnel på op til 30 cm ind i termitboet, hvor reden så bygges. Et termitbo virker nærmest som en rugemaskine, da det har en meget ensartet temperatur døgnet rundt, hvilket betyder, at hunnen kan forlade æggene i længere tid ad gangen. De sædvanligvis meget aggressive termitter lader fugle og æg være i fred, måske fordi fuglene normalt vælger en forladt del af boet og ikke anses som en fare for termitterne. Den noget specielle redebygning har betydet, at det er ekstremt vanskeligt at få fuglene til at yngle i fuglehold, og det bliver ikke bedre af, at fuglen er meget nervøst anlagt.

Yngletiden er fra april til oktober, alt efter hvor fuglen lever. Fuglene i den østlige del af Midtafrika yngler i starten af perioden, mens de fuglene i de vestlige egne yngler sidst i perioden. Hunnen lægger typisk omkring 5 æg, som den ruger på i ca. 23 dage.

Orangehovedet dværgpapegøje lever hovedsageligt af græsfrø, nødder, og frugter som fx figner, men den kan også spise insekter og larver.

Den umulige

Mens orangehovedet dværgpapegøje kan være meget svær at have i et fuglehold, så er det dog ikke for noget at regne i forhold til grønhovedet dværgpapegøje.

Grønhovedet dværgpapegøje

Grønhovedet dværgpapegøje. Ophavsret: Dérozier Violette, frigivet under Creative Commons BY-NC 4.0.

Grønhovedet dværgpapegøje (agapornis swindernianus) lever højt oppe i træerne i tropisk regnskov i højder mellem 700 og 1.200 meter omkring ækvator i Midtafrika, bl.a. i Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Congo, Den Demokratiske Republik Congo, Ækvatorialguinea, Gabon, Ghana, Liberia og Uganda.

Levestedet i højderne gør det svært at indfange fuglen, men den største grund til, at den ikke findes i fuglehold, er, at den ikke kan få sin sædvanlige føde, der hovedsageligt består af nogle bestemte figner. Det er så vidt vides endnu ikke lykkes at importere et levende eksemplar til Europa. Det er lykkedes nogle ganske få personer at holde grønhovedet dværgpapegøje i live i et fuglehold i nærheden af dens levesteder, hvor de har kunnet forsyne fuglene med friske figner.

Grønhovedet dværgpapegøje er ca. 13 cm, den er hovedsagelig grøn, og den har et sort og et lidt mindre skarpt optegnet gul-orange bånd over nakken. Næbbet er gråligt. Der er ikke synlig forskel på hanner og hunner.

Man ved ikke så meget om grønhovedet dværgpapegøje, fordi den lever så utilgængeligt, og fordi den ikke findes i fuglehold.  Man ved dog, at i Gabon yngler den  i januar-februar, og man mener, at den yngler i juli måned i Zaire og Uganda.

Fuglehold

Dværgpapegøjen er en social fugl, den skal have selskab enten af dig eller af en anden dværgpapegøje. Dens bur eller voliere må ikke være for lille, og den bør om muligt have lejlighed til at forlade buret og flyve rundt, så den kan få strækket sine vinger.

Dværgpapegøjen er også en meget nysgerrig, livlig og legesyg fugl, så der bør altid være noget, den kan lege med og bide i, fx reb af hamp, grene og andre ting af træ – giv den aldrig plastik- eller metallegetøj. Siddegrenene skal også være af træ, det kan fx være grene fra frugttræer, lærketræer eller pil, men det må ikke være noget med harpiks i. Alle grenene i buret skal skiftes jævnligt, så der er friske grene med bark på, så den kan slide næb og klør på en naturlig måde. Siddepindene skal være så tykke, at fuglen ikke kan nå omkring dem med klørerne.

Du kan bruge barkflis eller savsmuld som bundlag i buret eller volieren. Grene fra hassel, bøg, ask, pil, poppel og ahorn m.fl. kan også bruges, også her skal du være opmærksom på ikke at bruge træ med harpiks i. Du kan også bruge avispapir som bundlag, men det er bedre med naturmaterialer. Barkflis har den fordel, at barkstykkerne er for store til, at fuglene kan sluge dem. Du må ikke bruge barkflis fra en planteskole eller lignende, da det kan indeholde svampe, sporer og andet, der er giftigt for fuglene – køb i stedet barkflis hos dyrehandleren. Giv også fuglene sepia-skaller; de giver et godt kalktilskud, og de er gode til at slibe fuglenes næb.

Som foder kan du bruge en god parakit-blanding uden alt for meget solsikkefrø i da, de er meget fedende. Du kan også købe foder i pilleform, som du så kan supplere op med grønt og frugt, fx noget du selv finder i naturen. Fuglene vil desuden sætte stor pris på æbler, pærer, blommer, vindruer, agurk og broccoli, men du må aldrig give dem kartoffel eller avocado, da de kan være giftige for dem. Nogle af dværgpapegøje-arterne kan også lide melorm og insekter, det gælder fx for taranta dværgpapegøje. Du bør sørge for, at dine dværgpapegøjer altid har adgang til frisk drikkevand og badevand.

Hvis du holder dværgpapegøjer i bur, er det bedst, at der ikke kommer for meget sollys direkte ind på buret. Som tidligere nævnt, bør du give fuglene mulighed for at komme ud af buret og flyve lidt rundt, så det er bedst at placere buret i et egnet rum, så du ikke skal flytte rundt på buret, når fuglene skal ud og svinge vingerne. Der bør ikke være møbler som fx reoler og klædeskabe, hvor den kan falde ned bagved, så den ikke selv kan komme ud. Vær opmærksom på, at dværgpapegøjer er nysgerrige, så alt i rummet undersøges, og der gnaves gerne i det. Pas på med planter og blomster, der kan være giftige for fuglene, det gælder fx nerie, pigæble, julestjernerne, alpeviol, fredslilje, engletrompet, prikblad, liljer, narcisser, tulipan og hyacint.

Sæt gerne et klatretræ op til den, og gerne et, der når helt op til loftet. Dværgpapegøjer elsker at sidde højt oppe, så de har overblik over hele rummet. Husk at lukke døre til andre rum og vinduer, når du lukker fuglen ud!

Har du en udendørs voliere, kan du lade dværgpapegøjer gå ude hele året, hvis du starter med at sætte dem ud om sommeren, så de kan nå at vænne sig til klimaet og skiftet til vinter. Men du skal sørge for, at der er skærmet af, så det ikke kan regne og blæse ind lige på dem, og du skal sørge for, at de har et frostfrit rum, som de kan gå ind i, hvis det bliver for koldt.

Opdræt

Hvis du vil have et par dværgpapegøjer, og du vil have dem til at yngle, så skal du være opmærksom på, at for mange af arterne – især de nemme af dem – er det meget svært at skelne mellem hanner og hunner. Hvis du køber fra en anerkendt opdrætter, kan du få garanti for, at der er tale om en han og en hun.  Fuglene skal være mindst 1 år gamle, før de får lov at yngle. Går fuglene udendørs, vil yngletiden følge årstiderne, mens de kan yngle hele året, hvis de går indendørs.

Du kan bruge en stor “to-værelses” undulat-kasse eller en pistolredekasse til de fleste arter af dværg-papegøjer. Hvis du har en rosenhovedet dværgpapegøje, der i naturen ofte yngler i væverreder, er det bedre med en græsrede.

Har du flere par dværgpapegøjer gående sammen, skal du sørge for, at der er flere redekasser end par. Undgå at holde forskellige arter sammen, da du ellers vil risikere hybrider mellem arterne. Du skal opsætte mindst én redekasse pr. par i samme høje højde, ellers vil du risikere, at der opstår kamp mellem fuglene for at få den højest placerede kasse.

Det er normalt hunnen, der bygger reden. Du kan fx give hende kokostrevler, blade, græsstrå og små kviste, som hun kan bruge til redebygningen. Brug kun kviste uden harpiks. Det er også hunnen, der ruger på æggene og fodrer ungerne, mens hannen indsamler føde og fodrer hunnen. Når ungerne er gamle nok til selv at spise, er det bedst at flytte dem, dels på grund af pladsen, og dels fordi det ellers kan give problemer, hvis forældrene vil yngle igen. Der er også fare for indavl, hvis ungerne ikke fjernes.

De forskellige arter af dværgpapegøjer yngler på forskellige tider, læs om yngletiderne oven for under de enkelte arter.