Zebrafinker

Zebrafinker (taeniopygia guttata, svensk: zebrafink, norsk: sundaastrild)  lever vidt udbredt i Australien, undtagen i de tørreste dele midt i Australien og flere kystområder. En underart kan findes på øen Timor og de andre Sunda-øer.

Zebrafinken er en flokfugl, den lever i store flokke i mange typer landskab, fx opdyrkede marker, græssletter, stepper og parker.  Det vigtigste er adgangen til ferskvand i form af en sø, en å eller lignende. Det er ikke afgørene, hvor meget vand der er, blot der er vand.

Zebrafinke han og hun. Ophavsret Keith Gerstung, frigivet under Creative Commons 2.0.

Hannen og hunnen er nogenlunde lige store, ca. 10-11 cm, og de vejer typisk mellem 18 og 20 gram. Til forskel fra hunnen, så har hannen en klar orange plet på kinden, den er mere hvid på bryst og mave, den har sorte striber på den øverste del af brystet, den er brun på flankerne med hvide pletter, og så er næbbet mere rødt end hunnens. Ungerne ligner hunnen en del, indtil de begynder at udfarve efter 11-12 uger.

I fuglehold er der fremavlet mange farvemutationer, hvor den fx  primært er hvid, sølvfarvet eller flødefarvet.

I naturen lever zebrafinken af græs og ukrudtsfrø, samt små insekter og andet småkryb – især når der er unger, der skal fodres. De spiser også gerne frugt og grønt, hvis det er tilgængeligt i området.

Zebrafinker dannet par for livet. Det er normalt hunnen, der bestemmer, hvor reden skal bygges, mens hannen så står for indsamling af  redemateriale i form af fx græsstrå, hø, siv, halm, blade, mos, fjer samt dyrehår og andet blødt materiale, der kan bruges til at fore reden, så den bliver dejlig blød.

Hunnen former reden, og begge forældre ruger, passer, plejer og fodrer ungerne. Hunnen lægger som regel 5-6 æg, som der ruges på i ca. 12 dage. Efter udklækning passer og fodrer forældrene ungerne i ca. 5 uger, derefter er de store nok til at klare sig selv. Zebrafinker er klar til at yngle, når de er ca. 6 måneder gamle.

Ophavsret John Robert McPherson, frigivet under Creative Commons SA 4.0. Billedet er beskåret i højden.

Ynglesæsonen falder normalt sammen med regntiden fra omkring oktober og frem til april, afhængig at det geografiske område. Zebrafinken bygger gerne deres rede i en hul gren eller i et hul i et træ som det på billedet her.

Fuglehold

Zebrafinker bliver normalt mindst 5 år i et fuglehold; de kan bliver over 10 år, men det sker dog ikke så tit. Hold aldrig en zebrafinke alene i bur eller voliere. Det er en flokfugl, som trives bedst sammen med andre zebrafinker, så hold mindst et par sammen og også gerne flere par, hvis der er plads nok i buret eller volieren. Og apropos plads, så kan de næsten kun få for lidt; det er en meget livlig fugl, så et bur bør være mindst 100x40x40 cm til et par og en rummelig voliere, hvis der er flere par.

Buret indrettes med siddegrene af naturtræ med bark på i forskellige tykkelse af hensyn til deres fødder, der har bedst af lidt variation. Grenene skal være så tykke, at neglene ikke kan nå helt om grenen. Buret bør også indrettes med bundter af grene med blade eller noget stedsegrønt, som de kan skjule sig i, hvis de får lyst til lidt privatliv, eller hvis de bliver skræmt. Grenene er også et velegnet sted til at placere en rede, hvis du vil opfordre dem til at yngle.

En volieren indrettes på samme måde som et stort bur, men her er der bedre mulighed for at give dem mulighed for en rigtig god flyvetur og for at give dem et større udvalg af planter og buske, som kan give fuglene mulighed for lidt privatliv.

Som bundlag kan du fx bruge ovntørret bøgeflis, hampstrøelse, avispapir eller træpiller, men endelig ikke noget med harpiks i, og undgå også at bruge sand. Bundlaget skal skiftes jævnligt, og gerne før det begynder at lugte.

Du kan fodre zebrafinker med en god tropeblanding med græs og ukrudtsfrø i, som kan gives både tørt og i spiret form , samt frugt og grønt, fx i form af mælkebøtter, græsstrå med frø på samt andet godt fra naturen. Du kan også give dem broccoli, revet æble og gulerødder samt agurkeskiver og hirsekolber, som de også er meget glade for. Alt hvad du giver dem bør være økologisk og fri for sprøjtegift. De må aldrig få avocado, da det er den rene gift for dem. Som kalktilskud kan du give dem sepiaskaller, knuste østersskaller eller lidt grit.

Zebrafinker må aldrig mangle drikkevand og vand til at bade i. Badevandet skal måske skiftes flere gange om dagen, da de er meget glade for at bade. Undgå at placere foder og vand under siddepindene, da det så forurenes af deres klatter.

Opdræt

Zebrafinker i et bur. Ophavsret Steven Bosworth, frigivet under Creative Commons 2.0. Billedet er beskåret i højden.

Zebrafinker kan opdrættes parvis eller i en større flok, bare de har plads nok – og det indbefatter ekstra plads til ungerne, som der kan komme en del af, da de kan være meget produktive. Du bør dog ikke lade dem få mere end højest tre kuld om året da det er hårdt ved forældrene med alle de æg og unger. Fuglene er ynglemodne allerede, når de er seks måneder gamle, men du bør ikke lade dem yngle før de er 11-12 måneder gamle, så du er sikker på, at hunnen er moden nok, og så du undgår blanke æg og andre problemer.

Du bør altid opsætte flere reder, end der er par, for at undgå slagsmål og ballade mellem fuglene for at få den bedste rede. Sæt gerne flere forskellige reder ind, så de selv kan vælge, hvad der passer dem bedst. En flettet, halvåben rede er velegnet, men du kan også give dem en lukket redekasse på ca. 12x12x12 cm. Reden bør ikke være for stor, så undgå at bruge en redekasse til undulater eller andre større fugle. Du kan fx give dem kokostrevler, græsstrå, hø, halm, blade, fjer og dyrehår, som de kan bruge som redemateriale.

Hunnen lægger et æg i døgnet, og hun begynder normalt at ruge efter det tredje æg er lagt. Når æggene klækker efter ca. 12 dage, så giv dem kosttilskud i form af fx æggefoder, små melorm og Pinkies (spyfluelarver), Buffalo (melormlarver ) og Hermetia (sorte soldatfluelarver), så de små kan få lidt grokraft.