Jeg “dyrker” selv melorm til mine fugle, men det er ikke kun fugle i fuglehold, der kan lide melorm. Jeg får ofte besøg af en solsort i min have – den er nem at genkende, fordi den har en klumpfod – og den er også vild med melorm.

Jeg prøvede for sjovt skyld at stille en skål melorm og pinkies frem til den som afveksling fra regnormene, og det var yderst populært. Men man skulle måske lære den lidt bedre bordmanerer, så den nøjes med at tage én melorm ad gangen.

Solsorte får 2-3 kuld unger i yngletiden med op til 5 æg per gang, så der er næb nok at mætte. Det er hannen, der skaffer føde, mens hunnen ruger og passer ungerne, indtil de er flyveklare, og mon ikke fatter er ekstra populær, når han er så skrap til at finde godbidder.

Det kan være svært at få senegal amaranter til at yngle. Jeg er blevet spurgt et par gange, hvilken rede jeg har givet mine senegal amaranter, fordi de ikke altid vil yngle i de reder, de bliver tilbudt. Jeg giver altid mine fugle mulighed for selv at vælge en rede, og hver gang har mine senegal amaranter valgt en fletkurv, som den du ser på billedet her. Det gælder både de senegal amaranter, jeg har i øjeblikket, og dem jeg tidligere har haft. Så uanset om du kun giver dem en enkelt rede, eller om du giver dem flere at vælge mellem, så sørg for at de kan vælge en fletkurv.

Hvis du giver dine fugle mulighed for at vælge mellem forskellige reder, og de begynder at bygge rede i en af dem, så vent med at fjerne de andre reder, til de er færdige med at bygge reden. Det sker, at fuglene fortryder og i stedet vælger en anden reden, inden de er færdige med den første – jeg har dog ikke oplevet dette med mine senegal amaranter, men mine blågrønne papegøjeamadiner kan være noget ubeslutsomme.

Jeg har for øvrigt genbrugt den flettede kurv til mine senegal amaranter. Efter forrige kuld unger forlod reden, tog jeg den ud, gjorde den ren ovenpå og rystede skidt ud af den. Kokostrevlerne lod jeg være, så de ikke skulle starte helt forfra. Jeg satte også et par nye redekasser ind, men de valgte atter at flytte ind og få det næste kuld unger i den gamle rede.

Holger (min camouflerede gouldsamadine) er nu så stor, at han selv spiser og drikker, og så er det på tide at flytte hjemmefra. Jeg har derfor flyttet ham over i et andet bur, hvor han nu får tiden til at gå sammen med to unger af mine senegal amaranter.

Holger er allerede begyndt at få lidt mere farve, men han er stadig godt camoufleret, når han sidder på sandbunden i buret. Når han sidder på pinden, er han dog ikke så svær at se.

Jeg regner med at have ham gående hos senegal amaranterne, indtil han er helt udfarvet, hvorefter han måske skal bruges til avl.

Suk! Det har været en dårlig start på året, hvad angår at få unger på pind. I sidste uge skrev jeg om mine rødkindede sommerfuglefinker, der havde smidt et æg ud af reden, hvor jeg så håbede, at de andre æg var udklækket, og at ungerne utålmodigt ventede på at få lov at forlade den trygge rede. Jeg har derfor i de seneste par uger fodret fuglene som om, der var unger, der også skulle fodres.

Men nu lykkedes det mig at få et kig ind i reden, og der var ingen unger, blot tre æg, som skulle have været klækket for længst. Det viste sig, at æggene var blanke, så dem kommer der ikke noget ud af.

Egentlig synes jeg ikke, fuglene kan lægge æg nok, men mine rødkindede sommerfuglefinker er åbenbart ikke enige. I dag smed hunnen i hvert fald et æg ud af reden, så det lå i bunden af buret og gjorde mig ked af det.

Så vidt jeg kan regne ud, så må de andre æg i reden være udklækket, så hun blev sikkert træt af at vente på, at det sidste æg også klækkede. Jeg har endnu ikke fået et glimt af ungerne, men de skulle gerne stikke næbbene frem i denne eller næste uge.

De fleste af mine fugle er i fældning her i starten af januar med undtagelse af mine gouldsamadiner og rødkindet sommerfuglefinke, så tiden går med at samle fjer og dun sammen fra burene og feje de fjer op, der forvilder sig ud mellem tremmerne. På billedet kan du se dagens høst fra gulvet.
Læs mere

Det er altid spændende at se, hvilken farve ungerne får, når man sætter forældre med forskellige farver sammen. Jeg har flere forskellige par gouldsamadiner, så her kan jeg gå et skridt videre og sætte ungerne fra de forskellige par sammen, så det bliver en ren farvelade.
Læs mere og se ungerne

Det er ikke kun mennesker, der kan være i tvivl, når de skal indrette bolig til børnene. Fugle kan også være i tvivl, når de skal bygge rede, og nogle gange benytter de sig af fortrydelsesretten og starter helt forfra.

Som du kan læse i artiklen Fuglene skal selv vælge rede, giver jeg altid mine fugle flere muligheder, når de skal bygge rede. De får typisk flere forskellige redekasser at vælge mellem, men de kan også vælge at selv bygge en rede fra bunden af mellem grenene i buret.
Læs mere

Som jeg skriver i artiklen Foder og vand, opdrætter jeg selv melorm og biller til mine fugle, så de kan få levende protein som føde, ligesom når de lever i naturen. Nu har jeg udvidet produktionen fra to kasser til fire kasser med biller i forskellige stadier fra æg over melorm og til udvoksne biller, så jeg altid kan have foder i de forskellige stadier til fuglene. Billerne er dog ikke til at spise, de er bare æglægningsmaskiner. De unge fugle skal kun have små melorm, mens de voksne godt kan klare de store melorm.
Læs mere

Mine Dybowski dråbeastril har lagt ubefrugtede æg flere gange. En enkelt gang var der rent faktisk gevinst, men de opgav at ruge på dem – muligvis fordi jeg gennemlyste æggene for at se, om de var befrugtede. Mine Dybowski dråbeastrild er åbenbart meget sarte!
Læs mere