Ceresastrild

Ophavsret: Greg Miles, frigivet under Creative Commons BY-SA 2.0.

Ceresastrild (neochmia modesta) lever i den østlige del af Australien i en stor del af Queensland og ned i den nordlige del af New South Wales.

Søger du efter salgsannoncer med fuglen, kan du med fordel søge efter flere navne for at få flere resultater – nogle indsætter et ekstra a i navnet, så den staves cereasastrild, og nogle bruger stadig dens gamle latinske navn aidemosyne modesta.

Men tilbage til Australien; her finder man især ceresastrild udbredt i tørre savanneområder og i subtropiske og tropiske landskaber med buskland, men den er ikke særlig kræsen, så den findes også i andre landskaber, bare der er ferskvand i området. 

Ceresastrild lever fortrinsvis af forskellige hel- og halvmodne græsfrø og ukrudtsfrø samt lidt frugt og grønt fra marker, parker og haver. Især op til yngletiden, og mens der er unger, tager de også forskellige insekter, som fx myrepupper og diverse larver i en passende størrelse.

Ophavsret: Aviceda, frigivet under Creative Commons BY-SA 3.0. Billedet er beskåret og gjort lysere.

Ceresastrild er ikke så farverig som så mange andre fugle i Australien. På ryggen er den mørkebrun og den brune farve bliver typisk mørkere ned mod halen. På underkroppen er den hvid, mens hals og sider er zebrastribede med brun og hvid. Hannen har en strubeplet og på issen har den en mere eller mindre synlig blommefarvet plet. Hos nogle af fuglene er pletten meget tydelig rødlig som på billedet til højre, mens den på andre er meget brunlig, som på billedet af min Ceresastrild længere nede på siden.

Ceresastrild bliver cirka 11 cm fra næb til halespids, og i naturen kan den blive 3-5 år gammel.

Yngletiden falder normalt mellem september og januar i den sydlig del af deres leveområde og mellem august og marts i den nordlige del. De bygger rede i buske og træer. Reden bygges af græs, hø, halm, blade og andre egnede materialer, og den fores med fjer, dun, dyrehår og andre bløde ting. Hunnen lægger mellem 3 og 6 æg, det mest normale er 3 til 4 æg. Der ruger derefter på æggene i ca. 14 dage.

Når ungerne er udklækket fodres de med det samme som forældrene spiser. De bliver inden for redens trygge vægge i ca. 3 uger, inden de er klar til at at udforske den store verden uden for reden.  Dog stadig med forældrene indenfor sikker afstand i endnu 3 uger, mens de lærer at klare sig selv.

Fuglehold

Et kassebur til et par ceresastrild bør være mindst 1 meter langt, 40 cm højt og 40 cm bredt, men en voliere er selvfølgelig bedre. Hvis du har en udendørs voliere, skal der være adgang til et frostfrit inderum, hvor de kan være, hvis det bliver en hård vinter med en masse frost, og hvor de kan få foder og vand.

Buret/volieren kan beplantes med diverse planter, hvilket du kan læse mere om i artiklen Planter til bur og voliere. Du kan læse mere om valg af egnede siddegrene til bur og voliere i artiklen Siddegrene, mens du kan læse om egnede bundlag i artiklen Bundlag i bur og voliere.

Du kan fodre ceresastrild med en tropeblanding, der bl.a. indeholder græs og ukrudtsfrø, hvilket de vil sætte stor pris på – det er bedst at give frøene i spiret form. Herudover kan du fodre med hirsekolber samt lidt animalsk foder, der fx kan bestå af små levende melorm eller frostfoder i form af Pinkies (spyfluelarver), Buffalo (melormlarver ), Hermetia (sorte soldatfluelarver) og æggefoder.

Giv dem også frugt og grønt, så de får dækket deres behov for vitaminer og mineraler, læs mere i artiklen Frugt og grønt til fugle. Du kan også give dem vitaminer i ”’fom af vi-spu-min og levertran, hvilket du kan læse om i artiklen Foder og vand, hvor du også kan læse om spiring af frø og melorm.

Det er især op til yngletiden, og mens der er unger, at de spiser animalsk foder. Bemærk, at frostfoder og æggefoder skal fjernes eller udskiftes efter nogle timer for at undgå, at det går i forrådnelse, især hvis det er varmt. Drikke- og badevand skiftes hver dag samt efter behov.

Opdræt

Hvis du vil opdrætte Ceresastrild, kan du indsætte grene med sidegrene på, så de har et sted at bygge en rede. Men giv dem også et par redekasser, så de selv kan vælge, om de vil bygge i grenene eller i et færdigbygget typehus. Du kan læse mere om redekasser og egnede byggematerialer og materialer til foring i artiklen Fuglene skal selv vælge rede.

Når ungerne er blevet selvstændige, kan de gå sammen med forældrene. Men hvis forældrene begynder på et nyt kuld unger, skal du flytte dem. Forældrene finder sig nemlig  ikke i, at ungerne eller andre fugle kommer for tæt på reden til det nye kuld, så det vil medføre konflikter, hvis ungerne ikke fjernes. Som udgangspunkt er det bedst at flytte ungerne, når de er blevet selvstændige og kan klare sig selv.