Rødpandet gedeparakit (cyanoramphus novaezelandiae, svensk: rödpannad parakit, norsk: raudkroneparakitt) lever i New Zealand på øerne North Island, South Island, Stewart Island samt Auckland Island. Den har en forkærlighed for tropiske og subtropiske områder med skovbevoksninger, men den lever også i mere barske områder, såsom mere kolde og blæsende småøer, i tætte tempererede regnskove, i krat og skovbryn samt på mere åbne græssletter og helt ud til kystområder,
Rødpandet gedeparakit færdes mest i trætoppe men den færdes også ved jorden, ikke mindst når den skal finde føde. Føden består af græs- og ukrudtsfrø, bær, frugt og grønt, nødder, diverse blomsterknopper og blomster, og dermed også pollen og nektar samt urter.
Den tager også gerne småkryb som insekter, larver, og hvad der nu ellers lige lader sig overmande, især op til yngletiden og når der er unger der skal fodres.
Noget af føden finder den i træer og buske men ellers er det mest på jorden, den søger føde. Ofte skraber den i jorden for at finde noget spiseligt, på samme måde som høns gør det.
Rødpandet gedeparakit bliver ca 28 cm lang fra næb til halespids, vægten ligger på omkring 60 gram, og den kan blive 5 til 9 år gammel, når den lever i naturen. I et fuglehold kan den blive omkring 32 år gammel.
Hannens fjerdragt er hovedsagelig grøn i forskellige nuancer med en rød pandelap, der når ned til overnæbet og en lille rød streg foran og bag øjet, næbet er lyst med en sort spids. Hunnen ligner hannen en del men har en gullig streg under vingen, hun er mindre end hannen og mindre kraftig, hendes pandelap og hendes hale er normalt lidt mindre end hannens.
Fuglen har fået første del af sit danske navn på grund af den røde pandelap og anden del af navnet, fordi det er en parakit, og fordi dens stemme lyder som en ged, der bræger.
Rødpandet gedeparakit yngler hovedsageligt mellem oktober og december, efter det har regnet en del, og der er rigeligt med føde og vand.
Hannen fodrer til tider hunnen for at vise, at han er en god og kærlig kommende far.
Når yngletiden nærmer sig følges hannen og hunnen rundt i jagten på et godt sted at yngle. Mens hunnen tjekker, om de enkelte steder lever op til hendes forventninger til et godt ynglested, holder hannen vagt i nærheden.
Når hun har fundet et passende sted, der har de faciliteter og indretningsmuligheder, hun mener er nødvendige, går hun ind og ud af redestedet flere gang for at signalere til hannen, at hun har fundet et egnet sted.
Reden bygges i en hul gren eller i et hulrum i et træ, en klippesprække, eller andre steder, hvor de kan yngle i fred og ro. De foretrækker en rede, der er cirka 12 cm dyb og 12 cm bred, og med et redehul mod nord, så det vender væk fra den værste sol og varme.
Hvis reden bygges i et træ, vil hunnen bruge sit skarpe næb til at tilpasse reden, det afgnavne vil så blive brugt som bundlag til æg og unger. Parret vil ofte bruge den samme rede flere år i træk, hvis de har mulighed for det.
Hunnen lægger normalt 4 til 6 æg, som hun ruger på i ca. 20 dage, mens hannen skaffer føde og passer på, at andre fugle og dyr ikke kommer for tæt på reden. Når æggene er klækket fodres ungerne af begge forældre i reden i ca. 6 uger, hvorefter ungerne forlader reden. Efter endnu nogen ugers tid er ungerne selvstændige og klar til at forlade de gamle. Ungerne er kønsmodne, når de er ca. 1 år gamle.
Fuglehold
Rødpandet gedeparakit er en meget robust fugl, der er modstand dygtig over for mange sygdomme, og så er den rimelig ynglevillig. Det er en af de parakitter, der han blive håndtam, den følger med i alt, hvad der sker omkring den, og den er meget nysgerrig og aktiv. Og så kan den underholde dig ved at holde en jordnød i den ene fod, mens den spiser af den. Det er en sjov fugl at have i sit fuglehold, den er hyperaktiv, og har altid travlt med et eller andet, og så skraber den i jorden som en høne.
Det er en fugl som både nye og gamle fugleholdere kan have meget glæde og fornøjelse af i mange år, så hvis du har mulighed for at holde denne skønne fugl, bør du helt klart give det en chance. Som tidligere nævnt er det en fugl, der kan leve i rigtig mange år, så det er ikke en fugl, du skal anskaffe dig, hvis du bare går og keder dig en dag. Den knytter sig til sin ejer, og den bliver meget ked af det, den dag du ikke gider at have den mere. Så inden du beslutter dig for at anskaffe fuglen, skal du overvejede det nøje.
Hvis du kun vil have en enkelt rødpandet gedeparakit, og du holder den i et bur, skal den have mulighed for at komme ud hver dag så den kan få brugt vingerne samt få afløb for al sin energi og nysgerrighed. Men inden du bare lukker den ud af buret første gang, så bør du først gøre den håndtam, ellers kan det blive meget svært at få den tilbage i buret. Læs mere i artiklen Sådan gør du fuglen håndtam.
Rødpandet gedeparakit er en intelligent fugl, der kræver en masse opmærksomhed fra dig. Den skal desuden have legetøj, der kan tilfredsstille dens nysgerrighed, og det skal udskiftes med jævne mellemrum, da det ellers bliver for ensformigt at lege med. Du kan evt. give den noget legetøj i et par uger, hvorefter det udskiftes med noget andet legetøj. Du behøver dog ikke konstant købe nyt legetøj, efter en måneds tid eller to kan du genbruge det tidligere legetøj. Hæng også gerne hampereb op. Den elsker at klatre på og hakke i et hampereb, som du han hænge lodret eller vandret, eller begge dele hvis der er plads til flere hampereb.
Det er ikke en lille fugl, så et bur til en rødpandet gedeparakit bør være mindst 1 meter langt, 140 cm højt og 70 cm dybt. Men en voliere er helt klart bedre til rødpandet gedeparakit. Her kan fuglen klatre i trådnettet og de grene, du placerer i volieren – Placér gerne masser af klatregrene i forskellige vinkler i volieren. Det er bedst, hvis der er forskel på tykkelsen af grenene, og der er bark på dem, så den får brugt fødderne og neglene som i naturen. Men selv om den får brugt sine negle, kan de alligevel blive for lange og skal klippes. Det kan du læse mere om i artiklen Negleklipning.
Der må også meget gerne være blade, knaster og kviste på grenene, det giver fuglen mulighed for at gnave i grenene, så den får slebet næbet lidt.
Og med en voliere er der jo også mere plads til et par, hvis du vil have små brægende unger. Læs mere om siddegrene og om bundlag i bur og voliere. At få levende planter til at overleve i et bur eller en voliere med gedeparakitter i længere tid er nok mest en ønskedrøm, men hvis du alligevel vil prøve, kan du læse om egnede planter i artiklen Planter til bur og voliere.
En voliere til et par må dog heller ikke være for lille, den bør være mindst 4 meter lang, 1 meter bred og 2 meter høj. Volieren bør være aflukket på 3 sider, da det gør fuglene mere trygge, fordi de kun skal holde øje med eventuelle farer fra den åbne side. En udendørs voliere bør have et frostfrit inderum, hvor fuglene kan trække sig tilbage samt få mad og drikke, hvis der kommer hård frost. Inderummet kan fx have en størrelse på 1 meter på hver led. Læs mere i artiklen Inderum til fugle.
Bemærk, du kan som regel kun have et enkelt par rødpandet gedeparakit gående i en voliere, og du kan normalt ikke blande dem med andre fugle. De tåler ikke synet af andre fugle, og de har den opfattelse, at volieren, og alt hvad der er i den, er deres private ejendom.
Du kan fodre rødpandet gedeparakit med en parakitblanding som indeholder græs- og ukrudtsfrø og også gerne lidt undulatfrø, giv gerne frøene i spiret tilstand. Det kan du læse mere om i artiklen Foder og vand. Du kan give dem ekstra proteiner – især op til yngletiden og når der er unger – det kan fx være i form af æggefoder og frosne eller levende melorm samt Pinkies (spyfluelarver), Buffalo (melormlarver ) og Hermetia (sorte soldatfluelarver), som alle normalt er frostfoder, husk at de skal være optøede, inden du fodrer med dem.
Undgå blandinger med jordnødder, nødder og undgå også blandinger med mange solsikkefrø, da de er stærkt fedende; det er bedre at købe den slags selv og så fodre med dem engang imellem i små mængder, så du har mere styr på, hvor meget de får. Hirsekolber spiser de også gerne, men hirsekolberne må ikke erstatte parakitblandingen.
Frugt og grønt skal også indgå i det daglige foder, det kan du læse mere om i artiklen Frugt og grønt til fugle, og du kan give ekstra tilskud af vitaminer og mineraler. Sepiaskaller eller andet kalktilskud bør også gives, især op til yngletiden, og når der er unger. Du kan desuden give vitaminer og mineraler, fx i form af vi-spu-min og torskelevertran, især op til yngletiden og når fuglene er i fældning, men pas på ikke at give for meget, da visse vitaminer ophobes i kroppen og kan give organskader – følg altid brugsvejledningen. Du kan læse mere om det i artiklen Tilskud af vitaminer og mineraler
Bade- og drikkevand bør skiftes hver dag, og det samme gælder for foderet, hvis det indeholder frugt og grønt, æggefoder og frostfoder, da det så hurtigt bliver fordærvet. Ved høje temperatur skal du måske skifte vand og foder flere gange om dagen.
Opdræt
Selv om der er synlig forskel på hanner og hunner, kan det i nogle tilfælde godt være svært at se forskel på kønnene. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har et par, kan det være en god ide med en kønstest, hvis du vil have unger på pind. Læs mere i artiklen Kønstest af fugle.
Rødpandet gedeparakit kan yngle i en tidlig alder, men vent med at sætte redekasser op til dem, før de er mindst et år gamle, så du undgår læggenød hos hunnen, og så hunnen er mere udviklet, så æglægningen ikke slider så hårdt på hende.
Hvis dine gedeparakitter går i en udendørs voliere, så vent med at sætte redekasser op, til det er sommer. Fuglene kan finde på at yngle, selvom det er koldt, og det kan medføre læggenød hos hunnen, hvilket i værste fald kan koste hende livet. Hæng gerne flere redekasser op, så fuglene har en mulighed for selv at vælge, hvilken en de vil bruge.
En passende redekasse kan fx måle 32 cm i højden og have et bundmål på ca. 20 cm samt et indgangs hul på ca. 7 cm, det er egentligt ikke så vigtigt, hvor stort hullet er, bare det er stort nok til, at de kan komme ind i reden. De tager det heller ikke så nøje med målene på redekassen, de er normalt tilfredse, bare der er redekasser til dem. Læg høvlspåner og savsmuld i reden, så æggene kommer til at ligge godt og blødt. Bemærk, redematerialet må ikke indeholde harpiks. Læs mere om redekasser og egnet redemateriale i artiklen Redekasser og redemateriale.
Nå ungerne er blevet selvstændige og kan spise og drikke selv, er det bedst at flytte dem, så forældrene får noget fred og ro og måske privatliv nok til at planlægge endnu et kuld unger. Men alt med måde, lad dem højst få to kuld unger om året.