
Bourkes parakit (neopsephotus bourkii) lever udbredt i Australien, især i den syd-vestlige del af Queensland, i det vestlige New South Wales og i det centrale Australien. Den foretrækker landskaber, der er domineret af akacietræer, spinifex-græs eller cypres-træer samt skove med eukalyptus-træer.
Selvom bourkes parakit er en monogam fugl, kan den godt finde på at færdes i flokke på flere hundrede fugle uden for ynglesæsonen, især hvis der er mangel på føde og vand. De kan så gøre stor skade på marker og plantager, hvis de slår sig ned og spiser af afgrøderne.
Bourkes parakit er overvejende brunlig på issen, nakken og ryggen. Kinderne er også brune men med hvide pletter. Den har desuden en hvid stribe ved øjnene. Hannen har et pastelblåt pandebånd, som normalt er fraværende eller mere utydeligt på hunnen. Bryst og mave har et rosa skær, og bagest på kroppen ved overgangen til halen er den pastelblå. Næbet er hornfarvet og benene er grålige.
Hunnens farver er mere matte end hannens, hun er lidt mindre, og har ofte også et mere rundt hoved.
Bourkes parakit bliver op til 23 cm fra næb til halespids og opnår en vægt på lige under 50 gram. I naturen bliver den typisk 6 til 7 år gamle, mens den i et fuglehold nemt kan blive 15 år gammel.
Føden findes hovedsageligt på jorden og består især af græs- og ukrudtsfrø, urter, bær og frugter. Især op til yngletiden, og når der er unger, der skal fodres, suppleres der gerne op med mere proteinrig kost bestående af termitter, myrepupper, små larver, og hvad fuglene ellers er i stand til at finde og fange.

Yngletiden starter normalt i august og hen mod oktober, men den kan udskydes op til et par måneder, hvis der er mangel på vand og føde. Reden består ofte af et hul i et træ, gerne 1 til 3 meter over jorden. De er ikke så fine på den, at de vil have nyt, finder de en gammel, forladt rede, overtager de gerne den.
Reden fores typisk med afgnavne træstykker og bark. Hunnen lægger op til 6 æg, som hun så ruger på i cirka 19 dage, mens hannen holder vagt og fodrer hunnen. Hun forlader kun reden for at drikke eller aflevere en klat. Når æggene er klækket, mades ungerne af begge forældre.
Ungerne forlader reden, når de er omkring 4 uger gamle. De bliver fodret af forældrene i yderligere 10 dage eller deromkring, indtil de er i stand selv at finde vand og føde.
Fuglehold
Bourkes parakit er en nøjsom fugl, som sjældent giver de helt store problemer i et fuglehold, så den er også egnet til de mere uerfarne fugleholdere. Det er en stille og rolig fugl som også er robust nok til at kunne overvintre udendørs i det danske klima. Hvad den måske mangler i farver og glans, har den til gengæld i charme og selvtillid.
Den er forholdsvis nem at gøre håndtam, især hvis den er blevet håndopmadet fra start. Læs mere i artiklerne Håndopmadning af fugle og Sådan gør du fuglen håndtam. Den hører ikke til de bedste til at lære at sige ord og lyde, men den kan da lære nogle få lyde, hvis du er heldig og meget tålmodig.

Der findes i dag flere forskellige farvevarianter af bourkes parakit. Den mest udbredte variant er en mere rosafarvet fugl, som efterhånden har fortrængt den naturfarvede fugl i fuglehold, hvilket jeg personligt synes er synd.
Hvis du har mulighed for at holde disse fugle i dit fuglehold, så snyd ikke dig selv for denne oplevelse.
Du kan holde et par af disse fugle i et stort kassebur, som er omkring 150 cm langt 60 cm højt og 60 cm bredt, men en voliere er selvfølgelig langt at fortrække. En passende voliere kan fx være 4 meter lang 2 meter høj og 1 meter bred.
Hvis du lader fuglene gå ude hele året, vil det være en god ide med afskærmning på de tre af volierens sider, så det ikke kan blæse og regne for meget ind til dem. De bør desuden have et frostfrit inderum, hvor de kan få vand og foder i vintermånederne, og hvor de kan trække sig tilbage til, hvis vejret bliver for barskt. Du kan læse mere om bure og voliere i artiklen Størrelse på bur og voliere, og du kan læse mere om et frostfrit inderum i artiklen Inderum til fugle.
Der skal naturligvis være siddegrene og bundlag i bur/voliere, men det er ikke lige meget, hvad du bruger. Læs mere om egnede siddegrene, og hvad du bør holde dig fra, i artiklen Siddegrene; du kan læse om egnede bundlag i artiklen Bundlag i bur og voliere.
Som beskæftigelse til fuglene kan du hænge et eller flere hampreb op, enten vandret eller lodret i bur/voliere, så fuglen har noget at kravle på og bide i. Legetøj skal den også have, det kan fx være en stor, åben grankogle, hvor du kan komme noget foder ind mellem kogleskællene, så den skal bruge tid på at få det ud. Og den kan selvfølgelig også lege med koglen. Læs mere i artiklen Legetøj og underholdning til fugle.
Du kan tage chancen, og prøve at sætte planter ind til dem. Bourkes parakit er ikke så aggressiv mod planter, som så mange andre parakitter, men du kan være heldig, at planterne får lov at overleve, og så vil de jo pynte pænt op. Du skal nok ikke starte med at prøve med dyre planter. Læs mere i artiklen Planter til bur og voliere.
Du kan give den foder i pilleform, men den vil sætte mere pris på en parakitblanding med en bred vifte af forskellige frø, fx fra græs og ukrudt, gerne i spiret form. Og gerne uden hamp- og solsikkefrø, da de er meget fedende. Du kan evt. tilsætte hamp- og solsikkefrø i små mænger om efteråret, så fuglene får et lille fedtlag, hvis de skal gå ude om vinteren.
Fuglene skal også have proteiner, især når de er i fældning og op til yngletiden, og også mens der er unger, der skal fodres. Du kan give animalsk foder, fx i form af levende eller frosne melorm og forskellige andre frosne foderdyr i en passende størrelse (de skal optøs, før de serveres). Du kan også give dem æggefoder, hvilket har den fordel, at du kan blande det med anden føde, som fx insektpaté eller frugt og grønt. Du skal bare sørge for, at æggefoderet ikke er alt for vådt, når du giver det til fuglene; du kan evt. blande lidt fugtsugende havregryn eller rasp i.
Læs mere om foder og spiring af frø i artiklen Foder og vand. Du kan supplere op med frugt og grønt, hvilket du kan læse mere om i artiklen Frugt og grønt til fugle. Du kan også give fuglene et tilskud af vitaminer og mineraler, hvilket du kan læse mere om i artiklen Tilskud af vitaminer og mineraler. Du kan desuden give en hirsekolbe i ny og næ som en slags snack.
Vand og foder skal selvfølgelig placeres, så fuglene ikke kan klatte i det. Der skal skiftes vand og foder hver dag, og beholderne skal også rengøres hver dag og oftere, hvis der er behov for det.
Opdræt
Bourkes parakitter kan gå flere par sammen i en stor voliere, men de kan også gå sammen med andre små parakitter, som fx rødskuldret- og rødbrystet græsparakit, undulater og andre mindre fugle på nogenlunde samme størrelse og med samme rolige temperament.
En passende redekasse kan fx være 18 cm i bredden, 18 cm i dybden og 30 cm høj, eller den kan fx være 20 cm i både bredde og dybde og 35 cm høj. Indgangshullet skal have en diameter på 6-7 cm. Sæt altid flere redekasser op, end der er par der skal yngle, så du undgår alt for meget kamp om kasserne. Og brug gerne kasser i forskellige størrelser og sæt dem op i forskellige højder.
I bunden af redekasserne kan du lægge et lag høvlspåner. Vær opmærksom på, at der ikke må være harpiks i høvlspånerne. Læs mere om redekasser og egnet redemateriale i artiklen Redekasser og redemateriale.
Ungerne skal have det samme at spise som de voksne fugle, men de skal have flere proteiner i form af forskellige foderdyr, mens de vokser.
Når ungerne er blevet selvstændige, og de selv kan spise og drikke, er det bedst at flytte dem, så forældrene får noget fred og ro – og måske privatliv nok til at planlægge endnu et kuld unger. Men alt med måde, lad dem højst få 3 kuld unger om året, da det ellers slider for hårdt på fuglene.