Hvilken fugl skal du vælge? Skal det være en fugl, der kan blive håndtam og sige ord og lyde? Skal den have mulighed for at komme ud af buret og flyve frit rundt? Eller skal det være en lille fugl, der synger smukt og har nogle flotte farver?
Vær opmærksom på, at der stort set ikke er nogle fugle, der bryder sig om at sidde alene i et bur. Det vil derfor altid være bedre med mindst en han og en hun sammen. I denne artikel bruger jeg flere steder betegnelsen “fuglen”, selv om det måske drejer sig om en, to eller flere fugle.
Det er ikke en god ide at starte med at bygge en stor voliere til dine fugle, først skal du være helt sikker på, at lysten til at holde fugl ikke bare er en forbigående dille. Det samme gælder med planer om at opdrætte unger, det bør du vente med til, du har mere erfaring med at holde fugl.
Når du skal vælge din allerførste fugl, er der flere ting du skal sætte dig ind i, derfor er det bedst at læse så meget som muligt om den fugl, du gerne vil have. Du skal fx have styr på, hvad der kræves af bur og tilbehør, siddegrene, bundlag, indretning af buret og hvad den skal have af foder, herunder frugt og grønt samt vitaminer og mineraler. Det kan lyde som en hel videnskab, men du finder masser af hjælp på nettet fra erfarne fugleholdere.
Når du har fået købt bur m.m. og fået fuglen hjem, skal du indarbejde en daglig rutine for udskiftning af vand og foder og rengøring samt en rutine for udskiftning af bundlag, siddepinde osv. Med en fast rutine, hvor du gør tingene i den samme rækkefølge hver gang, glemmer du ikke et eller andet, som fx at skifte vandet.
Her er nogle råd til nye fugleholdere.
Fuglen
Nogle fugle er velegnede som begynderfugle, mens andre kun kan anbefales til dem, som har haft fugl i længere tid. Som begynder bør du holde dig fra større fugle, såsom parakitter og papegøjer, samt alle frugt- og insektædende fugle, som fx beostær, og nektarspisende fugle, som fx bjerglori. Nymfeparakitten kan dog godt være en god begynderfugl, selvom den hører til de større fugle.
Når en fugl bliver kaldt en god nybegynderfugl, skal det ikke forstås på den måde, at den er taknemlig for lidt tørre frø og en slat vand engang imellem. Den kræver samme pleje og omhu som alle andre fugle, men den skal ikke have samme mængde frugt og grønt samt insektfoder, som de mere krævende fugle skal. Jeg giver dig her nogle forslag til egnede begynderfugle blandt de lidt større fuglearter til fuglehold og de helt små fugle. Der er selvfølgelig andre egnede begynderfugle, men vælger du en anden fugl, så sørg for at læse godt op på den, så du ikke ender med en meget krævende fugl.
Blandt de lidt større fuglearter er følgende egnede som begynderfugl:
Undulaten er mange fugleholderes første fugl (det var også min første fugl). Det er en interessant fugl, som findes i forskellige farver, og som kan lære at sige forskellige lyde og ord. Og så kan den gøres håndtam. Du kan læse mere i artiklen Undulat.
Nymfeparakitten er også en god fugl at starte med. Som undulaten kan den gøres håndtam, og den kan lære at sige forskellige lyde, men den kræver et stort bur. Du kan læse mere i artiklen Nymfeparakit.
Dværgpapegøjen kan være en god selskabsfugl. Den er ikke så god til at lære at tale som andre papegøjearter, men kan dog lære at sige enkelte ord, og så er det en lille, sjov fætter, der findes i mange forskellige farver. Der findes flere arter dværgpapegøjer, hvor nogle er nemmere at holde end andre, du kan læse mere om dem i artiklen Dværgpapegøje.
De mindre fugle kan normalt ikke lære at tale eller sige lyde, som de ikke kan i forvejen fra naturens side, men mange af hannerne har en smuk sang. De er normalt heller ikke velegnede som håndtamme fugle. Følgende småfugle er egnede som begynderfugl:
Zebrafinken er en lille skøn og livlig fugl, som er yderst populær som begynderfugl. Du kan læse mere i artiklen Zebrafinker.
Kanariefuglen findes i dag i mange forskellige farver, og de er meget populære i fuglehold. Hannen har en helt fantastik sangstemme. Læs mere i artiklen Kanariefugl.
Ceresastrilden er også en god begynderfugl. Den er rolig af væsen, og samtidig nysgerrig af natur, så den følger med i alt, hvad du foretager dig. Læs mere i artiklen Ceresastrild.
Buret
Buret er en meget vigtig del af det at holde fugl. Når du anskaffer et bur, så lad være med at lade dig friste til at købe et rundt bur. Runde bure er ikke velegnede til fugle. Hold dig også fra de små fancy bure. Køb i stedet et lidt større, aflangt bur eller et kassebur, så din fugl kan få brugt sine vinger. Et bur kan sådan set aldrig blive for stort, kun for lille. Bur og fugl skal passe sammen. Du skal fx ikke sætte en lille fugl ind i et stort papegøjebur, hvor der er større afstand i mellem tremmerne, så fuglen kan presse sig ud mellem tremmerne. Du kan læse mere om egnede bure i artiklen Størrelse på bur og voliere. Det kan være en fordel med levende planter i buret som pynt, og som fuglen kan gemme sig mellem. Du kan læse om egnede planter i artiklen Planter til bur og voliere.
Siddegrene
Du kan købe mange forskellige siddegrene og pinde, men nogle af dem er uegnede til din fugl. Siddegrene med sandpapir på kan fx give sår på fødderne, mens andre siddegrene er så glatte, at fuglen ikke kan holde ordenligt fast. Det bedste for fuglen er naturgrene i forskellige tykkelser. Du kan læse mere i artiklen Siddegrene.
Bundlag
Bundlaget skal være nemt og hurtigt at skifte. Uanset hvad du vælger at bruge, skal det skiftes, før det begynder at lugte, og inden det bliver gennemblødt af vand fra fuglens badekar. Du kan læse mere om egnet bundlag i artiklen Bundlag i bur og voliere.
Vand og foder
Vand er meget vigtigt, både som drikkevand og så fuglen har mulighed for et bad. Du kan bruge samme skål eller fad til både drikkevand og som badekar. Det må ikke være glat i bunden, og det må ikke være højere end at fuglen kan stå og drikke af det. En højde på et par cm er velegnet til de fleste fugle. Foder- og vandskål skal placeres, så fuglen ikke kan komme til at klatte ned i dem, og de skal rengøres hver dag eller oftere efter behov.
Foderet er selvfølgelig også vigtigt, og her skal du vælge foder, der passer fuglen. Du kan købe færdige blandinger til forskellige fuglearter, og du kan supplere op med frugt og grønt, levende foder og proteiner samt tilskud af vitaminer og mineraler. Og så kan du belønne fuglen med snacks – men ikke for ofte – fx i form af hirsekolber. Du kan læse mere i artiklen Foder og vand, i artiklen Frugt og grønt til fugle og i artiklen Tilskud af vitaminer og mineraler.
Opdræt
På et tidspunkt får du måske lyst til at prøve at få dine fugle til at yngle. Det er en helt speciel følelse og oplevelse at få et kuld unger på pind (når ungerne kommer ud af reden). Og når du kan følge med i, hvordan forældrene mader og beskytter ungerne. Men vær opmærksom på, at det ofte vil medføre, at du skal have flere bure, så du har mulighed for at flytte ungerne på et tidspunkt.
Hvis du vil have fugle på pind for første gang, vil det være en fordel at vælge en fugl, hvor du nemt kan se forskel på hanner og hunner, så du ikke risikerer at vente forgæves på, at to hanner lægger æg. Alternativt kan du købe et “garantipar”, hvor du køber to fugle, der tidligere har givet unger på pind.
Af de ovennævnte fuglearter er det nemt at se forskel på fx zebrafinke og ceresastrild.
Når du vil have fugle til at yngle, skal de have reder og redemateriale. I artiklen Fuglene skal selv vælge rede kan du kan læse om, hvorfor det kan være en god ide at opsætte flere reder og om egnet redemateriale.
Når først dine fugle er begyndt at yngle, bliver de som regel ved med at ville yngle, men lad dem højst få 3 kuld om året, dels for at skåne fuglene, og dels fordi det ofte kan være svært at få afsat unger fra såkaldte begynderfugle.
Til sidst er der kun tilbage at sige held og lykke med dine fugle samt ungerne.