Cubaamazone (amazona leucocephala, svensk: kubaamazon, norsk: kuba amazon) lever udbredt i Cuba, som navnet antyder, men den findes bl.a. også i Bahamas og Cayman Islands i Caribien. Den kan bl.a. leve på savanner, områder med palmer og pinjetræer, skovområder, lettere sumpede områder, parker, marker samt plantager, kort sagt, den er ikke særlig kræsen med hensyn til levested. Den kan gøre stort indhug i afgrøderne på marker og i plantager, så den bliver ofte betragtet som et skadedyr.
Fuglen tilbringer det meste af tiden oppe i trækronerne, hvor man uden for yngletiden kan se dem i flokke på op til omkring 30 fugle. Lige op til ynglesæsonen og i ynglesæsonen færdes de normalt kun parvis.
Cubaamazone har en hvid isse, den hvide farve går ned omkring øjnene og lidt ned på kinderne. Næbbet, ben og fødder er lyst kødfarvet, mens en del af kinderne og halsen er orange-rødlig. Den har et brun-rødt område på maven. Fjerdragten er overvejende grøn med små sorte farver for enden af fjerene, på vingefjerene har den dog nogle blå fjer.
Hunnen ligner hannen, men hun kan være lidt mere mat i farverne. De bliver begge nogenlunde lige store: omkring 33 cm fra næb til halespids, og de opnår en vægt på cirka 260 gram. I naturen bliver de typisk mellem 10 og 20 år gamle, men i et fuglehold kan de opnå en alder på omkring 60 år.
I naturen spiser Cubaamazone primært frugt og grønt, urter, nødder, blade og bladskud, blomster og dermed også pollen og nektar, samt frø fra forskellige buske, træer og korn. Den kan også tage insekter og andre smådyr, især op til yngletiden, og mens der er unger, der skal mades.
Yngletiden starter omkring marts og slutter normalt i september, men det afhænger af mængden af regn og den tilgængelige føde – de begynder først at yngle når der er rigeligt med føde og vand til dem selv og deres unger.
Reden er typisk et hulrum i en gren eller i selve stammen på et træ, gerne 6-8 meter oppe. Hunnen bruger sit skarpe næb til at tilpasse det naturlige hulrum, så det passer i størrelse og udformning til hende og ungerne. Det afgnavede træ bliver så brugt som bundlag.
Når reden er klar, og det sjove er overstået, lægger hun mellem 2 og 4 æg i reden. Hun ruger på æggene i omkring 26 dage, og i den tid fodres hun af hannen. Når ungerne er kommet ud af æggene skiftes forældrene til at fodre dem. Ungerne bliver i reden i cirka 2 måneder, inden de vover sig ud i den store verden, og efter yderligere 1 til 2 måneder er de blevet selvstændige, så de selv kan finde føde og klare sig, så forældrene endelig kan slappe lidt af.
Fuglehold
Cubaamazone er medtaget i CITES, som forbyder kommerciel handel over landegrænser uden en særlig tilladelse. Det er dog tilladt at købe og sælge uden tilladelse internt i Danmark.
Det er absolut ikke en begynderfugl, og den kræver nogle meget tålmodige naboer, eller at du har langt til naboerne, da den er temmelig støjende. Den kræver også opmærksomhed og selskab af dig og gerne af en partner. Det er en intelligent fugl, der har brug for stimulation for ikke at kede sig, så udover opmærksomhed skal den have forskelligt legetøj og grene, den kan gnave i. Og det skal udskiftes med jævne mellemrum, fx hver anden uge, da det ellers bliver for ensformigt at lege med. Det er dog ikke værre end, at du kan genbruge tidligere brugt legetøj efter nogle måneder. Hvis den keder sig, kan det give udslag i et mægtigt skrigeri og fjerplukning.
Selvom det er en intelligent fugl, så har den ikke så nemt ved at lære ord og lyde som så mange andre amazonpapegøjer, som fx blåpandet amazonepapegøje. Den kan gøres håndtam, men det kan være svært, hvis den som nyudklækket er blevet fodret af sine forældre, det er nemmest, hvis den er blevet håndopmadet fra start. Læs mere i artiklerne Håndopmadning af fugle og Sådan gør du fuglen håndtam.
Hvis du elsker udfordringer, og du stadig har mod på at anskaffe dig en cubaner efter at have læst om den her, så vil du have en ven for livet, og som altid er klar til lidt sjov og ballade sammen med dig.
Cubaamazone kræver meget plads, så et bur skal være så stort som muligt. Glem alt om et bur som det på billedet her, det nærmer sig dyrplageri at sætte den i sådan et bur. Buret skal være stort nok til, at fuglen kan sprede vingerne og bevæge sig lidt rundt, det vil sige mindst 150 cm langt, 60 cm højt og 60 cm bredt, og den skal have mulighed for at komme ud af buret i nogle timer hver dag. Bemærk, den skal være under opsyn, når den er ude af buret, da den elsker at bide i alt, hvad den finder interessant.
Det bedste for en cubaamazone er naturligvis en voliere. Hvis du vil holde den i en udendørs voliere, bør den have et tag og være lukket på de 3 af siderne, så det ikke kan regne og blæse ind på fuglen. En voliere til en cubaamazone bør være mindst 4,5 meter lang, 1,5 meter bred og 2 meter høj. Den kan ikke klare mere end et par frostgrader, så hvis du har den i en udendørs voliere, bør den ind, når den danske vinter viser sig fra sin hårde side. Volieren bør desuden have et frostfrit inderum, hvor den kan få mad og drikke, og hvor den kan trække sig tilbage til, hvis den vil have fred og ro, eller hvis den fryser.
Du kan læse om passende størrelse på bur og voliere i artiklen Størrelse på bur og voliere, og du kan læse mere om inderum i volieren i artiklen Inderum til fugle.
Siddegrene og bundlag er en vigtig del af indretningen af bur og voliere, og det er ikke lige meget, hvad du vælger til dine fugle. Det kan du læse mere om i artiklerne Siddegrene og Bundlag i bur og voliere.
Som sagt, så elsker cubaamazone at bide i ting, og det gælder også planter, så det kan være svært om ikke umuligt at have planter inde i bur og voliere, men du kan selvfølgelig have pynteplanter stående i sikker afstand uden for bur/voliere. Selvom planter ikke får lov at overleve længe i bur/voliere, så giv den alligevel nogle friske grene med blade på – de skal så bare udskiftes forholdsvis ofte. Du kan læse om egnede planter i artiklen Planter til bur og voliere.
Hæng gerne et eller flere hampreb op, gerne optrevlede i enderne. Hamprebene kan hænges op vandret eller lodret i bur/voliere, så fuglen har noget at kravle på og bide i. Legetøj skal den også have. Det kan fx være en stor åben grankogle, hvor du kan komme noget foder ind mellem kogleskællene, så den skal bruge tid på at få det ud. Og den kan selvfølgelig også lege med koglen. Et stykke kork eller bark som den kan bide i og få lov til at ødelægge kan også være et yndet tidsfordriv. Det samme med garntrisser af træ. Selvom det lille bur længere oppe på siden ikke er velegnet, så er der dog én ting i buret, som er fint til en cubaamazone, pinden den sidder på, er en gynge, og sådan en kan også være et ganske populært tidsfordriv.
Det bedste grundfoder til en cubaamazone er en amazoneblanding eller en papegøjeblanding, der indeholder en bred vifte af frø, bl.a. fra korn og græskar. Frøene kan med fordel serveres spirede. Alternativt kan du fodre med pellets, eller en blanding af begge dele. Udover grundfoderet kan du give den frugt og grønt, insekter, vitaminer og mineraler og kalktilskud. Vitaminer og mineraler gives især, når fuglene er i fældning og op til yngletiden, samt når der er unger, der skal mades, mens kalktilskud især gives op til og i yngletiden.
Du kan læse mere om passende foder i artiklen Foder og vand. Hvis du har cubaamazone gående udendørs en del af vinteren, kan det være en fordel at give den et ekstra tilskud af solsikkefrø, hampfrø og nødder om efteråret, så den opbygger et lille fedtlag inden vinterens ankomst.
Du kan læse om frugt og grøntsager i artiklen Frugt og grønt til fugle, og du kan læse om vitaminer og mineraler i artiklen Tilskud af vitaminer og mineraler.
Vær opmærksom på, at da fuglen gerne spiser en del frugt, kan dens klatter være rimeligt tynde og flydende, så det kan være nødvendig med en del rengøring af siddegrene og hyppige skift af bundlag. Det er ikke kun omgivelserne, der skal gøres rene, den sætter stor pris på et bad, enten i form af et badekar i bur/voliere, eller ved at du oversprøjter den med en vandspray.
Opdræt
Da det kan være svært at se forskel på hanner og hunner, er det en fordel af købe fugle med certifikat, så du er sikker på deres køn. Alternativt kan du selv få lavet en kønstest, hvilket du kan læse mere om i artiklen Kønstest af fugle.
Det er ikke så nemt at få et par til at yngle, som det er med flere andre amazoner, der skal være sympati mellem fuglene. Hannen kan være meget strid og aggressiv over for hunnen, hvis hun ikke er klar til at yngle, fx fordi hun ikke er i ynglestemning, eller hvis hun bare er for ung til at yngle. Hunnen bør ikke være under 3 år gammel, før hun yngler, det er bedst, hvis hun er 4 år eller ældre. Når du sætter et nyt par sammen, bør du observere dem grundigt i starten, så du kan se, om der er sympati mellem fuglene, og så du hurtigt kan gribe ind, hvis der bliver problemer.
Hannen kan også være aggressiv over for ungerne, der kan risikere at blive jagtet og til sidst blive slået ihjel. Hvis du har en aggressiv han, er det bedst ikke at prøve at avle på ham, så man måske til sidst kan få en mere rolig stamme rundt omkring hos fugleholderne.
De er ikke så kræsne med hensyn til valg af redekasse, men sæt alligevel gerne flere forskellige redekasser op til dem, så de selv kan vælge den redekasse, der passer dem bedst. Placér dem gerne så højt som muligt. En redekasse kan fx have målene 80 cm høj, 40 cm bred og 40 cm dyb. Indgangshullet skal være cirka 10 cm i diameter.
Det kan være en fordel med et ekstra indgangshul i kassen i det tilfælde at hannen vil overfalde hunnen, så har hun en chance for at slippe ud af reden. Det ekstra hul skal så være et stykke over bundlaget.
Redekasserne skal være lavet af noget stærkt og hårdt træ, der yderligere kan forstærkes med vinkeljern eller beslag af metal, så de gnaveglade fugle ikke kan komme til at gnave for meget i kassen.
I bunden af reden lægges et 10 -15 cm tykt bundlag fx af høvlspåner. Det skal være rene høvlspåner, altså uden fx olie fra en kædesav, støv og skidt og uden harpiks. Hunnen vil så selv forme den kommende rede, sådan som hun foretrækker den. Læs mere om redekasser og egnet redemateriale i artiklen Redekasser og redemateriale.
Ungerne spiser det samme som de voksne, men i vokseperioden skal de have mere proteinrigt foder, fx i form af æggefoder og forskellige insekter og kryb. Når ungerne er blevet selvstændige kan de flyttes til en anden voliere. Hvis ungerne er i for lang tid hos forældrene, er der en risiko for, at hannen angriber ungerne, så vær meget opmærksom på det.