Mørkerød amarant (lagonosticta rubricata, svensk: mörkröd amarant, norsk: svartnebbamarant) lever frit syd for Sahara i bla. Uganda, Tanzania, Botswana og ned til Sydafrika. Den holder sig normalt fra de mere beboede områder med opdyrkede marker, den foretrækker at leve i udkanten af skovområder og på mere tørre savanner med akasiatræer, tornbuske og græs og i mere åbne områder, men de findes også ved floder og vandløb med bregner, højt græs og tætte buske og såmænd også i bjergområder i op til ca. 2400 meters højde. Fuglene færdes ofte parvis, og efter yngletiden i mindre flokke, som kan bestå af forældre med unger.
Mørkerød amarant bliver ca. 11 cm fra næb til halespids og vejer ca 10 gram. Hannen er overvejende mørkerød med rustbrun isse, nakke, ryg og vinger. Hals, underhaledækfjer og den bageste del af bugen er sorte, mens den har små hvide pletter på brystsiderne. Næb og ben er mørkegrå, og øjnene er brune med en krans af små lyse let rødlige fjer. Hunnen og hannen ligner hinanden, men hunnen er dog mere brunlig end rød og generelt lidt kedeligere i farverne.
I naturen lever den af græs og ukrudtsfrø i halvmoden og moden tilstand, små insekter og andet småkryb samt termitter og myrer, som de finder på jorden. Insekterne er en vigtig del af føden for unger i voksealderen.
I naturen yngler de i slutningen af regntiden og lige før den tørre tid starter. Reden bygges normalt fra 50 cm til 2 meter over jorden i en tæt busk eller krat, så den er godt gemt for andre fugle og mindre rovdyr. Reden bygges af lange græsstrå med en indgang på siden af reden; det er normalt hannen, der bygger reden.
Hannens arbejde er dog ikke overstået, når reden er klar, for der er indført ligestilling for rugearbejdet, så hannen og hunnen skiftes til at ruge på de 2-5 æg, som hunnen lægger. Efter udklækningen går der cirka tre uger til ungerne er klar til at forlade reden, de bliver fodret i endnu 10 dage af forældrene, hvorefter de er i stand til at klare sig selv.
Fuglehold
Buret eller volieren skal være indrettet med siddegrene af naturtræ i forskellige tykkelser. Du kan bruge grene af træ, der ikke indeholder harpiks, fx bøg, eg og grene fra frugttræer. Buret kan pyntens med afklippede grene med blade på og stedsegrønne grene. Dels ser det meget godt ud, når man kikker på fuglene, og dels vil fuglene gerne have noget de kan klatre i og gemme sig i. De kan være så glade for grenene, at de vælger at bygge rede i dem.
Har du en voliere med god plads til træer og buske, kan du give fuglene forhold, der ligner naturen bedst muligt. Og de har god mulighed for at skjule sig, hvis de bliver forstyrret eller bange, og de kan bygge en godt skjult rede som i naturen.
Som bundlag i et bur eller voliere kan du fx bruge avispapir, ovntørret bøgeflis, hampstrøelse, træpiller eller Gnavz. Brug aldrig sandpapir i buret, da det slider på fødder og tæer. Undgå også sand, da de fleste fugle kan få forstoppelse af de små sten i sandet.
Mørkerød amarant kan fodres med en god tropeblanding, der også indeholder græs og ukrudtsfrø. Frøene kan gives som både tørre frø og som spirede frø.
Frugt og grønt kan være en daglig lækkerbisken, men ikke alle mørkerøde amaranter sætter lige stor pris på frugt, så her må du prøve dig lidt frem. Frugt kan fx være æble og pære, mens det grønne fx kan bestå af agurk, salatblade, revet gulerod og urten fuglegræs. Hirsekolber er særligt populære, de sætter så stor pris på hirsekolber, at de næsten ikke spiser andet, hvis de har hirsekolber, så hold lidt igen med kolberne, undtagen når de har unger, der skal lære at spise selv.
De sætter også pris på frostfoder og levende foder, det kan fx være frostfoder som Pinkies, Buffalo, Hermetia og myrepupper, mens det levende foder kan være melorm, microorm og bananfluer.
Frostfoder og levende foder gives hver dag op til ynglesæsonen samt når der er unger, der skal fodres. Udenfor ynglesæsonen er det mere passende med ca. to gange om ugen. Fuglene må aldrig mangle vand, det gælder både drikkevand og badevand, da de sætter stor pris på at kunne blive pjaskvåde engang imellem. Både foder og vand skal skiftes hver dag.
Opdræt
Når mørkerød amarant er ved at være klar til familieforøgelse, kan du se dem følges ad til alle deres gøremål som et par nyforelskede teenagere. De spiser sammen, bader sammen og sidder og nusser hinanden. Hannen gør sig til ved at tage et stykke græs eller kokostrevl i næbbet og opføre en eksotisk dans for hunnen, alt imens han synger en romantisk sang fra de varme lande.
Og så er det på tide, at du giver dem forskellige reder, som de kan vælge mellem. Opsæt rederne i forskellige højder i buret/volieren. Du kan give fuglene forskelligt redemateriale, som de kan bruge, fx kokostrevler, græsstrå, halm, hø i forskellige længder samt mos, fjer, hunde- og kattehår, som de kan bruge til at fore reden med.
Når ungerne er ved at være kønsmodne, kan det være en god ide at fjerne dem fra forældrene, så du ikke risikerer, at de parrer sig indbyrdes med indavl til følge.