I denne artikel kan du læse om to forskellige arter af sølvnæb, da de på mange punkter er ens, selvom de lever på to forskellige kontinenter. De lever således i samme slags habitater, spiser samme slags føde og yngler på samme måde. Det er arterne indisk sølvnæb (euodice malabarica, svensk: indisk silvernäbb, norsk: indiasølvnebb) og afrikansk sølvnæb (euodice cantans, svensk: afrikansk silvernäbb, norsk: savannesølvnebb).
Indisk sølvnæb er udbredt i stort set hele det det sydvestlige asien, fx i Indien, Pakistan, Bangladesh og Sri Lanka, mens afrikansk sølvnæb lever i et bredt bælte på tværs af Afrika, dækkende over lande som fx Mauretanien, Mali, Niger, Chad og Sudan samt i pletter i bl.a. Ethiopien, Kenya og Somalia, og såmænd også ved den sydvestvendte kyst af Den Arabiske Halvø.
.jpg){kind=link}
Fuglene kan findes på åbne, tørre områder på sletterne, men også i områder med buske, træer og krat, samt på opdyrkede marker, brakmarker, i parker og haver, samt i byer – bare der er ferskvand i området. Uden for yngletiden færdes de ofte i flokke på op til ca. 60 fugle. Indisk sølvnæb er truffet i en højde af 1.200 meter i Himalaya-området, mens afrikansk sølvnæb kan leve i op til en højde på 2.200 meter over havets overflade.
Indisk og afrikansk sølvnæb lever i naturen primært af vegetabilsk føde, fx i form af mange forskellige slags halv- og helmodne græsarter og ukrudtsfrø, diverse urter, samt frø fra buske og træer. De spiser også gerne nektar fra blomster. De finder det meste af deres føde på jorden eller i lave buske og træer. Er der opdyrkede marker i nærheden med hirse, korn eller frugt og grønt, betragter de det gerne som deres eget private spisekammer. De spiser også gerne forskellige småkryb, som fx termitter, myrepupper, larver og små insekter, især i yngletiden og når de skal fodre unger.
Indisk sølvnæb har en længde fra næbspids til halespids på ca. 11,5 cm og vejer ca. 12 gram. Issen og nakken er brunlig, ryggen er beige/brun, mens hoved, kinder samt bryst og mave er lysebrune, nærmest gullig-hvide. Øjnene er brunlige, overnæbet er mørkt mens undernæbet er lyst, og benene er hornfarvet. Afrikansk sølvnæb bliver lidt mindre, ca. 10 cm, og den adskiller sig ved, at næbet er sølvblå, og rumpen er sort.
Ved begge arter ligner hunnen hannen, men hun har ofte et mindre bredt hoved.
Yngletiden starter som regel ved regntidens begyndelse, hvilket varierer fra region til region, men de kan i princippet yngle hele året rundt, bare der er føde og vand til stede. Ofte bygger de rede i en i forvejen bygget rede, fx i en væverfuglrede eller inde imellem grenene på store fugles reder, fx gribbe- og ørnereder. Men de kan også selv bygge en rede helt fra bunden af.
Når de bygger rede fra bunden af, er reden mere eller mindre rund med et indgangshul i siden, og den bygges typisk i omkring 3 meters højde i en busk eller et træ, gerne med torne eller pikke på, der kan beskytte mod rovdyr. Reden bygges af græs, stængler, kviste og blade fra diverse planter. Den fores med mos, fjer, dyrehår samt andre bløde sager.
Når hannen er ved at være i stemning til familieforøgelse, synger han for hunnen, ofte med et strå eller lignende i næbet i en nærmest lodret stilling. Han bøjer og strækker benene gentagne gange og drejer sig rundt, så han kan se på hunnen imens, og så vipper han med hovedet.
Når han synes, han har gjort det godt nok, nærmer han sig hende for at se, om hans sang, dans og charme har gjort indtryk. Er det tilfældet, inviterer hun ham ved at vippe halen til siden. Vis gerne videoen til din partner, hvis han/hun synes, det nogle gange går lidt for hurtigt i sengen.
Anstrengelserne resulterer typisk i 3 til 6 æg, som de så ruger på i ca. 13 dage. Efter at æggene er klækket, bliver ungerne i reden i ca. 21 dage, før de vover sig ud i den store verden. Efter endnu ca. 4 uger er de i stand til at klare sig selv.
Fuglehold
Både den indiske og den afrikanske sølvnæb beskrives flere steder som nogle af verdens kedeligste fugle, da begge køn ligner hinanden, og ungerne skal heller ikke være ret gamle, før de også ligner forældrene. Og fuglene er da heller ikke just udsmykket med de mest flotte og strålerne farver i fugleverdenen. Men de er normalt gode forældre, der passer godt på deres unger, og det er en god begynderfugl, der også er nem at få til at yngle. Den er endda måske lidt for nem at få til at yngle, så lad dem ikke få flere end 2 kuld om året, da det ellers tager for hårdt på hunnen, og også fordi det ikke altid er nemt at komme af med ungerne, fordi der er så mange af dem på markedet.
Et kassebur til et par sølvnæb bør være mindst 100 cm langt, 40 cm bredt og 50 cm højt og ved flere par tilsvarende større. Men en voliere er selvfølgelig bedre, den kan fx have målene 2 meter på hver led. En voliere bør være lukket af på de tre af siderne, dels for at det ikke kan blæse og regne lige ind på fuglene, og dels så de ikke risikerer at blive skræmt af, hvad der foregår udenfor. Hvis du ikke vil have fast aflukning af siderne, kan du sætte en masse grene med blade ind til dem langs de tre af siderne.
Hverken indisk eller afrikansk sølvnæb egner sig til at gå ude hele året. De bryder sig ikke om temperaturer under 10 grader, og de vil helst have mellem 15 og 25 grader. Du kan læse om egnede siddegrene i artiklen Siddegrene og om egnede bundlag i artiklen Bundlag i bur og voliere. Vil du glæde fuglene og dig selv med levende planter i eller omkring bur/voliere, så læs om egnede planter i artiklen Planter til bur og voliere.
Både indisk og afrikansk sølvnæb kan fodres med en god tropeblanding, som også indeholder græs- og ukrudtsfrø. Du kan give tropeblandingen som tørfoder, men det er endnu bedre, hvis frøene gives i spiret form. Hirsekolber kan de også godt lide, og du kan give ekstra proteiner i yngletiden, og når der er unger, fx i form af æggefoder og små frosne eller levende melorm samt Pinkies (spyfluelarver), Buffalo (melormlarver ) og Hermetia (sorte soldatfluelarver). Du kan læse mere om spirede frø og levende melorm i artiklen Foder og vand.
Du kan give dem kalktilskud i form af sepiaskaller eller knuste østersskaller – gerne begge dele, så de selv kan vælge. Det er især vigtigt med kalktilskud op til yngletiden, og når der er unger. Frugt og grønt skal de også have, hvilket du kan læse mere om i artiklen Frugt og grønt til fugle.
Vand og badevand samt foder skal skiftes hver dag – eller oftere hvis der er behov for det. De forskellige skåle og kar skal placeres, så fuglene ikke kan komme til at klatte i dem.
Opdræt
Hvis der er grene og eventuel stedsegrønt i kasseburet eller volieren eller måske endda levende planter, vil fuglene ofte bygge rede der. Men sæt alligevel reder op til dem, så de har frit valg. Læs mere i artiklen Redekasser og redemateriale, hvor du også kan læse om egnet materiale til redebygning og til foring af reden.
Ungerne skal have det samme at spise som forældrene, men under opvæksten skal de have proteintilskud, fx i form af æggefoder. I modsætning til så mange andre fuglearter, hvor hannen kan finde på at jagte de voksne unger, så kan du normalt godt lade ungerne fra indisk og afrikansk sølvnæb gå sammen med forældrene. Men det er bedst at fjerne dem, så der bliver bedre plads i buret, og så forældrene får lidt fred og ro.
Videoen her viser et par indiske sølvnæb, der bygger rede, akkompagneret af hanegal.
Indisk og afrikansk sølvnæb kan sagtens gå sammen med andre fugle af nogenlunde samme størrelse, men lad ikke de to arter sølvnæb gå sammen, da de kan parres indbyrdes, hvilket vil resultere i bastardunger.