Det kan være svært at finde racerene fugle til et fuglehold, og det er efter min mening synd og skam. Alt for mange har leget doktor Frankenstein for at fremelske fugle med mutationer med mærkelige former og farver, som ikke kan findes i naturen. Det er især kanariefugle, nymfeparakitter, zebrafinker og undulater, der eksperimenteres med.

Endnu værre bliver det, når man prøver at krydse forskellige arter for at frembringe hybrider, fx kanariefugle krydset med stillids, kapucinersisken eller finker. Det bedste man kan sige om krydsningerne er, at afkommet ofte er sterile.

Lad os gøre vores til at fuglene ligner dem i naturen mest muligt. Det gælder ikke mindst for truede fuglearter, hvor det måske en dag kan være nødvendigt at udsætte fugle fra fuglehold, så de kan hjælpe med at genoprette den naturlige bestand. Det vil så ofte også kræve, at man gør en indsats for at genskabe fuglenes naturlige habitat.

Jeg har i alt for mange år levet med en dårlig vane. Da jeg startede med at holde fugle, benyttede de fleste sand som bundlag i bure og volierer. Det gjorde jeg så også, og det er jeg fortsat med, selvom dyrlæger og andre med forstand på fuglesygdomme for længe siden blev enige om, at sand kan være farligt for langt de fleste fugle – med undtagelse af hønsefugle. Problemet er, at fuglene kan spise det, og at de så kan få forstoppelse af kroen, hvilket i sidste ende kan føre til deres død.

Jeg har aldrig oplevet problemer med sand som bundlag, men det er nok på tide, at jeg retter mig efter fagkundskaben, så jeg undgår risikoen for fremtidige problemer. Jeg vil nu prøve mig frem med forskellige andre materialer som bundlag, fx ovntørret bøgeflis, hampstrøelse, avispapir og træpiller.

En lille smule sand kan dog være godt for fuglene, fordi nogle enkelte sandkorn kan hjælpe på fordøjelsen, så jeg vil give dem en lille skål med sand en gang om ugen.

Så når en gammel forstokket fuglemand som mig kan skifte bundsandet ud med noget andet, så bør du måske også gøre det, hvis du ikke allerede har gjort det.

 

Jeg har en halv tønde stående på terrassen med græs til redebygning, og i år står det meget højere og flottere end sidste år med mange flere aks og frøstande.

Det får mine fugle meget glæde af til foråret, når jeg klipper det ned, og giver dem det sammen med kokostrevler. Dels får de en del tid til at gå med at rode i det og lege med det, og dels tager hannerne det i næbbet og gør sig til over for hunnerne, og hvis hun falder for hans tilnærmelser, bruges det så som redemateriale.

Hvis de vilde fugle ikke har fået spist alle græsfrøene inden foråret, skal mine fugle nok spise resten.

Det er normalt så dejligt nemt med mennesker, når der er familieforøgelse – i hvert fald med hensyn til om det bliver en dreng eller en pige. Helt så nemt er det  ikke med fugle, der må man med mange arter gå længe efter udklækning og vente på at få svar på kønnet.

Nu er mine senegal amarant-unger endelig begyndt at udfarve, hvilket har afsløret, at det blev én han og tre hunner.

Jeg beholder selv den ene hun, og skal så have købt mig en fremmed han, så jeg kan sammensætte et nyt, ubeslægtet par.

Jeg var en tur i Barcelona, hvor jeg sad på en fortovs-café og fik mig en øl, mens jeg kikkede lidt på fuglene, der gik rundt og ledte efter noget spiseligt mellem bordene. Det var de sædvanlige duer og gråspurve. Men pludselig hørte jeg en høj lyd oppe fra et træ i nærheden, og det var ikke fra en af de sædvanlige fugle. Ved nærmere eftersyn viste det sig at være en munkeparakit, der sad og skræppede op. Kort efter kom der en hel flok af dem og slog sig ned i træet.

Det viste sig, at der er rigtig mange af dem i Barcelona og mange andre steder i Spanien, hvor de faktisk anses for at være et skadedyr på grund af larmen, og fordi de skider alle vegne. Det sker også, at deres reder falder ned og skader mennesker og biler. Der er ikke tale om små fuglereder, munkeparakitter yngler i kolonier, og rederne i sådan en koloni kan være meget store.

Jeg havde ikke fået mit kamera med på turen, så jeg har desværre måttet ty til nettet, for at finde et billede, der viser, hvor store rederne kan være.

Hvis du har tænkt dig at holde fugle indendørs, så skal du være opmærksom på, at fugle sviner. Ikke kun inde i buret, hvor du indimellem skal skifte bundlag for at undgå lugt fra madrester og ekskrementer. Næh, de bevingede bæster sviner skam også uden for buret, især når de er i fældning, eller når ungerne er ved at skifte til voksen fjerdragt.

Hvis du lider af rengøringsvanvid, skal du kun have fugle, som er ikke er nervøse af sig, for hvis du vil feje og rengøre gulvet hver dag, vil mange fuglearter blive urolige og skræmte, når du svinger kost og spand. En fuglestue er trods alt ikke en operationsstue. Men der skal selvfølgelig gøres rent en gang imellem, og der skal du så prøve at gøre det så stille og roligt som muligt, så du ikke skræmmer fuglene.

De kan se søde ud, små fugleunger, og det er jo også spændende at få nye fugle i buret – men alt med måde. Hvis du ikke selv kan håndtere ungerne, så du i stedet skal finde et nyt hjem til dem, så vær opmærksom på, at nogle fuglearter ligger meget lavt i kurs.

Det gælder især for ynglevillige fugle som fx nogle arter af zebrafinke, mågefinke, kanariefugl, diamantdue og kinesisk dværgvagtel. Det er flotte og skønne fugle, men det er ikke usædvanligt, at man er nødt til at give ungerne væk gratis for at komme af med dem, og selv til den pris kan det være svært at finde et nyt hjem til dem.

Hvis du ikke selv vil beholde ungerne fra de ynglevillige fugle, så lad dem ikke yngle, det vil sige, lad være med at sætte reder op til dem. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det er nemt at komme af med unger fra dine fugle, så tjek salgsannoncer forskellige steder på nettet, fx på fuglemarked.dk, inden du sætter reder op. Hvis der er mange unger til salg til lave priser af din fugleart, så er det et tegn på, at det kan blive meget svært at komme af med ungerne.

 

De fleste skifter bundlag, når det begynder at lugte. Men du kan med fordel skifte det lidt før – til gengæld behøver du ikke skifte det hele på én gang.

Hvis du fx har en skål med frugt og grønt eller animalsk foder, hvor fuglene på bedste baby-manér sviner med maden, så den ender alle andre steder end i skålen eller i fuglens mave, så kan det hurtigt komme til at lugte af rådne eller mugne madrester. Men det vil så kun være bundlaget omkring skålen, der trænger til udskiftning, resten kan du vente med at skifte. Du kan med fordel skifte det en dag eller to, før din erfaring fortæller dig, at det vil begynde at lugte, så undgår du helt at skulle have gasmaske på for at nærme dig buret. Resten af bundlaget kan du så skifte, når fuglenes ekskrementer begynder at lugte.

Jeg bruger hovedsageligt sand som bundlag, men det samme gælder for alle andre typer af bundlag.

Mine kapuzinersisken har holdt flyttedag. Det gamle bur var efterhånden ikke så lækkert og trængte til en grundig rengøring, så i stedet for at genere fuglene under rengøringen, gjorde jeg et nyt bur klar til dem med rent sand, frisk grønt og flere forskellige reder ifald de skulle komme i dét humør.

Indtil videre har de taget flytningen fint, men det må jo også være rart for dem med et nyindrettet og rent bur. Og så kan de sidde og nyde udsigten af mig, mens jeg kæmper med at gøre deres gamle bur rent.

Jeg har skiftet frø-pusher til en lokal fuglemand her i Aarhus. Han blander selv fuglefoderet, og selvom det ikke er bønnestagefrø, og selvom jeg ikke hedder Hans, er jeg sikker på, at der er noget magisk over dem. Frøene spirer og vokser i hvert fald hurtigere, end jeg nogensinde før har oplevet.

På det første billede, har de spiret i knap 24 timer, og på det næste har de spiret knap 48 timer.

Jeg har allerede bestilt en sæk mere samt en kasse hirsekolber, som jeg også vil lade spire. Dem glæder både jeg og fuglene os til.