Holgers ældre søskende er nu ved at have fået voksne former, og deres nye fjer efter fældningen har givet dem noget mere farve – mon ikke de får endnu mere farve næste gang. Der er tre fugle i kuldet, og jeg regner med at beholde en eller to af dem, og så sætte dem sammen med nogle gouldsamadiner med andre farver, og som de ikke er beslægtet med, så der forhåbentligt kan komme nogle nye og spændende farver ud af det i næste generation. Alle ungerne er selvfølgelig udruget naturligt og madet op af forældrene.
Billeder af fuglene før og efter fældningen:


nu får tiden til at gå sammen med to unger af mine senegal amaranter.
Egentlig synes jeg ikke, fuglene kan lægge æg nok, men mine rødkindede sommerfuglefinker er åbenbart ikke enige. I dag smed hunnen i hvert fald et æg ud af reden, så det lå i bunden af buret og gjorde mig ked af det.
De fleste af mine fugle er i fældning her i starten af januar med undtagelse af mine gouldsamadiner og rødkindet sommerfuglefinke, så tiden går med at samle fjer og dun sammen fra burene og feje de fjer op, der forvilder sig ud mellem tremmerne. På billedet kan du se dagens høst fra gulvet.
Det er altid spændende at se, hvilken farve ungerne får, når man sætter forældre med forskellige farver sammen. Jeg har flere forskellige par gouldsamadiner, så her kan jeg gå et skridt videre og sætte ungerne fra de forskellige par sammen, så det bliver en ren farvelade.
Som jeg skriver i artiklen
Jeg har lige opdaget, at mine rødkindet sommerfuglefinker har bygget rede, helt uden jeg have lagt mærke til det. Reden er bygget faretruende skævt, helt oppe ved loftet af buret og skjult af de stedsegrønne grene i buret. Det er kun lidt af reden, der er synlig. Jeg havde ganske vist bemærket, at hunnen ikke gjorde så meget væsen af sig, men det tænkte jeg ikke nærmere over, for der er mange grønne grene, som hun kunne sidde og gemme sig bag.
Mine Dybowski dråbeastril har lagt ubefrugtede æg flere gange. En enkelt gang var der rent faktisk gevinst, men de opgav at ruge på dem – muligvis fordi jeg