Gouldsamadiner

En rødhovedet og en sorthovedet gouldsamadine. Ophavsret Eugen Bonner, frigivet under Pixabay License.

Gouldsamadinen er en meget populær fugl i fuglehold på grund af dens flotte farver og fredelige natur.

Gouldsamadiner (Erythrura gouldiae) hører til gruppen af tyknæbbet græsfinke, og de lever frit i naturen i Australien i den nordlige del af Northern Territory og i Kimberley i den nordøstligste del af Western Australia. De er vant til lidt mere varme, end vi kan byde på herhjemme, også selvom vi tænder for radiatoren. Dagtemperaturen ude ved kysten ligger typisk mellem 30 og 34 grader, og selv om natten kommer temperaturen sjældent under 25 grader. Inde i landet kan temperaturen komme helt op på mellem 40 og 45 grader, og den kommer sjældent under 35 grader om natten om sommeren.

Det er altså ikke en fugl, du kan have gående ude hele året i Danmark. Faktisk bør den slet ikke være ude i Danmark, da den i fuglehold har det bedst med en jævn temperatur mellem 20 og 30 grader. Hvis du har et udendørs voliere med adgang til et opvarmet indendørs rum, kan de dog godt gå der om sommeren.

Gouldsamadiner blev første gang beskrevet af den britiske naturforsker, ornitolog, eventyrer og dyremaler John Gould i 1844. Han valgte at navngive fuglen Amadina gouldiae efter sin afdøde hustru Elisabeth. Det var for øvrigt også John Gould, der fortalte Darwin, at de indsamlede finker fra Galápagos-øerne var nye arter, og at det var forskellige arter på de forskellige øer. Han har derfor en del af æren for Darwins evolutionsteori.

Fuglen er af World Conservation Union (IUCN) betegnet som næsten truet, og det vurderes, at der kun er 2.400 fritlevende fugle tilbage i naturen i Australien. Til gengæld der der temmelig mange gouldsamadiner i fuglehold, da det er en meget populær fugl på grund af de stærke og særegne farver.

Fuglehold

Ophavsret: Dennis Jarvis, frigivet under Creative Commons SA 2.0.

I fuglehold er gouldsamadiner en ret nem og taknemlig fugl at have med at gøre. Den er rimelig rolig, og den er meget nysgerrig, så den holder hele tiden øje med dig for at se, hvad du laver. Gouldsamadiner bliver mellem 12,5 og 14 cm fra halespids til det yderste af næbbet. De lever op til ca. otte år, i naturen dog noget mindre. I naturen findes der tre farvevarianter: Den gulhovedet gouldsamadine er gul/orange i ansigtet, den sorthovedet gouldsamadine er sort i hovedet, mens den rødhovedet gouldsamadine måske ikke overraskende er rød i hovedet. Hunnernes farve er lidt mere matte end hannernes. I fuglehold har man fremavlet mange flere farvevarianter.

Gouldsamadiner kan gå sammen med andre fugle, bare de har nogenlunde samme størrelse og er fredelige, flere par gouldsamadiner kan også gå sammen og yngle, hvis bare de har plads nok. Med hensyn til foder er de dog mere kræsne end de fleste andre fugle, de spiser fx ikke melorm og myrepupper. De skal fodres med en god tropeblanding samt græs, hirse og ukrudtsfrø og engang imellem lidt æggefoder med frugt og grønt i. Alt dette gives såvel tørt som spiret, frøene skal være af en høj kvalitet da ungerne også fodres op med disse. Når de har unger, må de ikke mangle æggefoder, fordi ungerne har brug for protein. Gouldsamadiner adskiller sig også fra de fleste andre fugle ved, at de ikke bader ret tit. 

Opdræt

Yngleklar gouldsamadine-han. Ophavsret: Ukendt fotograf, frigivet under Creative Commons 0.

Det er ikke alle gouldsamadiner, der er lige gode til at bygge rede, så man kan hjælpe dem lidt ved at forme en halvkugle af kokostrevler i de reder, man sætter op til dem. Så har de noget, de kan bygge videre på, når de har valgt rede.

Når hannen vil vise sig for hunnen, puster han sig op og fjerene i panden stritter. Han hopper samtidig op og ned på en gren, mens han synger, det bedste han har lært.

I naturen yngler gouldsamadiner lige efter regntiden, hvor der er en masse moden og halvmoden græs og ukrudtsfrø. De bruger som regel en gren eller et træ med et hul i til deres rede, hvor i de lægger mellem 4 og 8 æg.

Begge forældre ruger, og de opmader ungerne i fællesskab. Om natten er det dog kun hunnen, der ruger. Rugetiden er ca. 14 dage, og efter udklækningen bliver ungerne i reden i ca. 3 uger. Når ungerne kommer ud af reden, bliver de sammen med forældrene i yderligere ca. 3 uger, herefter kan du flytte dem til et andet bur.