Rødhovedet amadine

Ophavsret: Derek Keats, frigivet under Creative Commons BY 2.0. Billedet er lettere beskåret.

Rødhovedet amadine (amadina erythrocephala) lever i det fri i Sydafrika, Botswana og Namibia og i begrænsede områder i Zimbabwe og den vestligste del af Angola. Den lever fortrinsvis i de mere tørre egne som savanne og på steppeområder, hvor vegetationen hovedsageligt består af græs, tornebuske og kratbevoksning, men aldrig længere væk end ca. to kilometer fra ferskvand i form af en bæk, en å eller en sø.

Det er en sky og lidt nervøs fugl, som lynhurtigt forsvinder ind imellem buskene eller op i det nærmeste træ, hvis der er fare på fære fra dyr eller mennesker.

Rødhovedet amadine flyver gerne i flokke på 30-40 fugle, når de skal finde vand og mad. Deres føde består af halv- og helmodne græs- og ukrudtsfrø samt frø fra buske og træer i området. Men de spiser også gerne insekter, myrepupper og andre små lækkerbiskener, især op til ynglesæsonen og mens de har unger. De besøger tit marker og byer i deres jagt på føde og vand og kommer også i nærheden af mennesker. De finder og spiser primært deres føde på eller nær jorden.

Ophavsret: Diego Delso, frigivet under Creative Commons BY-SA 4.0.

Rødhovedet amadine opnår en længde fra næb til halespids på op til 14 cm., og er dermed en af de store finker i vores fuglehold: De bliver 4 til 6 år i naturen, men kan blive noget ældre i fuglehold.

Hannen og hunnen ligner hinanden en hel del: Vingerne er gråbrune med lyse fjerkanter, brystet er brunligt med hvide perlemorsfarvede pletter, benene er kødfarvede, og næbet er hornfarvet. Der er en lille farveforskel på hanner og hunner, idet hunnen er lidt mørkere på kroppen og vingerne, men den største forskel er, at hannens hovede og ansigt er rødligt, som det kan ses på billedet ovenfor.

Rødhovedet amadine yngler omkring februar. De overtager ofte forladte reder fra væverfugle, som fx rødnæbet bøffelvæver, sorthættet ørkenvæver og republikaner, som alle yngler i store kolonier. Billedet viser en republikaner-koloni, der kan bestå af op til 100 selvstændige redekamre med egen indgang.

Hunnen lægger normalt mellem 4 til 6 æg, som de ruger på i 12 til 13 dage. Efter ca. 20 dage forlader ungerne reden, men forældrene fodrer og passer på ungerne i endnu ca. 3 uger, hvorefter de kan klare sig selv.

Fuglehold

Mens rødhovedet amadine er sky og kan være lidt nervøs i naturen, så har den et rimeligt roligt væsen, når først den er faldet til i et fuglehold – også når der bliver fodret. Fuglen er nysgerrig og følger med i alt, hvad der forgår uden for buret.

Rødhovedet amadine er en forholdsvis stor finke, så et kassebur bør være mindst 150 cm langt, 50 cm højt og 50 cm bredt. Men en voliere er selvfølgelig endnu bedre til fuglene, den bør være lukket på de 3 sider så fuglene er bedre beskyttet mod vejr og vind. De aflukkede sider gør også fuglene mere trygge, fordi de kun skal holde øje med eventuelle fare fra den åbne side.

Fuglen trives bedst ved en temperatur på mellem 15 og 25 grader, så den kan ikke overvintre ude. Den kan godt overvintre ved en temperatur på ca. 10 grader indendørs, bare der ikke er for fugtigt, da den ikke trives ved en høj luftfugtighed. Du skal også sørge for ekstra lys i vinterhalvåret. Rødhovedet amadine har et hurtigt stofskifte og har derfor brug for masser af føde og vand. De skal have lys i mindst 12 timer i døgnet for at kunne nå at spise nok.

Trods deres størrelse er rødhovedet amadine ret fredelig, så den kan godt gå sammen med andre lidt mindre fuglearter og måske også nogle lidt større, bare det er nogle fredelige arter. Men undgå andre artsfæller, da det kan give ballade mellem hannerne. Rødhovedet amadine bør ikke gå sammen med fx båndfinker, da de kan finde på at yngle indbyrdes, og så ender afkommet bare med at blive noget skrammel.

Buret/volieren kan beplantes med diverse planter, hvilket du kan læse mere om i artiklen Planter til bur og voliere. Du kan læse mere om valg af egnede siddegrene til bur og voliere i artiklen Siddegrene, mens du kan læse om egnede bundlag i artiklen Bundlag i bur og voliere.

Du kan fodre rødhovedet amadine med en god tropeblanding, der også indeholder kanariefrø samt ukrudtsfrø og forskellige græsfrø. Hvis du ikke kan finde en passende blanding, kan du lave din egen blanding. Frøene kan gives i tør form, men det bedste er at give dem i spiret form.

Rødhovedet amadine sætter stor pris på hirsekolber, men giv dem ikke for mange, for så bliver de bare forvænte og vil ikke spise andet. Lidt frostfoder skal de også tilbydes, især i yngletiden, og når der er unger. Du kan fx give dem Pinkies (spyfluelarver), Buffalo (melormlarver ) og Hermetia (sorte soldatfluelarver) samt frosne melorm og levende melorm. Du kan læse om spiring af fuglefrø og om opdræt af melorm i artiklen Foder og vand. Prøv også at give dem lidt frugt og grønt – læs mere i artiklen Frugt og grønt til fugle.

Vær opmærksom på, at mange fugle først skal vænne sig til nyt foder, før de begynder at spise af det; nogle vænner sig dog aldrig, og nægter at spise noget nyt, så du må prøve dig frem.

Fuglen skal have frisk drikke- og badevand samt foder hver dag, og evt. flere gange om dagen efter behov. Både vand og foder skal placeres et sted, hvor fuglene ikke kan komme til at klatte i det. Du kan også give et tilskud af vitaminer og mineraler i form af fx vi-spu-min og torskelevertran . Følg altid doseringen nøje, da overdosering kan give organskader, det gælder for stort set alle former for vitaminer og mineraler.

Opdræt

Rødhovedet amadine bliver kønsmodne, når de er mellem fem og otte måneder. Men det er bedst at vente med at avle på dem, til efter de er ca. et år gamle, så hunnen er fuldt udviklet, ellers tager det for hårdt på hende. Hun bør maksimalt få tre kuld om året.

Når det er ved at være tid, så giv dem grene og kviste, som de kan bygge rede i, men giv dem også redekasser, så de selv kan vælge, om de foretrækker selvbyg fra bunden af eller et typehus. Egnede redekasser kan fx være store ballonreder og undulatreder, men giv dem gerne flere forskellige redetyper at vælge imellem, læs mere i artiklen Fuglene skal selv vælge rede.

Du kan give dem kokostrevler, græsstrå, halm, hø og blade til selve reden og forskellige bløde ting til at fore reden med, hvilket du også kan læse om i artiklen Fuglene skal selv vælge rede. Vær opmærksom på, at de skal have meget redemateriale til rådighed, da de bygger store reder. Hvis de går sammen med andre fugle, og de mangler redemateriale, så kan de finde på at hugge det fra de andre fugles reder.

Når ungerne er blevet selvstændige, er det en god ide at flytte dem, da far ellers kan finde på at angribe de unge hanner.