På denne side samler jeg en række sjove, spændende eller flotte videoer med fugle, som jeg gerne vil dele med dig. Jeg vil løbende tilføje nye videoer, og altid øverst på siden, så det er nemt at finde de nyeste.
Videobog med stillits
En lille videobog, hvor vi ser et par stillitser bygge rede, ruge og fodre unger.
Det er så yndigt at sove sammen
Nogle gange kan det være lykken med en fremmed sovekammerat.
Gøjer er nogle bøller!
Hvis du overvejer at anskaffe dig en papegøje, så se først denne video. Især, hvis du har en kat.
Underlige fugle
Det er imponerende, hvad naturen kan frembringe. I denne video kan du se ti forskellige, underlige, flotte og spændende fuglearter.
Luft under vingerne
En lidt speciel video med en familie, der lufter deres fugle. Pas på med at lade dig inspirere, medmindre du har meget styr på dine fugle.
En fugl i hånden …
Langt de fleste fugle sætter pris på at kunne bade, og det er der flere måder, de kan gøre på, dette her er en af dem.
Helt uden hænder
Det er imponerende, hvad fugle kan bygge med næbbet. I denne video kan du se 15 fantastiske reder.
Australske fugle
En interessant video om forskellige australske parakitter.
Wee, jeg kan flyve, plump!
Små ællinger kan flyve, hvis bare de får lidt hjælp.
Sort sol over Danmark
En video hvor mange tusinde stære flyver solen sort i kæmpeflokke. Det er imponerende, at de ikke støder ind i hinanden.
Jord Ler i hovedet
Som noget helt specielt spiser nogle sydamerikanske araer ler. Det gælder for den, du kan se i videoen her, og det gælder for dens blågule fætter, som du kan læse om i artiklen Blågul ara.
De er skøre, de fugle
Tja, overskriften siger det hele. En videosamling med klip af forskellige fugle, der gør skøre ting.
Miniudgave af en minifugl
Meget flot filmet video af verdens mindste fugl, der opfodrer sin unge med sit meget lange næb. Den har sikkert en stor fremtid som sabelsluger for sig. Du ser også ungen lufte sine vinger i et par dage, inden den er i stand til at forlade reden.
Fugle med hovedpynt
Overvejer du at anskaffe dig en stor fugl med en fjertop på hovedet, så kan du finde ti forskellige fugle med flotte toppe i denne video. Videoen er selvfølgelig også brugbar, hvis du bare vil nyde synet af flotte fugle med hovedpynt.
Lev livet farligt
En utroligt irriterende grå jaco og en meget tålmodig kat.
Runde bure
Fugle kan ikke lide runde bure. I denne video kan du se, hvordan du håndterer et rundt bur til fuglens tilfredsstillelse. Hvis du har sarte ører, eller hvis præsten er på besøg, skal du nok ikke sætte lyd på.
Nymfeparakit som babysitter
Tja, overskriften siger det hele.
Vild fugledans
Der findes en del videoer med fugle – typisk kakaduer – der danser til musik. I disse to videoer er der klip af fugle, der danser parringsdanse i naturen, hvor der så er tilsat passende musik.
Udryd konkurrenten
Det er ikke kun os mennesker, der risikerer at blive erstattet af robotter. Her kan du få tips til, hvordan du udrydder en konkurrerende robot.