Rødvinget parakit (aprosmictus erythropterus, svensk: rödvingad papegoja) lever i det nordlige og nordøstlige Australien, og kan også findes i den sydlige del af øen Ny Guinea, der ligger lige nord for Australien.
Fuglene færdes enten parvis eller i mindre flokke på omkring 20 fugle, og de kan findes vidt udbredt på savanner, i skove og skovkanter, mangrove-områder, i områder med eukalyptus- og akacietræer og ved opdyrkede marker – blot der er ferskvand i form af en sø, flod eller bæk i nærheden.
Rødvinget parakit tilbringer det meste af tiden højt oppe i træerne, hvor de finder deres føde. De kommer kun ned i et korte øjeblikke, når de skal drikke, eller hvis de ikke kan finde føde oppe i højderne. De er temmelig sky i naturen, og der skal ikke meget til, før de under høje skrig forsvinder op i træerne igen.
I naturen lever rødvinget parakit hovedsageligt af eukalyptus-blomster og -frø, akaciefrø, bær og insekter. De er dog ikke blege for at spise frugt og grønt fra marker og parker og i folks haver, hvis de ikke kan finde føde i træerne.
Som det kan ses på billedet, bruger de også gerne de tyndeste grene, når de er på udkig efter insekter og andet spiseligt.
Rødvinget parakit bliver ca. 30 til 33 cm fra næb til halespids, og når en vægt på op til ca. 210 gram. Den kan blive omkring 16 år gammel i naturen og over 20 år gammel i fuglehold. Hannen er primært grøn, nærmest neongrøn, i hovedet, på brystet og på siderne ned mod benene. Ryg og skuldre er mørkeblå i en næsten sort farve, mens det meste af vingerne er røde, og den har en blå aftegning på det nederste af ryggen. Halen er grøn og gul, næbet er rødligt og benene er grå. Hunnen ligner hannen men er noget mere afdæmpet i farverne, og det røde område på vingerne er mindre, og den har ikke en blå aftegning.
I det vestlige Australien yngler rødvinget parakit mellem august og februar, mens de kan yngle hele året i det nordlige Australien og på Ny Guinea. Når det er ved at være på den tid, opfører hannen en lille dans for hunnen, og hvis hun falder for hans charme, begynder de at se efter en bolig med plads til unger.
I naturen fortrækker fuglene en rede i et hult træ, hvor indgangen gerne findes 10 til 12 meter oppe, men hvor et hulrum så fører ned i træet, så selve reden kan være flere meter længere nede. Reden fores typisk med træflis, som de gnaver af siderne på hulrummet.
Hunnen lægger normalt 3 til 6 æg, som hun så ruger på i ca. 20 dage, mens hannen sørger for føde til hunnen og senere også til ungerne. Ungerne bliver i reden i ca. 5 uger efter udklækning, og de bliver hos forældrene i yderligere nogle uger, efter de har forladt reden. Ungerne er klar til at flyve rundt efter 4 til 6 uger.
Fuglehold
Rødvinget parakit kræver plads, så du bør ikke have dem i et almindeligt bur, de skal i stedet have en voliere – og gerne for sig selv uden andre fugle, da de trives bedst i deres eget selskab.
Hvis du vil have en håndtam fugl, så er det ikke rødvinget parakit, du skal vælge; de er meget svære at gøre håndtamme. Til gengæld hører de til de mere stilfærdige parakitter, så de vil ikke give dig tinnitus eller dårlige nerver, og du får knap så mange problemer med klagende naboer, som andre parakitter kan forårsage.
Volieren bør være mindst 4 meter lang, mindst 2 meter høj og mindst 1 meter bred, så fuglene kan få lov at baske med vingerne. Volieren udstyres med natursiddegrene med bark på, så fuglene kan få ordentligt greb om grenen. Læs mere om passende grene i artiklen Siddegrene. Der bør også være andre grene i volieren end siddegrenene, så de kan kravle rundt i dem og så de har noget at gnave i. Du kan også hænge et trevlet hampreb op i volieren, det elsker de at kravle på og bide i. Grene og hampreb udskiftes jævnligt, efterhånden som de bliver slidt og gnavet i. Det er ikke nemt at have levende planter i volieren, da de næsten helt sikkert vil blive gnavet ned.
I bunden af volieren kan du lægge barkflis, men vær opmærksom på, at stykkerne skal være så store, at fuglene ikke kan sluge dem hele. Brug aldrig barkflis fra planteskoler eller lignende steder, da det kan indeholde ting, som fugle ikke kan tåle. Dyrehandlernes barkflis er blevet behandlet, så det ikke er farligt for fugle. Du kan også bruge Gnavz-flager som bundlag; det er et ikke-støvende naturprodukt, der er fremstillet af plantefibre og tang eller høvlspåner, og som ikke indeholder harpiks eller andre urenheder som fx olie.
Rødvinget parakit har ikke brug for et inderum om vinteren, men volieren bør være lukket helt til, så det ikke sner og blæser ind på dem. Når der er frostvejr, skiftes vandet flere gange om dagen, så der altid er adgang til drikkevand.
Rødvinget parakit er ikke en kostforagter, bare foderet er i den rigtige, spiselige størrelse. Du kan fx give dem pellets eller en god foderblanding til dværgpapegøjer. Supplér med frugt og grønt hver dag i form af fx æble, pære, blåbær, vindruer, rosiner, tomat, agurk, broccoli eller selleri. Du kan også give dem solsikkefrø, hampfrø og nødder, men husk, at den slags feder, så giv dem kun i små mængder.
Spirede frø er næsten et must til alle fugle, og du kan også give dem proteiner i form af levende eller frosne melorm – især op til yngletiden, og når der er unger i reden. I yngletiden har hunnen desuden glæde af et kalktilskud i form af sepiaskaller eller østersskaller og vitamintilskud i form af vi-spu-min og torskelevertran.
Listen over, hvad rødvinget parakit vil spise, er lang, så du kan prøve dig frem og se, men giv dem endelig ikke kartofler og avocado, da de indeholder stoffer, som er giftige for fugle. Vær også opmærksom på at at give dem alsidig kost.
Opdræt
Rødvinget parakit er kønsmoden efter ca. 2 år, men du bør give hunnen lidt længere tid, inden du sætter redekasser op. Det tager hårdt på de helt unge hunner at skulle lægge æg, og hannen er heller ikke ligefrem blid – han kan finde på at jage hende rundt i volieren, indtil hun giver efter for hans ønsker.
Det er de færrest fugleholdere, der har plads til et 10-12 meter højt hult træ i volieren, så de kan give fuglen en rede som i naturen, men mindre kan heldigvis også gøre det. Du kan købe en opretstående redekasse på ca. 1 meter i højden og 25 x 25 centimeter i bredde og dybde, hvor indgangshullet er øverst på forsiden. Bygger du selv en redekasse, skal indgangshullet være ca. 8 til 10 cm i diameter. Læg et ca. 10 cm højt bundlag af høvlspåner i redekassen, men vær opmærksom på, at de ikke må indeholde harpiks eller andre urenheder. Læs mere om redekasser og egnet redemateriale i artiklen Redekasser og redemateriale.
Normalt får rødvinget parakit kun et enkelt kuld unger om året, men hvis deres æg eller unger går til, vil de måske få et nyt kuld, det sker dog kun meget sjældent. Ungerne skal fodres ligesom de voksne fugle.