
Skal du på Aarhus Fuglemarked søndag d. 10. marts, så lad os mødes og få en snak om fugle.
Jeg har bestilt et par hættesisken, som jeg har købt ubeset. Fuglearten er overvejende gule og sorte, men der kan være forskel på, hvor skarp den gule farve er, så jeg er spændt på at se dem. Jeg har ikke haft hættesisken før, så det bliver også spændende med nogle nye fugle i mit fuglehold.
Markedet er også et godt sted at gå på opdagelse både med hensyn til fugle, foder og hvad der ellers falbydes, så det er aldrig til at vide på forhånd, hvad jeg kommer hjem med.