Rødhovedet papegøjeamadine

Ophavsret freddesmoulins, frigivet under Creative Commons BY-NC 4.0.

Rødhovedet papegøjeamadine (erythrura psittacea)  (svensk: nyakaledonienamadin) (norsk: papegøyeamadin) lever på øen Ny Kaledonien øst for Australien og på nogle af de omkringliggende øer.

Den lever frit i flere forskellige habitater, fx langs med og i skove, på sletter med buske og på åbne arealer med græs og buske. Klimaet på dens levesteder er tropisk, og gennemsnitstemperaturen ligger mellem ca. 20 grader i august og op til 27 graders varme i februar. Der er ikke en egentlig regntid på øerne, men der falder en hel del regn om året.

Ophavsret William Kreijkes, frigivet under Creative Commons BY-SA 3.0.

Rødhovedet papegøjeamadine finder sin føde både på jorden og i træer og buske, den lever primært af græs- og ukrudtsfrø i halv- og helmoden tilstand, men den spiser også gerne frugt og grønt. Især op til yngleperioden, og mens der er unger, der skal fodres, spiser den også animalsk føde i form af insekter, termitter, myrepupper, små larver, og hvad den ellers er i stand til at fange.

Fuglen kan blive op til 13 cm og opnå en vægt på omkring 11 gram. I naturen bliver den typisk 5 til 6 år gammel, men i et fuglehold kan den blive 7 til 8 år gammel.

Rødhovedet papegøjeamadine har fået sit navn, fordi den har en stærk rød farve på hovedet og lidt ned ad brystet. Nakken, resten af halsen, ryg samt rumpe er smaragdgrøn, mens hannen kan have et par røde fjer tæt på gatten. Vingerne er mere over i det græsgrønne, mens halen er brunlig med rødlige fjerrande. Næbet er sort, og benene er hornfarvede. Hunnen ligner hannen, men som regel er hendes ansigtsmaske en lille smule mindre end hannens, og hun har ikke de røde fjer ved gatten. En anden forskel på kønnene er, at det kun er hannen, der synger.

I naturen yngler de normalt to gange om året, omkring marts og igen i september. De finder et egnet sted til reden, det kan fx være i et hulrum i et udhæng under taget på et hus, i en hul gren eller et træ, i en busk eller i klippesprækker.

Parret samarbejder om at bygge reden, som nærmest er rund med en sideindgang; den bygges normalt et sted mellem en halv meter over jorden og op til 2-3 meter over jorden. Reden bygges hovedsagelig af græsstængler, hø, rødder, kviste, blade og andre plantedele.

Når reden er færdig, parrer de sig i reden. Det resulterer gerne i 3 til 6 æg, som hunnen så ruger på i ca. 14 dage. Når æggene er klækket, bliver ungerne i reden i yderligere ca. 3 uger, de fodres af forældrene i yderligere 3 uger efter at have forladt reden, hvorefter de kan klare sig selv. Ofte bliver de i nærheden af de gamle i endnu et par uger, før de flyver afsted på udkik efter et sted at slå sig ned og senere selv stifte familie.

Fuglehold

Disse utrolige flotte og charmerende fugle gør ikke meget væsen af sig i et fuglehold,  de er ret stille og larmer ikke meget. Det virker som om, de er godt tilfredse med bare at se godt ud. De fortrækker en temperatur på mellem 15 og 25 grader, og de bryder sig ikke om kolde vinde og at fryse omkring fødderne. Du kan holde rødhovedet papegøjeamadine sammen med andre små, fredelige fugle, men undgå at have dem gående sammen med arter, som de kan krydses med, da det kan resultere i bastarder. Det gælder fx for blåhovedet papegøjeamadine og trefarvet papegøjeamadine.

Vil du holde et par rødhovedet papegøjeamadine i et kassebur, bør det være mindst 1 meter langt, 40 cm og bredt og 50 cm højt til et par. En voliere er selvfølgelig bedre, den kan fx have målene 2 meter på hver led.

Bemærk, at fuglene kan ikke gå ude hele året, og selv i sommerhalvåret, vil de være glade for et inderum på fx 1 meter på hver led, hvor de kan fortrække til, hvis vejret ikke lige passer dem.

Du kan læse om egnede siddegrene til bur og voliere i artiklen Siddegrene. I artiklen Bundlag i bur og voliere kan du læse om bundlag, og i artiklen Planter til bur og voliere kan du læse om planter, som kan placeres i eller omkring bur og voliere, og om planter du skal undgå, fordi de kan være giftige for fuglene. Rødhovedet papegøjeamadine vil sætte stor pris på planter i bur eller voliere, da de så har noget at gemme sig mellem og bygge rede i.

Du kan fodre rødhovedet papegøjeamadine med en god tropeblanding, der indeholder græs- og ukrudtsfrø, men give også gerne kanariefrø i blandingen. Frøene kan gives tørre, men besværer du dig med at lade dem spire, vil det blive værdsat. Hirsekolber er også yderst populære, men de må ikke erstatte tropeblandingingen og de spirede frø – hirsekolber er bare ekstra snacks mellem måltiderne. Vitaminer og mineraler kan tilsættes foderet et par gange om ugen, følg altid doseringen på etiketten.

Frugt og grønt er ikke kun sundt for mennesker men også for små papegøjeamadiner, læs mere i artiklen Frugt og grønt til fugle. Proteiner og kalktilskud skal de også have, især op til yngletiden og når der er unger, der skal fodres. Du kan fx give proteiner i form af æggefoder, levende melorm eller som frostfoder såsom Pinkies (spyfluelarver), Buffalo (melormlarver ) og Hermetia (sorte soldatfluelarver). Kalk kan du give i form af sepiaskaller eller østersskaller. Du kan læse om spiring af frø samt om opdræt af melorm i artiklen Foder og vand.

Drikke- og badevand skal altid være til rådighed, og det skal skiftes hver dag eller oftere, hvis der er behov for det.

Opdræt

Hvis du har flere par rødhovedet papegøjeamadine gående sammen, kan det sommetider være en fordel at have flere hunner end hanner. Så behøver hannerne ikke at slås om de mest eftertragtede hunner. Normalt ville jeg her have lavet en sammenligning med mennesker, men det tør jeg ikke for konen.

Fuglene bygger gerne selv rede, så hvis du ikke har mulighed for at have levende planter i bur/voliere, kan du i stedet sætte nogle stedsegrønne grene og grene med blade på ind, som de så kan bygge rede i. Men sæt alligevel også færdigbyggede redekasser op til dem, så de selv kan vælge, om de vil bygge selv, eller om de vil dovne. Du kan læse om redekasser og egnet materiale til reder i artiklen Fuglene skal selv vælge rede.

Når ungerne er blevet selvstændige, kan de god blive gående sammen med forældrene, men det er nu alligevel bedst at fjerne dem, så de gamle kan få lidt ro og måske begynde at planlægge det næste kuld.