.JPG){kind=link}
Rødmasket astrild (pytilia hypogrammica, svensk: gulvingad astrild, norsk: gulvinget astrild) lever udbredt i det sydøstlige Afrika bl.a. i Sierra Leone, Liberia, Elfenbenskysten, Togo og Nigeria.
Den lever på fugtige sletter og savanner med træer og buske. Den kan også findes i byer og parker men altid tæt på vandløb, floder, eller søer.
Rødmasket astrild bliver ca 11 cm lang. Hannen har en rød isse og ansigt og masken fortsætter ned mod struben. Ryg, vinger og baghoved er brunlige med gyldne gule vingedækfjer. På dansk og flere andre sprog er fuglen navngivet efter den røde maske, mens den på andre sprog er navngivet efter de gule vingefjer. Gumpen og overhalen er røde og halen er sort. Næbet er sort, øjnene rødbrune og benene er hornfarvede.
Hunnen ligner hannen, men uden den røde ansigtsmaske. Når ungerne lige har forladt reden, ligner de mest hunnen i farverne, men hanungerne kan have antydningen af en begyndende rød maske.
Føden består primært af græs- og ukrudtsfrø, urter samt små dyr som termitter, myrepupper og andet småkryb. De finder deres føde både på jorden og i træer og buske.
Yngletiden falder i slutningen af regntiden, som varer fra oktober til januar, afhængigt af deres levested. Det er en periode med masser af føde og vand til dem selv og deres unger, så den er velegnet til familieforøgelse.
Rødmasket astrild bygger en rund rede i et træ eller i en stor busk, gerne en med tjørne eller pigge, der kan agere værn mod andre dyr, som har æg og unger på menukortet. Fuglene bruger gerne græsstrå, blade og kviste til at bygge reden, mens den fores med fjer, mos, dyrehår og andre bløde materialer.
Hunnen lægger normalt 3 til 5 æg, som de begge skiftes til at ruge på, hunnen om natten og hannen om dagen. De ruger på æggene i 12- 14 dage. Efter klækningen bliver ungerne i reden i yderligere ca. 3 uger, inden de tager omverdenen nærmere i åsyn. De fodres af forældrene, mens de lærer at klare sig selv de næste ca. 3 uger, hvorefter de er klar til at forlade forældrene og starte deres egen tilværelse.
Fuglehold
Rødmasket astrild er en skøn fugl, som jeg helt klart kun kan anbefale i et fuglehold med småfugle. Den adskiller sig fra så mange andre små fugle ved at være mere afdæmpet i farverne, til gengæld har hannen så et meget rødt hoved. Den kan godt være lidt sky i det, men efterhånden som den vænner sig til dens mennesker, bliver den mere modig, så den ikke nødvendigvis prøver at gemme sig, når der fx bliver fodret eller skiftet bundlag.
Du kan sagtens holde rødmasket astrild sammen med andre små, fredelige fugle, bare buret eller volieren er stor nok. Men undgå flere par af samme art og undgå arter som fx aurora og rødvinget astrild, da de kan parre sig indbyrdes, hvilket kan blive til noget frygteligt rod. Hertil kommer, at hannerne kan være meget aggressive overfor hinanden, netop fordi de kan parre sig indbyrdes. De bryder sig ikke om konkurrence.
Også med andre fuglearter kan hannerne være lidt oppe på tæerne i yngletiden, hvis de andre fugle kommer for tæt på reden, men der sker sjælden noget alvorligt ved det.
Rødmasket astrild trives bedst ved en temperatur omkring de 20 til 25 grader, så hvis du har den gående ude, er det bedst at tage den ind sidst på sommeren. Den kan overvintre ved en temperatur på omkring 12 til 14 grader.
Et kassebur på ca. 1 meters længde kan gå an til et par, men en voliere er selvfølgelig at fortrække. Holder du rødmasket astrild udendørs, er det bedst med et inderum, hvis der er risiko for at det kan blæse eller regne ind på dem. Det kan du læse mere om i artiklen Inderum til fugle. Du kan læse om passende størrelse på deres bolig i artiklen Størrelse på bur og voliere.
Siddegrene er en vigtig del af indretningen af boligen, men det er ikke lige meget, hvad du vælger, hvilket du kan læse mere om i artiklen Siddegrene. Det samme gælder bundlaget, hvilket du kan læse mere om i artiklen Bundlag i bur og voliere.
Som de fleste andre småfugle vil rødmasket astrild sætte pris på, at der er noget vegetation, som de kan gemme sig lidt væk i, hvis der er uro omkring dem, eller de bare vil være alene. Og så kan planterne jo også bruges til at bygge rede i, hvis de foretrækker selvbyg frem for en redekasse. Du kan læse lidt om egnede planter i artiklen Planter til bur og voliere.
Med hensyn til foder, så vil rødmasket astrild sætte stor pris på en tropeblanding, der også indeholder græs- og ukrudtsfrø. Frøene kan gives i tør eller spiret tilstand, men bedst er det, når de er spirede. De er også meget glade for hirsekolber, men de må ikke erstatte tropeblandingen, hirsekolber tæller mere som snacks.
Af proteiner og animalsk foder kan du fx give levende eller frosne melorm samt andet småkryb. Æggefoder er også godt som proteinkilde, især op til yngletiden, og når der er unger, der skal fodres. Det er ikke sikkert, at fuglene vil spise alle de forskellige proteinkilder, så prøv dig frem.
Kalktilskud er også godt, og også her især op til yngletiden, og når der er unger i voksealderen. Hunnen skal bruge kalk til æggene, og ungerne skal opbygge skelettet. Du kan fx give kalktilskud i form af sepiaskaller eller knuste østersskaller. Du kan læse mere om spirede frø, proteiner og kalktilskud i artiklen Foder og vand.
Frugt og grønt skal de også tilbydes, og her er der rigtigt meget at vælge imellem, så hvis de ikke har lyst til det ene, kan du prøve med noget andet. Det kan du læse mere om i artiklen Frugt og grønt til fugle. Du kan give fuglene vitaminer og mineraler, når de er i fældning og op til yngletiden, det kan du læse mere om i artiklen Tilskud af vitaminer og mineraler.
Mad og vandskåle skal tømmes og rengøres hver dag, eller oftere, hvis der er behov for det. De skal placeres, så fuglene ikke kan komme til at klatte i dem.
Opdræt
Man kan blive helt misundelig, når man ser videoen til højre, hvor hannen og hunnen gør klar til familieforøgelse. Hannen kan tre gange lige efter hinanden, til gengæld er hans udholdenhed ikke noget at prale af.
Hvis du beslutter dig til at opdrætte dine rødmasket astrild, er det en fordel, hvis du har sat grene, stedsegrønt og/eller levende planter ind i bur/voliere, så fuglene har noget at bygge rede i. Men sæt også nogle halvåbne redekasser op, så de kan vælge en af dem, hvis de er dovne anlagt. Du kan give dem kokostrevler, hø, malm, små kviste, samt lidt blade, som de kan bruge til redemateriale, og dyrehår, fjer eller andet blødt materiale, som de kan bruge til at fore reden med. Du kan du læse mere om reder og rede materiale i artiklen Redekasser og redemateriale.
Rødmasket astrild bryder sig normalt ikke om, at du laver redekontrol. Hvis du laver redekontrol for at gennemlyse æggene eller for at ringmærke ungerne, så skal det gå stærkt, så de voksne fugle ikke bliver alt for skræmte og urolige, og så de har en chance for hurtigt at komme ind i reden igen.
Når æggene er klækket, skal ungerne have alle de proteiner, de kan spise, fx i form af æggefoder og småkryb såsom myrepupper eller små melorm. Det er nødvendigt at sætte friske forsyninger ind til dem flere gange om dagen, da foderet hurtigt bliver tørt og kedeligt. Hvis forældre synes, at der ikke er nok proteinrig foder, kan de finde på at smide ungerne ud af reden for ikke at spilde tid med at opfodre mislykkede unger.
Ungerne kan flyttes over i et andet bur eller en voliere ca. 3 uger efter, de har forladt reden – når de har lært selv at finde foder og vand. Vent ikke for længe herefter, da du kan risikere, at den voksne han jagter hanungerne.
Ungerne er mere eller mindre udfarvet efter ca. 3 måneder, og de er kønsmodne efter ca. 6 måneder. Men vent med at lade dem yngle til de er mindst 1 år gamle, og dermed fuldt udviklet. Det er især vigtigt, at hunnen er fuldt udviklet, da hun ellers risikerer af få læggenød.