Undulaten (melopsittacus undulatus) er nok den mest populære fugl i fuglehold i Danmark. Den er meget nem at have med at gøre, den er social, livlig, og den kan lære at sige enkelte ord og sætninger, hvilket også afslører, at den hører til familien af papegøjer (parakitter).
De vilde undulater er overvejene grønne og gule med sorte bølger i nakken og ned ad ryggen samt på vingerne. På halsen har de sorte prikker, og de har en blå plet på hver side af hovedet. I modsætning til de fleste andre fugle er der næsten ingen farveforskel på hannerne og hunnerne, dog har hannerne lidt blå farve over næbbet, mens hunnerne har en gul/brun farve over næbbet, som det kan ses på billedet til højre. I fuglehold har man fremavlet undulater med flere farver, fx hvor den fremherskende farve er blå, gul eller hvid.
Undulaten bliver ca. 18 cm lang, og den lever typisk mellem 5 og 10 år, omend nogle er rapporteret at have levet helt op til 17 år i fuglehold.
I naturen lever undulaten i Australien, hvor den findes næsten overalt på fastlandet. Det er et flokdyr, og du vil kunne se store sværme af dem på deres naturlige levesteder med rigeligt af græs, ukrudtsfrø og vand. I områder, hvor føde og vand er afhængig af årstiderne, er undulaten nomadisk. Den flyver dog ikke lange stræk, som fx storke og andre trækfugle, da den ikke har så store fedtdepoter. Den kan flyve ca. tre timer, før den skal have føde, og i de tre timer kan den nå at tilbagelægge omkring 100 km.
Undulaten omtales første gang af George Shaw i bogen Zoology of New Holland, der blev udsendt i 1794. En mere videnskabelig beskrivelse så dagens lys i 1805 i bogen The Naturalist’s Miscellany. Det nuværende slægtsnavn blev introduceret af John Gould i 1840 (se også artiklen Gouldsamadiner) .
Undulater bliver hurtigt kønsmodne, hannen allerede efter ca. 4 måneder og hunnen efter ca. 5 måneder. De kan yngle året rundt. I naturen bygger de ofte rede i et hul på en gren eller i en træstamme. Kan de ikke finde et hul af passende størrelse, kan de bruge næbbet til at gøre hullet større, og det, de gnaver af, bruges ofte som bundlag i reden.
Fuglehold
Undulaten er en rimelig nem fugl at have med at gøre i et fuglehold, og den er meget nysgerrig. Den holder hele tiden øje med dig, og hvad du laver, og alt skal undersøges. Hvis fuglen sidder alene, skal du sørge for, at der er forskellige ting i buret, den kan lege med, og ting, den kan gnave i, så den ikke kommer til at kede sig. Giv den gerne grene af æble- eller pæretræ til at gnave i. Skal du kun have én undulat, så overvej at få dig en hanfugl. Hannerne er bedre til at lære menneskeord og til at lære at fløjte melodier, mens hunnerne ofte kun kan lære nogle få ord.
Buret/volieren skal som til alle andre fugle være så stort, at fuglene kan komme til at flyve lidt rundt. Siddegrenene skal være så store, at fuglene ikke kan lukke klørene sammen om dem. Hav gerne grene i forskellige tykkelser, så fødderne skal holde på grenen på forskellige måder, så fødderne ikke hele tiden skal sidde i samme stilling. Sørg for rigeligt med drikke- og badevand – undulater elsker at bade! Med hensyn til foder, vil de sætte pris på en god blanding græs og ukrudtsfrø samt lidt frugt og grønt.
Undulater kan være ude hele året rundt i en voliere, hvis der er et inderum, eller hvis der er afskærmning, så det ikke kan blæse, regne og sne på dem. Du skal dog starte med at sætte dem ud om sommeren, så de langsomt kan vænnes til kulden.
Opdræt
Undulater er meget ynglevillige, så når først der er sympati mellem et par, varer det ikke længe, før der er familieforøgelse på vej. Hvis du har mere end ét par til at gå sammen, er det en god ide at have flere redekasser, end der er par i buret, så du undgår de værste skærmydsler. Du risikerer også skærmydsler, hvis redekasserne hænger i forskellige højder, for alle fuglene vil helst bo så højt oppe som muligt. Det vil derfor være en god ide at hænge redekasserne i samme højde. Læg savsmuld eller høvlspåner i bunden af redekasserne i et lag på en til to centimeter, så fuglene kan bruge det til at lægge æggene i. Du kan købe en færdig blanding, sørg for at den ikke indeholder harpiks, da det klæber til fjerdragten – blandingen må altså ikke indeholde træ fra nåletræer.
Hunnen lægger normalt op til 7 æg som de ruger på i ca 18 dage. Efter 30-35 dage er ungerne klar til at forlade reden.