Holger flytter

Holger (min camouflerede gouldsamadine) er nu så stor, at han selv spiser og drikker, og så er det på tide at flytte hjemmefra. Jeg har derfor flyttet ham over i et andet bur, hvor han nu får tiden til at gå sammen med to unger af mine senegal amaranter.

Holger er allerede begyndt at få lidt mere farve, men han er stadig godt camoufleret, når han sidder på sandbunden i buret. Når han sidder på pinden, er han dog ikke så svær at se.

Jeg regner med at have ham gående hos senegal amaranterne, indtil han er helt udfarvet, hvorefter han måske skal bruges til avl.