Senegal Amaranter og en død unge

For et stykke tid siden købte jeg et par amaranter. Jeg indrettede et kassebur til dem med nye siddegrene, stedsegrønt og bambusgrene med grønne blade på, og jeg satte redekasser op til dem. De faldt hurtigt til og så ud til at trives godt i deres nye omgivelser. De fløj rundt og undersøgte de nye grene og rederne, og de var meget livlige.

Læs mere

Mine antilfinker prøver igen

Jeg har ikke haft antilfinker i så forfærdelig lang tid, så de har kun lagt æg én gang, og de var desværre blanke, men nu er der tegn på, at de prøver igen.

Sidste år tænkte jeg, at jeg ville prøve at have antilfinker i mit fuglehold. Jeg købte et par, som jeg satte ind i et stort kassebur, der måler 160x40x40 centimeter. Læs mere

Mine dybowski dråbeastril bygger rede

Som jeg tidligere skrev, begyndte mine dybowski dråbeastril efter lidt betænkningstid at interessere sig for redekurvene, og efter længere tids overvejelser om, hvilken rede de skulle vælge, har de endelig besluttet at bygge rede i en halvåben redekasse. De flyver tit ind i reden for at kontrollere, om den nu er ved at være, som den skal være, så nu håber jeg, de snart tager sig sammen og lægger æg.

Redekassen måler udvendigt 14x12x13 cm.

Redekassen sidder udvendigt på buret. Jeg har sat nogle små kroge på kassen, så den er nem at tage af og på, når den skal rengøres, når jeg skal tjekke, om der er æg eller unger i reden, og når ungerne skal ringmærkes. De indvendige redekasser er også forsynet med kroge, men de er mere besværlige at komme til, når jeg skal tjekke for æg og unger, og de skal med mellemrum rengøres ovenpå for ekskrementer. Selvom de udvendige redekasser er meget nemmere at have med at gøre, synes jeg, fuglene selv skal have mulighed for at vælge, hvad de bedst kan lide.

Flyttebur til unger

Jeg har 2 bure, som jeg bruger til unger, der er blevet så store, at de kan klare sig selv, og derfor er klar til at flytte hjemmefra. Her går de så, mens de udfarver.

I nedenstående bur, som jeg kalder det sorte bur, går der lige for tiden 4 blågrønne papegøjeamadiner (Forbes) og 2 blåhovede papegøjeamadiner.

Mine unger er af ubeslægtet forældre og udruget og opmadet af forældrene.

I det hvide ungebur er der 4 blågrønne amadiner og 5 gouldsamadiner fra to forskellige hold forældre. Nogle af ungerne her er også snart klar til at blive flyttet til salgsburet.

Når ungerne er udfarvede, så jeg kan se forskel på hanner og hunner, kommer de over i et andet bur, som jeg kalder salgsburet. Det er her jeg har fuglene i mine salgsannoncer gående.

I øjeblikket er salgsburet fyldt med fugle, som jeg sælger, fordi jeg ikke har plads til dem. Ellers skal salgsburet bruges til de af mine egne opdrættede fugle, som jeg sælger, fordi jeg ikke har plads til dem, eller som jeg sælger for at undgå indavl.

Blågrøn papegøjeamadine

Så har mit ene par blågrønne papegøjeamadiner (Forbes) lagt 5 æg. Det er det andet kuld unger, der er på vej, hvis det også lykkes denne gang at få unger på pind.

Hvis æggene klækkes skal jeg for første gang prøve at fastringe så små fugle. Tidligere har jeg kun prøvet at fastringe parakitter og papegøjer, så det bliver spændene at se, hvordan det forløber. I værste fald må min bedre halvdel hjælpe til. Fuglene er fra 2016, så de skulle have nogen gode år endnu med mulighed for at få flere  unger på pind. Jeg vil løbene skrive om, hvordan det går med mit ynglepar, og når æggene klækker.

Salgsbur

I mit salgsbur går der lige pt. 2,4 gould­sama­diner, 1,1 tiger­finker, 2,0 blå­hovedede pape­gøje­amadiner og 0,1 dybowski dråbe­astril. Det er fugle, som jeg har købt, men som er blevet i overskud, efter jeg har lavet om i mine bure.

Jeg vil kun have et par fugle i hvert af mine bure, så når disse fugle er solgt, er det unger af eget opdræt, jeg sætter til salg. Jeg har kommet lidt grønt ind i buret og sprøjtemalet grenholderne sorte, det giver en helt anden oplevelse at se ind i buret, og fuglene ser ud til at nyde at kunne side i det grønne og gemme sig lidt, mens de kikker ud for at se, hvad ham tossen laver.

Bedre end Mozart

Jeg elsker at sidde inde i min fuglestue om dagen og høre de forskellige fugle synge. Det er den skønneste symfoni, som Mozart ikke kunne have lavet bedre. Det giver en glæde og en fred i sindet, der ikke er til at beskrive, og det er et fantastisk syn at se dem flyve ind i reden med redemateriale og gøre sig til for hunnen. Det nyder jeg meget at sidde og se på.

Lige i øjeblikket er jeg i gang med at skifte sand og stedsegrønt i flere af burene. I nogle af dem skal der lidt mere grønt ind end i andre, så de mere nervøse af fuglene har noget grønt, de kan gemme sig bag. I nogle bure sætter jeg også grønt på frontgitteret Jeg har ikke nogen fast regel om, hvornår jeg skifter grønt og sand, men jeg prøver at gøre det, mens der ikke er æg i rederne, så jeg undgår at forstyrre fuglene, mens de ruger.

Mens jeg sidder og skriver dette til min blog, kan jeg se, at mine dybowski dråbeastrild hopper ind og ud af redekurven. Det er første gang, jeg har set, at de er interesseret i redekurven, så nu håber jeg, at de snart går i gang med at bygge rede i den. Mere om det senere her på min blog.

Min gamle voliere

Mine første volierer bestod af 2 rækker volierer. Den forreste række, som kan ses på billedet, bestod af to volierer på 3,5 x 3,5 m, som var beplantet med forskellige planter, bl.a. taks, arkitektens trøst og bambus. De skulle bruges til mine småfugle.

Bag den første række volierer havde jeg 7 volierer som var 4 meter lange og 1 m brede. De skulle bruges til parakitter, som kunne gå ude hele året. Jeg havde bla. rødvingede parakitter, Browns rosellaparakitter, australske kongeparakitter, Opaline Bourks, og pennant parakitter.

Mellem de 2 rækker volierer var der en fodergang, så man kunne fodre i tørvejr og læ og sikre, at fuglene ikke kunne slippe ud i det fri. Gangen var også fin til at sidde og beundre de flotte og livlige fugle, og jeg havde sat lys op i gangen og plantet en kongevin, der voksede op under loftet. Det var pænt og hyggeligt at se på.

Jeg fik anlagt en terrasse med et blomsterbed foran volieren så jeg kunne sidde og se ind på mine fugle og drikke en kop kaffe, når ellers vejret tillod det. Senere fik jeg malet alt træværket svenskrød, men de fotos er desværre gået tabt.

Læs om min nye fuglestue