Jeg har ikke haft antilfinker i så forfærdelig lang tid, så de har kun lagt æg én gang, og de var desværre blanke, men nu er der tegn på, at de prøver igen.
Sidste år tænkte jeg, at jeg ville prøve at have antilfinker i mit fuglehold. Jeg købte et par, som jeg satte ind i et stort kassebur, der måler 160x40x40 centimeter.
Antilfinkerne overtog buret efter et par rødkindede sommerfuglefinker, som jeg havde solgt. Den nye ejer skrev senere, at han havde fået to unger på pind fra fuglene – det er skønt at høre, at solgte fugle har fået unger!
Jeg forsynede buret med friske siddegrene, og i den ene ende satte jeg masser af grønt i form af stedsegrønne grene, bambus m.m., så fuglene kunne gemme sig, og kokostrevler så de havde noget at bygge rede af, hvis de ikke ville bruge redekasserne. Jeg skiftede selvfølgelig også sand i buret, så det var klart til mine nye antilfinker.
Fuglene var meget nervøse i starten, de fløj frem og tilbage eller gemte sig i det grønne. Efter et par dage faldt de dog lidt til ro, og de begyndte nu at undersøge buret og pille blade og små sidegrene af det stedsegrønne grene. Efter cirka 3 uger begyndte hannen at jagte hunnen rundt i buret et par gange om dagen. Når han ikke var efter hunnen, samlede han kokostrevler og begyndte at bygge en rede mellem grenene i toppen af buret. Reden var ikke så stor, men der var plads til hunnen, og hun lagde to æg, som hun begyndte at ruge på, mens hannen begyndte at bygge en slags siderede, som når vi andre laver en ny tilbygning på huset.
Det viste sig desværre efter cirka 14 dage, at begge æg var blanke. Jeg havde ikke villet gennemlyse æggene tidligere, fordi hunnen kun var kortvarigt væk fra reden, når hun skulle spise, og jeg ville ikke forstyrre hende. Men hun mistede interessen for æggene efter de cirka 14 dage, og da jeg så gennemlyste dem var de blanke.
Jeg fjernede æggene, og hannen fortsatte sit arbejde med at udbygge reden, så den efterhånden blev pænt stor. Nu er han tilsyneladende færdig med udbygningen, så alt er klart til en ny omgang æg.