Det er normalt så dejligt nemt med mennesker, når der er familieforøgelse – i hvert fald med hensyn til om det bliver en dreng eller en pige. Helt så nemt er det ikke med fugle, der må man med mange arter gå længe efter udklækning og vente på at få svar på kønnet.
Nu er mine senegal amarant-unger endelig begyndt at udfarve, hvilket har afsløret, at det blev én han og tre hunner.
Jeg beholder selv den ene hun, og skal så have købt mig en fremmed han, så jeg kan sammensætte et nyt, ubeslægtet par.