Kanariefugl (serinus canaria, svensk: kanariesiska, norsk: kanariirisk) lever måske ikke så overraskende på Kanarieøerne, men den findes også på Madeira-øerne og øgruppen Azorerne. Og så er det en meget populær burfugl. I naturen lever den i skov- og buskområder, med fx fyrretræ- og laurbærskove, samt i mere åbne områder med små klynger af træer og i plantager, parker og haver. Den er observeret i højder på over 760 meter over havet. I naturen bliver fuglen normalt 4-6 år gammel.
Kanariefugl lever af halv- og helmoden græs, ukrudtsfrø, frø fra sukkerrør, tidsel og hirse samt af diverse bær, frugt og grønt og urter.
Hannens hovede og underside er gul-grøn, hvor forhovedet og ansigtet er lidt mere gulligt. Ryg, vinger og hale har mørke, grålige striber. Hunnen ligner hannen, men den gule farve er mere svag og hovedet er mere gråligt. I fuglehold findes der dog mange flere farvevarianter at vælge mellem, som du kan læse mere om længere nede på siden.
Kanariefuglene yngler i naturen fra februar til og med juni. Det er en meget sangglad fugl, især hannen, der dels synger for at besnære den udvalgte hun og dels for at markere sit territorium.
Når hunnen har ladet sig besnære, vælger hun et passende sted til at bygge en skålformet rede, det kan fx være i en busk eller et træ. Reden bygges typisk mellem 1 og 6 meter over jorden, godt skjult mellem grene og blade. Hunnen er ikke bleg for at vælge et redested yderst på en tynd gren. Reden bygges af græsstrå, hø, halm, blade og hvad hun ellers mener er velegnet byggemateriale. Reden fores med fjer, dun, dyrehår og andre bløde ting. Når reden er klar, lægger hunnen normalt 3 til 5 æg, som der så ruges på i ca. 14 dage. Når æggene er klækkede, bliver ungerne i reden i endnu ca. 3 uger. Efter de forlader reden, bliver de i nærheden og bliver fodret og oplært af far og mor i yderligere 3 uger, indtil de endelig forlader forældrene for at starte deres eget selvstændige liv.
Fuglehold
Kanariefuglen er en af de meste populære fugle i fuglehold på verdensplan, nok kun overgået af undulaten. Der er fremavlet et hav af forskellige farvekombinationer, og man har også fremavlet fugle, der synger endnu mere end deres fritlevende artsfæller. Resultatet kan være flottere og mere underholdende fugle, men fremavl med henblik på specielle farver og egenskaber er ikke kun positiv – du kan læse min mening om den slags i blogindlægget Mutationer og hybrider.
Mange har blot en enkelt kanariefugl i et bur, en han på grund af hans smukke sang. Men det er lidt synd for fuglen, for som de fleste andre fugle, trives kanariefugle bedst som par. Et bur til et par bør være mindst 60 cm langt, 40 cm bredt og 50 cm højt, så fuglene har mulighed for at flyve og få rørt på sig, men en rummelig voliere er helt klart bedre – gerne med et mål på 2 x 2 x 2 meter eller større. En voliere bør være aflukket på de tre af siderne, så fuglene ikke så nemt bliver nervøse og skræmte over, hvad der sker uden for volieren, og så beskytter aflukningen dem også bedre mod vejr og vind. Kanariefugle kan gå ude hele året, men der bør være et frostfrit inderum, hvor vand og mad kan sættes ind, hvis det er en hård vinter.
Du kan læse om egnede siddegrene til bur og voliere i artiklen Siddegrene. I artiklen Bundlag i bur og voliere kan du læse om egnede bundlag, og i artiklen Planter til bur og voliere kan du læse om egnede planter, som kan placeres i eller omkring bur og voliere, og om planter du skal undgå, fordi de kan være giftige for fuglene.
Kanariefugle er populære i fuglehold, så der er et stort udbud af foderblandinger der er rettet specifikt mod kanariefugle i dyrebutikkerne. Vælg en blanding med et bredt udvalg af forskellige frø, heriblandt græs- og ukrudtsfrø. Du kan fodre dem med frøene i tør form, men det er endnu bedre, hvis du serverer dem i spiret form. Du kan evt. supplere med pelleteret foder, der også indeholder vitaminer og mineraler. Supplér også gerne med frugt og grønt, som beskrevet i artiklen Frugt og grønt til fugle. Du kan også give ekstra vitaminer og mineraler, men pas på ikke at overdosere, da fuglene kan få organskader på længere sigt. Hirsekolber er de meget glade for, men lad være med at give dem hirsekolber hver dag, da de risikerer at blive så glade for dem, at de ikke vil spise andet – 1 til 2 gange om ugen er passende.
Du kan give dem kalktilskud i form af sepiaskaller eller knuste østersskaller – gerne begge dele så de selv kan vælge. Det er især vigtigt op til yngletiden, og når der er unger. Her vil det også være en god med lidt æggefoder som kosttilskud, læs mere om foder i artiklen Foder og vand.
Foder samt drikke- og badevand skal placeres, så fuglene ikke kan klatte i det. Vand og foder skal skiftes hver dag og eventuelt oftere, hvis der er behov for det. Husk at frugt og grønt samt æggefoder hurtigt bliver fordærvet især i varmt vejr. Kanariefugle har et hurtigt stofskifte, så de har et stort behov for mad og vand. Det vil være en god at have kunstigt lys til fuglene i vinterhalvåret, så de har lys i ca. 12 timer om dagen, ellers kan de måske ikke nå at spise nok.
Opdræt
Kanariefugle er kønsmodne, når de er ca. 8 måneder gamle, men vent med at få dem til at yngle til de er lige omkring 1 år gamle. Så er hunnen mere færdigudviklet, og så tager det ikke så hårdt på hende at yngle. Kanariefugle er meget ynglevillige, men det tilrådes, at de højest får 3 kuld om året for at skåne forældrene.
Som rede kan du bruge en åben kurverede, men har du mulighed for det, så sæt gerne flere redertyper ind til dem, så de selv kan vælge. Du kan læse mere om reder og redemateriale i artiklen Redekasser og redemateriale.
Ungerne fodres med samme slags foder som forældrene. Det er bedst at fjerne ungerne kort tid efter, de er blevet selvstændige, fordi den gamle han ellers kan finde på at jage de unge hanner.