Hornparakit (eunymphicus cornutus) lever kun frit i Ny Kaledonien, der er en ø ca. 1.200 km øst for Australien. Den lever i op til 1.500 meters højde over havoverfladen, hovedsageligt i regnskov, laurbærskov og fugtige nåletræskove, men den kan også leve på savanner med buske og græs.
Den er truet af udryddelse, og den lever nu kun i få spredte områder. Det vurderes, at der er godt 5.000 fritlevende hornparakitter tilbage. Tilbagegangen i bestanden skyldes primært fældning af træer og opdyrkning af jorden samt rovdyr som fx slanger og rotter, der gerne tager godt for sig af æg og unger.
Hornparakit er en flot og farverig fugl med et par sorte “horn” med røde spidser, der stikker op på hovedet. Ansigtet, næb og hals er sorte, mens øjnene er nærmest i en mørk orange nuance. Nakken er gul, men ellers er fjerdragten overvejende grøn i forskellige nuancer, dog er vingespidser og halefjer blå. Benene er hornfarvet.
Hannen opnår en længde på ca. 32 cm og en vægt på ca. 200 gram. Hunnen er oftest lidt mindre, men ellers ligner hun temmelig meget hannen.
Hornparakit spiser primært figner, bær, nødder, modne papaya samt frø fra blomster, græs og ukrudt og frø fra forskellige andre planter. Op til yngletiden, og mens der er unger, der skal fodres, kan de også tage små dyr som fx edderkopper, larver, termitter eller andet animalsk føde for at få et ekstra skud protein. De finder primært deres føde på jorden, men kan også forsyne sig fra buske og træer. Den lever altid tæt på ferskvand i form af bække, åer eller søer.
Yngletiden strækker sig fra august til hen i januar, men den kan afvige lidt, alt efter hvor på øen de lever. De bygger rede tæt på jorden, typisk fra ca. 50 cm. over jorden, i en klippesprække, en hul gren eller hule dele af et væltet træ. Hunnen lægger normalt 2 til 4 æg, som hun ruger på i ca. 21. Mens hun ruger, forlader hun kun kortvarigt reden for at spise og drikke. Når æggene er klækket, forbliver ungerne i reden i cirka 40 dage, inden de er klar til at tage verden i åsyn. De fodres af forældrene i yderligere ca. 4 uger, hvorefter de kan klare sig selv. Ungerne er kønsmodne efter 2 til 3 år.
Fuglehold
Hornparakit er min favoritfugl, dels på grund af dens flotte farver, og dels på grund af dens rolige væsen. På en skala fra 1-10 er det helt klart en 11’er! Der er yderligere den fordel, at den kan gå sammen med andre rolige fugle, og så larmer den ikke så meget som så mange andre parakitter.
Vil du holde hornparakit, bør du have den i en voliere, et bur vil normalt være for lille. Volieren bør være mindst 2 meter høj, 1 meter bred og 4 meter lang. Du kan læse mere om passende størrelser i artiklen Størrelse på bur og voliere.
Volieren bør være forsynet med en form for inderum på mindst 1 x 1 meter, der kan holdes frostfri, og som fuglen kan søge ind i, hvis det regner eller blæser for meget. Volieren bør desuden være lukket af med plader eller lignende på de tre af siderne, så fuglen er bedre beskyttet mod vind og vejr, og så den ikke så nemt bliver skræmt af noget uden for volieren.
Du kan også sætte planter uden om volieren, det vil give fuglen mere grønne omgivelser, og det vil også gøre volieren smukkere for dig. Det kan dog ikke betale sig at sætte levende planter ind i selve volieren, da de sandsynligvis vil blive gnavet ihjel. Læs mere i artiklen Planter til bur og voliere.
Som andre parakitter er hornparakitten en aktiv fugl, der elsker at kravle og bide i ting, så ud over almindelige siddegrene, så sæt også gerne nogle friske grene med blade på ind i volieren. Du kan også hænge et eller flere trevlede hampereb op vandret eller lodret; dem elsker de også at kravle på og bide i.
Grene og hampreb skal udskiftes jævnligt, efterhånden som de bliver slidt og gnavet i.
Du kan også give dem legetøj af træ og reb i andre naturmaterialer, men lad være med at give dem nylonreb og lignende eller legetøj af plastik eller metal.
Det er heller ikke lige meget, hvad du bruger som siddegrene, læs mere om det i artiklen Siddegrene. Du kan desuden læse om egnede bundlag i artiklen Bundlag i bur og voliere.
Hornparakit kan fodres med pellets eller en god foderblanding til dværgpapegøjer, eller med en parakitblanding. Supplér gerne med frugt og grønt hver dag i form af fx æble, pære eller blåbær – du kan læse mere om frugt og grønt i artiklen Frugt og grønt til fugle. Du kan også give snacks i form af solsikkefrø, hampfrø og nødder, men husk, at den slags feder, så giv dem kun i små mængder.
Spirede frø er næsten et must til alle fugle, og du kan også give proteiner i form af levende eller frosne melorm – især op til yngletiden, og når der er unger i reden. Læs mere om foderdyr i artiklen Foder og vand. I yngletiden har hunnen desuden glæde af et kalktilskud i form af sepiaskaller eller østersskaller og vitamintilskud, det kan du læse mere om i artiklen Tilskud af vitaminer og mineraler
Hornparakit er absolut ikke en kræsen fugl, så du kan også prøve dig frem med andet, end det jeg har nævnt ovenfor, men giv den endelig ikke kartofler eller avocadoer, da de indeholder stoffer, som er giftige for fugle. Vær også opmærksom på at at give dem alsidig kost.
Drikke- og badevand samt foderskål skal stilles så fuglene ikke kan komme til at klatte i dem.
Opdræt
Al international handel med hornparakit er forbudt i henhold til en traktat, som Danmark har underskrevet. Det betyder, at vi kun har de hornparakitter, vi selv kan producere. Så hvis du vil hjælpe andre med at kunne holde denne flotte fugl, kan du opdrætte den og sælge ungerne.
Som nævnt ligner hannen og hunnen hinanden en hel del, så hvis du ikke har fået et certifikat fra sælger om kønnet på fuglen, kan det være en god ide med en kønstest, hvis du vil have unger på pind. Læs mere i artiklen Kønstest af fugle.
En passende redekasse til hornparakit kan fx være ca. 30 cm bred, 30 cm dyb og 45 cm høj. Den kan være op til ca. 80 cm høj, 30 cm bred og 30 cm dyb. Redehullet skal være mellem 7 og 10 cm i diameter. I bunden kan du placere et 10 cm højt lag af egnede redematerialer, fx høvlspåner iblandet nogle lettere fugtige barkstykker. Læs mere om redekasser og egnet redemateriale i artiklen Redekasser og redemateriale.
I en udendørs voliere kan det være nødvendigt at montere en varmeplade under reden, hvis fuglene yngler i de kolde måneder. Sæt gerne flere redekasser op i forskellige højder, så fuglene selv kan vælge. Hvis du holder flere forskellige arter af fugle i volieren, så sæt ekstra mange redekasser op, så du ikke risikerer, at der bliver kamp om dem. Læs også artiklen Fuglene skal selv vælge rede.
Hunnen bryder sig ikke meget om at blive forstyrret, når der er æg eller unger i reden, så hvis du skal udføre redekontrol eller ringmærke ungerne, skal det foregå hurtigt, så hunnen atter kan komme ind i reden, inden æggene eller ungerne når at blive kolde. Det er en fordel, hvis reden har en form for lem eller låge, der sidder lidt højere oppe, end der hvor bundlaget ligger, så du ikke skal tage redekassen ned for at udføre redekontrol.
Ungerne skal have det samme at spise som forældrene, men de skal have adgang til mere animalsk foder, så de får dækket deres proteinbehov, det kan fx være æggefoder, levende melorm eller frosne småkryb. Når ungerne er blevet selvstændige er det normalt bedst at flytte dem, da hannen ellers kan finde på at jage dem.