Det er ikke altid æggene i rederne bliver til noget.
At have fuglehold og opdræt som hobby er både spændende og interessant, uanset om det er store eller små fugle. Men for at opdræt skal lykkes, er der flere ting, som man skal sætte sig ind i. Pladsforhold, foder og såmænd også reden er nogle af de ting, der har betydning for, om der kommer noget ud af æggene. Selvom opdræt af fugle ikke er raketvidenskab, er der mange ting, der kan gå galt. Men opgiv ikke, det skal nok lykkes!
I denne artikel kan du læse lidt om, hvad der kan gå galt. Mange af problemer kan skyldes ensidig kost, vitaminmangel eller lignende. Læs mere om en sund og alsidig kost i artiklen Foder og vand.
Ubefrugtede æg (blanke æg)
Hvis et æg ikke er befrugtet, vil der selvfølgelig ikke komme en fugl ud af det. Ubefrugtede æg kaldes også blanke æg, fordi de er blanke, når de gennemlyses.
Der kan være mange årsager til blanke æg. Det kan fx skyldes, at fuglene er for fede, hvilket nedsætter frugtbarheden. Fuglene bliver typisk for fede, hvis deres bur ikke er stort nok til, at de kan flyve rundt. Hvis fuglene er ved at fælde, kan det også nedsætte frugtbarheden.
Kosten har også betydning for frugtbarheden. Ligesom mennesker har fugle brug for alsidig kost med den rigtige næring, vitaminer og mineraler. Pas på ikke at overdrive med for mange vitaminer og mineraler, det kan bl.a. føre til leverskade og hjertekarsygdomme.
Blanke æg vil også være resultatet, hvis en af fuglene er steril, ligesom fuglene kan være for unge eller for gamle. Fuglene bør være ca. 1 år gamle, før man begynder at lade dem yngle.
Indavl er en af de store synder, når det gælder blanke æg. Hvis du lader nært beslægtede fugle yngle sammen i flere generationer, vil det før eller siden gå galt. Indavl vil for øvrigt også resultere i svage fugle med nedsat immunforsvar, så det vil i det hele taget være en god ide at tilføje nyt blod og undgå indavl mellem fugle, der er nært beslægtede.
Og endelig kan blanke æg skyldes, at hunnen har lagt æg, selvom hun ikke er blevet parret.
Vindæg
Æg med en mangelfuldt udviklet skal kaldes vindæg. Det er æg, hvor dele af skallen kan mangle, eller hvor skallen er meget tynd. Vindæg ses ofte de første gange, når meget unge hunner lægger æg, fordi den del af hunnen, der danner æggeskallen, endnu ikke er blevet færdigudviklet, og hun derfor mangler det hormon, der skal danne skallen. Vindæg kan også opstå på grund af sygdom, fx betændelse i æggelederen.
Billedet her er af et hønseæg, da mine fugle ikke har lagt et vindæg. Som du kan se, er skallen så blød, at man kan trykke den. Billedet er taget af Bjørli til hjemmesiden Vestre Hus Børnenaturcenter.
Tyndskallede æg
Tyndskallede æg hos vokse fugle skyldes som regel kalk- eller vitaminmangel eller et forkert forhold mellem kalcium og fosfor i foderet. D-vitaminmangel kan også forårsage en tynd æggeskal.
Krølæg
Krølæg, også kaldet bølget æg, kan skyldes infektion med en coronavirus, der kan ramme fugle, og som påvirker deres luftveje, indvolde og det reproduktive system. Det er selvfølgelig sidstnævnte, der er årsagen til de misdannede æg. Når sygdommen er overstået, bliver æggene sædvanligvis normale igen efter nogle uger.
Sygdommen er især kendt hos høns, men den kan også ramme andre fuglearter. Udover de noget specielle æg, viser sygdommen sig ved at fuglene har åndedrætsbesvær og hoster – ligesom når vi mennesker får en virus.
Billedet er af et hønseæg. Det er taget af Alisha Vargas, og frigivet under Creative Commons 2.0.
Befrugtede æg som ikke klækker
Hvis et befrugtet æg ikke klækker, kan det skyldes, at ungerne er for svage, eller at de er døde under udviklingen. De kan fx være døde, hvis forældrene er holdt op med at ruge på æggene. Når forældrene holder op med at ruge på æggene, kan det skyldes, at de er stressede, at de har haft for mange kuld uden pause, eller det kan være fordi, de ikke er på toppen på grund af dårlig kost, eller fordi de har fået for lidt motion.
Læggenød
Læggenød er når ægget ikke kommer ud af fuglen. Tegn på læggenød kan være, at hunnen sider oppustet på bunden af buret, og sommetider får noget, der kan minde om krampetrækninger. Læggenød kan også skyldes dårlig kondition, fedme, vitaminmangel (D3), forkert forhold mellem kalcium og fosfor, for mange kuld uden pause mellem og for meget uro i eller omkring buret. Sørg for, at hun maksimalt får tre kuld om året, og giv hende så meget fred og ro som muligt i læggeperioden – pas fx på med at skifte sand og lave om i buret i den periode.
Har du en hun med læggenød, kan du prøve at sætte hende ind i et lille bur og sætte en varmelampe op, så hun får en temperatur lige omkring de 32 grader, og sørg også gerne for en høj luftfugtighed. Det gør, at hun bedre kan slappe af i æggelederen, så der er en chance for, at ægget kommer ud efter et stykke tid. Du kan også prøve at dryppe lidt levertran eller olie i næbbet med en pipette og omkring kloakken med en vatpind. Lykkedes det ikke at få ægget ud, vil hunnen dø.
Når du føler hende på maven, kan du måske mærke ægget. Prøv ikke at skubbe ægget ud! Du risikerer, det går itu, og så kan hun dø. Hvis ovenstående ikke hjælper, så opsøg hellere en dyrelæge.