Undulaten (melopsittacus undulatus) er nok den mest populære fugl i fuglehold i Danmark. Undulaten omtales første gang af George Shaw i bogen Zoology of New Holland, der blev udsendt i 1794. En mere videnskabelig beskrivelse så dagens lys i 1805 i bogen The Naturalist’s Miscellany. Det nuværende slægtsnavn blev introduceret af John Gould i 1840 (se også artiklen Gouldsamadiner).
I naturen lever undulaten i Australien, hvor den findes næsten overalt på fastlandet. Det er et flokdyr, især uden for yngletiden, og du vil kunne se store sværme af dem med op til 1.000 fugle. De lever hovedsageligt i mere eller mindre tørre områder med græs og på sletter med spredte buske og træer og forskellige former for vegetation, de findes kun sjældent i tætte skovområder.
De vilde undulater er overvejende grønne og gule med sorte bølger i nakken og ned ad ryggen samt på vingerne. På halsen har de sorte prikker, og de har en blå plet på hver side af hovedet. I modsætning til de fleste andre fugle er der næsten ingen farveforskel på hannerne og hunnerne, dog har hannerne lidt blå farve over næbbet, mens hunnerne har en gul/brun farve over næbbet, som det kan ses på billedet øverst. I fuglehold har man fremavlet undulater med flere farver, fx hvor den fremherskende farve er blå, gul eller hvid.
Undulaten bliver ca. 18 cm lang, og opnår en vægt som voksen på ca. 40-50 gram. Den lever typisk mellem 5 og 10 år i naturen, mens den kan leve helt op til 17 år i fuglehold.
Der findes en tungere, opdrættet udgave, der er kendt som engelsk undulat. Den opnår cirka samme længde som den almindelige undulat, men den vejer typisk mellem 50 og 75 gram. Den har samtidig en større fjerdragt, så den fremstår noget mere buttet og forpjusket end den almindelige undulat. En anden forskel er øjnene; den almindelige undulat har lettere udstående øjne, men det har den engelske undulat ikke.
Undulaten lever hovedsageligt af frø fra diverse græsarter, men den kan også spise forskellige bær og andet frugt og grønt, og den kan finde på at besøge marker eller plantager med afgrøder, hvor flokken hurtigt kan gøre et stort indhug i afgrøden, så mange steder opfattes de som skadedyr.
Fuglene begynder at gøre sig klar og samles kort efter solopgang i deres søgen efter føde og vand, i de varmeste timer midt på dagen holder de siesta i et skyggefyldt træ eller andet, der kan give skygge. Når varmen aftager begynder de igen at søge føde og vand.
I områder, hvor føde og vand er afhængig af årstiderne, er undulaten nomadisk. Den flyver dog ikke lange stræk, som fx storke og andre trækfugle, da den ikke har så store fedtdepoter. Den kan flyve ca. tre timer, før den skal have føde, og i de tre timer kan den nå at tilbagelægge omkring 100 km.
I princippet kan undulater i naturen yngle hele året rundt, bare der er føde nok til dem selv og deres unger.
Reden bygges som regel i en hulning i en gren eller i et træ, og det er gerne et eukalyptustræ, der bliver brugt til formålet.
Hvis hulningen eller et eventuelt indgangshul ikke fra naturens side er som, undulaterne foretrækker det, kan de udvide hulningen eller hullet med deres skarpe næb. De afgnavne dele kan de så bruge som redemateriale. Når reden er klar, er det tid til de to sjove sekunder (det tager sjældent længere tid for fugle – til gengæld kan de mange gange om dagen, suk!). Hunnen indtager en krum kropsform, der kan minde lidt om en båd, hun lægger hovedet tilbage mod ryggen, og løfter så halen op, så hannen kan komme til.
Anstrengelserne fører normalt til at hun lægger 4 til 6 æg, som hun så ruger på i ca. 18 dage, til de klækkes. Det tager ungerne ca. 30 dage at samle mod til at forlade reden, og efter yderligere et par uger er de blevet selvstændige, så de selv kan finde føde og vand.
Fuglehold
Undulaten er meget nem at have med at gøre, den er social, livlig, og den kan lære at sige enkelte ord og sætninger, hvilket også afslører, at den hører til familien af papegøjer (parakitter). Og så er den meget nysgerrig, den holder hele tiden øje med dig, og hvad du laver, og alt skal undersøges. Især hvis fuglen sidder alene, skal du sørge for, at der er forskellige ting i buret, den kan lege med, og ting den kan gnave i, så den ikke kommer til at kede sig. Giv den gerne grene af æble- eller pæretræ til at gnave i. Skal du kun have én undulat, så overvej at få dig en hanfugl. Hannerne er bedre til at lære menneskeord og til at lære at fløjte melodier, mens hunnerne ofte kun kan lære nogle få ord.
Med tiden er der opdrættet en hel del farvevarianter og fugle med noget, der mest af alt ligner en dårlig paryk (engelsk undulat). Hvad man synes om det er jo en smagssag, jeg foretrækker den naturfarvede undulat, som jeg synes, er en smuk og naturlig fugl.
Hvis du vil anskaffe dig en undulat som din første fugl, er der selvfølgelig nogle ting, som du skal sætte dig ind i først. Det kan du læse mere om i artiklen Din første fugl. Og i artiklen Sådan gør du fuglen håndtam kan du læse mere om, hvordan du gør den håndtam og lærer den ord eller lyde.
Buret eller volieren til en eller flere undulater skal som til alle andre fugle være så stort, at fuglene kan komme til at flyve lidt rundt. Et bur til et par undulater kan fx være 150 cm. langt 60 cm. højt og 60 cm. bredt. Men det er klart, at en rummelig voliere er bedre for fuglene. Du kan læse mere om passende størrelser i artiklen Størrelse på bur og voliere .
Du bør sætte grene med kviste på ind i buret/volieren, så fuglene har noget at klatre rundt på og gnave i, da de sætter stor pris på begge dele.
Et klatretov vil være yderst populært, det skal være ikke tykkere, end de lige kan nå omkring det med kløerne, så de har et godt fast greb i det. Klatretovet må godt være lidt trevlet i enderne, så fuglene kan lege og bide i det. Det skal være i et naturmateriale, som fx et hamptov, og altså ikke lavet af nylon eller andet kunstigt materiale.
Undulater kan være ude hele året rundt i en voliere, hvis bare du sætter dem ud om sommeren, så de kan nå at vænne sig til den faldende temperatur. Volieren bør dog være afskærmet på de 3 af siderne, så det ikke kan blæse, regne og sne ind på dem. Et inderum, der kan holdes frostfrit, kan være en fordel, så fuglene kan få lidt varme, hvis de har lyst til det. Et frostfrit inderum er også en fordel til vand og føde, så det ikke fryser til. Læs mere i artiklen Inderum til fugle.
Det er ikke ligemeget, hvad du bruger af siddegrene og bundlag. Siddegrenene skal være så tykke, at fuglene ikke kan lukke klørene sammen om dem. Benyt gerne grene i forskellige tykkelser, så fødderne ikke hele tiden skal sidde i samme stilling. Af bundlag findes der flere forskellige materialer, der kan bruges, og så er der dem, man ikke bør bruge. Du kan læse om egnede siddegrene og bundlag i de to tillinkede artikler.
Et bur eller en voliere bliver meget smukkere for dig at se på med levende planter, men det er nærmest håbløst at have levende planter sammen med undulater, da de hurtigt vil gnave planterne ned. Men du kan eventuelt have levende planter uden for buret, bare de ikke er i næbs rækkevidde. Nogle planter er giftige for fugle, så dem skal du holde dig fra, i fald fuglens næb kan nå lidt længere ud, end du havde regnet med. Læs mere om egnede planter i artiklen Planter til bur og voliere.
En undulatblanding er, som navnet antyder, sammensat af forskellige frø, som fuglen har behov for. Men du kan tilsætte ekstra græs og ukrudtsfrø, hvis du vil, og gerne i spiret form, hvis du vil være populær. Du kan læse mere om foder og spiring af frø i artiklen Foder og vand.
Du kan desuden supplere op med frugt og grønt, hvilket du kan læse mere om i artiklen Frugt og grønt til fugle. Og endelig kan du give fuglene et tilskud af vitaminer og mineraler, hvilket du kan læse mere om i artiklen Tilskud af vitaminer og mineraler.
Især hvis fuglene skal yngle, har hunnen godt af et kalktilskud,og ungerne har godt af kalktilskud, mens de vokser. Du kan blot placere kalktilskud, fx i form af sepiaskaller, i buret, fuglene tager selv efter behov.
Undulater er meget glade for hirsekolber, men kolberne må ikke erstatte den almindelige føde, de tæller mere som snacks.
Husk at placere foder og vand så fuglene ikke kan komme til at klatte i det. Foderrester og vandet skal skiftes hver dag eller oftere, hvis der er behov for det.
Opdræt
Undulater er kønsmodne i en alder af 5 til 6 måneder, men lad dem ikke yngle i den alder. Selvom de er kønsmodne, er de endnu ikke fuldt udviklet, så det vil tage hårdt på dem – især hunnen – at få unger. Vent i stedet til de er mindst 1 år gamle.
Hvis du har et bur med kun et enkelt par, så er det nok med en eller to redekasser, men hvis du har flere par, så er det en almindelig regel, at du skal opsætte flere redekasser, end der er par. Redekasser til undulater skal opsættes i samme højde, da de typisk vil foretrække en redekasse så højt oppe som muligt, og så risikerer du nemt, at der bliver kamp om den øverste redekasse.
Redekassen kan være en helt almindelig undulat-redekasse, eller fx en kasse, der er 15 cm lang, 15 cm bred og 17 cm høj. Indgangshullet skal være 5 til 6 cm i diameter. I bunden lægges et lag savsmuld på ca. 2 til 3 cm. Vær opmærksom på, at savsmuldet ikke indeholder harpiks eller olierester, da det vil klæbe sig fast på fuglenes fjerdragt og æggene. Hunnen skal nok sørge for at fordele savsmuldet, som hun vil have det, og hvis hun synes, der er for meget af det, smider hun overskuddet ud af reden. Læs mere om redekasser og egnet redemateriale i artiklen Redekasser og redemateriale.
Når der er æg eller unger i reden, er det hannen, der sørger for foder til hunnen og ungerne. Hunnen forlader kun reden for at aflevere en klat og strække sig lidt, inden hun skynder sig tilbage i reden.
Når der er unger i reden, skal de have det samme at spise som forældrene, men du kan med fordel tilføje lidt æggefoder, evt. sammen med blendet frugt eller grønt, så æggefoderet er lidt fugtigt. Æggefoder indeholder en masse protein, som det er godt at vokse på. Æggefoderet bør skiftes et par gange om dagen, så det altid er friskt.
Når ungerne er blevet selvstændige og selv kan spise og drikke, kan du evt. flytte dem til et andet bur eller voliere for at give forældrene lidt fred og ro.
Undulater yngler gerne hele året, men lad dem maksimalt få 3 kuld unger om året. Dels fordi det tager hårdt på dem, og dels fordi kan det være svært at komme af med alle ungerne, hvis du ikke selv har plads til dem.