Tigerfinke (tigerastrild)

Ophavsret: Shantanu Kuveskar, billedet er frigivet under Creative Commons 4.0.

Tigerfinke (amandava amandava, svensk: röd tigerfink, norsk: tigerastrild) er også kendt under navnet tigerastrild.

Tigerfinge lever udbredt i det sydlige og det sydøstlige Asien, fra Indien til den Malaysisk halvø, og på flere øer i området. Der findes tre kendte underarter, Amandava amandava amandava, Amandava amandava flavidiventris og Amandava amandava punicea. Sidstnævnte lever hovedsageligt i Bangladesh, Sri Lanka, Nepal og Pakistan.

Der findes dog også fritlevende tigerfinker andre steder i verden, fx i Japan, Hawaii, Puerto Rico og Filippinerne. Fuglene er her sat ud i naturen, og temperaturen og leveforholdene har været så passende, at de har kunnet leve og sprede sig i områderne.

Ophavsret: Vivek Kumar Patel, frigivet under Creative Commons BY-NC 4.0. Billedet er beskåret.

Tigerfinke er meget tilpasningsdygtig, den kan leve på græsstepper, i jungle, i plantager, på marker, i haver og parker og såmænd også inde i byer. Bare der er adgang til ferskvand i området, så de har noget at drikke og bade i.

Tigerfinker bliver 9-11 cm fra næb til halespids. I fuglehold kan de leve 4-6 år, men de bliver normalt ikke helt så gamle, når de lever frit i naturen.

Når hannen ikke er i yngledragt, ligner hannen og hunnen hinanden en hel del med rødt næb, mørkebrune øjne med en sort tøjle (sort stribe ved øjnene) og under øjnene en mere eller mindre lille hvid streg, benene er hornfarvede. Fjerene er gulbrune på oversiden og lyse på bugen, mens overgump og hale er rødlig med hvide pletter; der er også hvide pletter på vingerne.

Men når hannen kommer i festtøjet, får farverne lige et ekstra tryk, og så ser fuglene meget forskellige ud i farverne, som det kan ses på billedet ovenfor. Hannens bliver nærmest rød og rødbrun og får flere hvide pletter, der kan minde om små stjerner eller nister.

Tigerfinke lever af halv- og helmodne græs og ukrudtsfrø af forskellige slags, men den spiser også levende småinsekter og andet småkravl – især op til yngletiden og mens der er unger, der skal fodres op. Småkravlet kan fx bestå af myrepubber, termitter, små tusindben, larver og fluer. Den finder hovedparten af sin føde ved jorden.

De fleste fugle yngler, når der er rigeligt med føde og vand, og det gælder også tigerfinke, så den yngler normalt ved slutningen af en eventuel regntid.

Ophavsret: Ankit sharma, frigivet under Creative Commons BY-NC 4.0.

Når hannen vil bejle til en hun, tager han et strå, en fjer noget andet i næbet, og så synger og danser han for hunnen, så hun kan se hans flotte ynglefjerdragt. Hvis hun er falder for hans charme, varer det ikke længe, før de bygger en rede.

Reden er kuglerund med en indgang i siden, og den bygges normalt ca. en meter over jorden i buske og træer med torne på. Tornene agerer værn mod slanger, rotter og andre dyr som har æg eller fugle på menukortet.

Som redebyggemateriale kan de fx bruge græs, hø, malm, små kviste og blade. Materialer til at fore reden med kan fx være fjer, mos, dyrehår og andre bløde materialer .

Når reden er færdig, lægger hunnen mellem 3 og 5 æg, som de så ruger på i ca. 14 dage. Det er normalt hunnen, der ruger om dagen, mens hannen sidder udenfor og holder vagt. Om natten bytter de, så det er hannen, der ruger. Når æggene er klækket, fodres ungerne af begge forældre. Ungerne er klar til at forlade reden efter ca. 3 uger, men de fodres i yderligere ca. 3 uger, indtil de er selvstændige og selv kan finde føde. Det sker, at hunnen lægger et nyt hold æg, inden ungerne er selvstændige, men så står hannen for fodringen af ungerne, mens hunnen klargør det næste hold unger.

Fuglehold

Tigerfinke er absolut en fugl, du bør have i dit fuglehold, hvis du holder småfugle. Det er en sød og charmerende lille fugl, der ikke gør meget væsen af sig. Den vil gerne holde sig lidt i baggrunden og holde øje med, hvad der sker rundt omkring den. Den kan gå sammen med andre småfugle, men det er bedst kun at have et par tigerfinker gående sammen, da der kan opstå fjendtligheder mellem parrene – især i yngletiden.

Undgå også at sætte forskellige underarter af tigerfinke sammen, da de kan krydses indbyrdes, og så kan det hurtigt blive noget værre rod.

Tigerfinke har det ikke så godt ved temperaturer under 12 grader, så i de kolde måneder bør de være inddørs.

Dens negle og næb har det til tider med at vokse sig for lange, så det er noget, man skal holde øje med og sørge for at få klippet, inden det bliver et problem for fuglen.

Det er med tigerfinker som med alle andre andre fugle i fuglehold, at de ikke kan få for meget plads i kasseburet eller volieren — man skal passe på med ikke at sætte for mange fugle sammen, så de går som sild i en tønde. Læs mere i artiklen Størrelse på bur og voliere.

Den bryder sig ikke om træk og fugtigt vejr, så hvis du har fuglen gående ude, er et inderum en god ide. Læs mere i artiklen Inderum til fugle.

Der skal naturligvis være siddegrene i bur/voliere. Jeg vil anbefale, at du bruger naturgrene i stedet for butiksgrene. Det er dog ikke lige meget, hvilke grene du bruger. Grenene skal være så tykke, at fuglens negle ikke kan nå hele vejen rundt om grenen, det vil slide deres negle på en mere naturlig måde, og du slipper måske for at skulle klippe dem.

Som bundlag kan du eventuelt bruge aviser, men du har også andre muligheder, læs mere i artiklen Bundlag i bur og voliere.

Du kan pynte bur eller voliere op med planter, og det vil også blive værdsat af fuglen. Du kan fx bruge siv, bambus, diverse grene og græs. Hvis du har en voliere med plads nok, kan du fx plante små træer eller buske i den ene ende og så sætte siv, bambus osv. i den anden ende. Placér planterne tæt, så fuglen har mulighed for at gemme sig lidt. Læs mere i artiklen Planter til bur og voliere.

Tigerfinke har et hurtigt stofskifte, og den er rimelig  livlig. Det betyder, at den forbrænder meget energi, og det betyder selvfølgelig så også, at den spiser meget. Den skal derfor helst have lys 12 timer i døgnet, så den kan nå at spise nok.

Du kan fodre tigerfinke med en tropeblanding, og finder du en blanding, der indeholder græs og ukrudtsfrø, vil det blive værdsat – ellers kan du købe græs- og ukrudtsfrø separat og tilsætte tropeblandingen. Frøene kan gives i tør eller spiret tilstand, men du bliver mere populær, hvis du giver dem i spiret tilstand. Hænger du en hirsekolbe ind i bur/voliere, er der næsten ingen ende på din popularitet, men hirsekolben må ikke erstatte tropeblandingen. Den skal mere svare til lørdagsslik, som gives en eller to gange om ugen eller ved særlige lejligheder.

Tigerfinke er også glad for animalsk foder, og her kan du give levende eller frosne melorm eller andet småkryb samt æggefoder. Du kan læse mere om animalsk foder i artiklen Foder og vand. Du kan også give den levende myggelarver, dafnier eller cyclops.

Når fuglen er i fældning eller op til yngletiden, kan du give den ekstra vitaminer og mineraler, det kan du læse mere om i artiklen Tilskud af vitaminer og mineraler.

Den spiser også gerne frugt og grønt, der giver den et naturligt vitamintilskud. Læs mere i artiklen Frugt og grønt til fugle.

Opdræt

Hvis du vil opdrætte tigerfinker, er det bedst at give fuglene ekstra proteiner i form af levende og frosne foderdyr samt æggefoder ca. 3 til 4 uger før selve opdrættet, så de er klar til de fysiske udfordringer ved en familieforøgelse.

Hvis der er buske og planter inde ved fuglene, vil de sikker prøve at bygge rede der, men sæt alligevel nogen redekasser op, så de selv kan vælge, om de vil bygge rede i grenene, eller om de vil bygge rede i en redekasse. Når du sætter redekasser op, så sæt gerne forskellige redekasser op. Læs mere i artiklen Redekasser og redemateriale, hvor du også kan læse om egnede byggematerialer, du kan give fuglene.

Unger i voksealderen har også brug for ekstra proteiner, så bliv ved med at give foderdyr og æggefoder, indtil ungerne er store nok til at klare sig selv.

Når ungerne er blevet selvstændige og kan spise og drikke selv, sådan cirka 3 uger efter de har forladt reden, skal du flytte dem til et andet bur/voliere, da hannen ellers kan finde på at jage dem. Det er især de unge hanner, der er i farezonen, og især når de begynder at udfarve.

Ofte vil forældrene starte på et nyt kuld unger, før det forrige kuld unger er blevet selvstændige, det sker der ikke så meget ved, men lad dem højest få 3 kuld unger om året, da det ellers slider for hårdt på forældrene.

Ungerne er kønsmodne efter ca. 6 måneder, men lad dem ikke yngle før de er omkring 1 år gamle og dermed fuldt udviklede. Det gælder især for hunnen, der skal være fuldt udviklet for at undgå læggenød.

Tigerfinke er bedst som avlsfugle, når de har en alder på omkring 2 år.