Sortkronet korthalepapegøje (pionites melanocephalus, svensk: svarthuvad vitbukspapegoja, norsk: svartkronet hvitbukpapegøye), er også kendt som sortkappet caique. Den findes udbredt i en række lande i den nordlige del af Sydamerika, i bl.a. Peru, Colombia, Venezuela, Surinam og den nordlige del af Brasilien. Den lever det meste af sit liv højt oppe i træerne i de store tropiske skove i op til 1.000 meter over havets overflade.
Sortkronet korthalepapegøje bliver cirka 23 cm lang, og opnår en vægt på cirka 170 gram. Hannen og hunnen ligner hinanden med en sort pande, der strækker sig om i nakken, øjnene er sorte med en rødlig ring yderst, underansigt, hals og lår har en gullig farve, der kan gå over i en mere orange farve, ryg samt vinger er grønlige, maven er hvid og fødderne er sorte/hornfarvet. Halen er grøn på oversiden og gul/orange på undersiden, og som fuglens navn antyder, er det en forholdsvis kort hale. Fjerdragten fremstår lidt pjusket, så fuglen kan minde lidt om et plysdyr til små børn.
I naturen kan den blive 10-15 år gammel, mens den i et fuglehold kan blive ca. 30 år.
Sortkronet korthalepapegøje færdes typisk i små flokke på op til 8 individer. Mens de fleste flokfugle spiser sammen, så foregår det lidt anderledes for sortkronet korthalepapegøje, her fungerer en af dem nemlig typisk som vagtpost, mens de andre spiser, så flokken er bedre beskyttet mod rovdyr som slanger og rovfugle. De spiser fortrinsvis forskellige frugter og bær, men små nødder samt blade, blomsterknopper og blomster med pollen og nektar spises også ind imellem. Indimellem spiser de også græs og ukrudtsfrø samt diverse urter.
Især i yngletiden, og når der er unger, der skal fodres, tager de også insekter og andet småkravl som proteintilskud.
Yngletiden afhænger meget af levested. Typisk falder den i april og maj i Venezuela og i oktober og november længere østpå i Surinam. I et fuglehold i Danmark vil de som regel yngle fra april til oktober.
Hunnen lægger normalt mellem 2 og 4 æg i en hul gren eller en træstamme langt oppe i et træ. Æggene udklækkes efter ca. 25 dage, hvorefter ungerne mades af begge forældre. Efter ca. 70 dage begynder ungerne så småt at forlade reden, men hver nat i gennem et stykke tid vil de alle vende tilbage til reden for at overnatte. Det tager ca. 10 uger fra ungerne har forladt reden, til de kan klare sig selv, og i den tid fodres de stadig af forældrene.
Fuglehold
Sortkronet korthalepapegøje er en af fugleverdenens helt store klovne og meget underholdende at se på. Den elsker at lege med legetøj og alt andet, der kan leges med, og den sidder ikke bare stille og leger med det. Den kan fx ligge på ryggen, mens den holder legetøjet med fødderne, eller den kan hænge i en gren med hovedet nedad.
Den har en forkærlighed for huler, det kan fx være en trækasse med et indgangshul eller en papkasse. Den kan finde på at tage noget legetøj med ind i hulen, og så bruge en del tid på at lege derinde. Den kan også finde på at sove i hulen, især hvis du lægger en klud eller andet blødt derind, som den kan bruge til at sove på eller lege med. En legekasse kan enten stå på gulvet eller hænges op.
Men sortkronet korthalepapegøje kan også være lidt for underholdende, især hvis du har sarte nerver eller sarte naboer. Den kan minde lidt om en lille baby. Den kan nemlig udstøde nogle meget høje skrig, hvis den mener, der er fare på færde, eller hvis den mener, den ikke får opmærksomhed nok. Den sviner også lidt mere end så mange andre fugle, dels fordi dens kost giver en del flydende klatter (nej, du kan ikke give den ble på!), og dels fordi den til tider synes, at det er sjovt at smide rundt med maden. Du skal derfor tænke dig om en ekstra gang, inden du anskaffer en eller flere af dem.
Hvis skrigene og svineriet ikke afskrækker dig, så er det en dejlig fugl, der kan gøres håndtam – læs mere i artiklen Sådan gør du fuglen håndtam – og den kan lære at sige enkelte ord eller lyde. Den er dog ikke så lærenem med hensyn til at sige noget, som de fleste andre papegøjer, og det kræver lidt mere tålmodighed at oplære den.
Du kan holde en enkelt fugl eller et par i et stort bur, men det bedste er selvfølgelig en voliere. En passende voliere kan fx være 4 meter lang, 2 meter høj og 1 til 2 meter bred. Du kan læse mere om passende bur- og volierestørrelser i artiklen Størrelse på bur og voliere.
Vær opmærksom på, at sortkronet korthalepapegøje er et meget territorialt dyr, så hvis du sætter en ny fugl ind i et bur/voliere, hvor en anden fugl har gået i et stykke tid, kan der opstå ballade. Du skal derfor være klar til at gribe ind og flytte den nye fugl ud igen. Du kan så prøve at sætte den ind igen senere. Alternativt kan du flytte den gamle fugl ud i en uge eller to, så er den måske mere medgørlig, når den kommer tilbage i buret.
Ellers kan det være en god ide at have den nye fugl i et nabobur i et stykke tid, så de kan vænne sig til hinanden, inden du placerer dem i samme bur/voliere.
Netop fordi den er meget territorial, kan det være en god ide at undgå at have mere end to (en han og en hun) i samme bur/voliere.
Sortkronet korthalepapegøje kan ikke overvintre i en udendørs voliere, da temperaturen helst ikke må komme under 10 grader. Har du den gående i en udendørs voliere om foråret og efteråret, bør der være en inderum, den kan søge ly i, gerne med en varmelampe eller lignende, hvis temperaturen bliver for lav. Læs mere om det i artiklen Inderum til fugle.
Det kan være en god ide at have et lille lager af siddegrene og bundlag. Du skal nemlig regne med at skifte både siddegrene og bundlag med jævne mellemrum, da de hurtigt bliver overskidt og klistret ind i madrester. Du kan læse om egnede siddegrene og bundlag i de to tillinkede artikler. Vær også forberedt på at skulle udskifte grene, afklippet stedsegrønt du sætter ind til dem for at pynte lidt op, og så fuglene har noget, de kan kravle rundt i og bide i. Levende planter er ikke så praktiske at have inde i bur/voliere, da de sandsynligvis hurtigt vil blive gnavet ihjel, men du kan måske pynte op med levende planter udenom, hvilket du kan læse mere om i artiklen Planter til bur og voliere.
Sortkronet korthalepapegøje er som nævnt en legesyg fugl, den bør have adgang til legetøj, den kan forlyste sig med. Trælegetøj er bedst, men reb af naturmateriale er også brugbart. Reb kan hænges både vandret eller lodret, og det må gerne være optrevlet i enderne. Undgå legetøj af metal, da det kan ødelægge deres næb, og undgå sart legetøj, fx af plastik, som de kan bide i stykker og så måske komme til at sluge stumperne.
Der skal altid være rent drikke- og badevand i bur/voliere. Det kan være nødvendigt at skifte vandet flere gange om dagen, dels fordi de skider meget, og dels fordi de sviner med maden.
Sortkronet korthalepapegøje skal have en bred vifte af forskelligt foder. Grundfoderet kan fx være pelletpiller sammen med en parakitblanding eller en dværgpapegøjeblanding, gerne uden solsikkekerner da de er temmelig fedende. Giv gerne frø i spiret form. Foderplanen skal også indeholde en del frugt og grønt – læs mere i artiklen Frugt og grønt til fugle – og i yngletiden, og når der er unger i reden, kan du give ekstra proteiner, fx i form af levende eller frosne melorm. Læs mere om spirede frø og foderdyr i artiklen Foder og vand.
I yngletiden har de desuden godt af et kalktilskud i form af sepiaskaller eller østersskaller og vitamintilskud, det kan du læse mere om i artiklen Tilskud af vitaminer og mineraler.
Som snack kan du give den en hirsekolbe, men de er ikke specielt næringsrige, så det skal mere være som lørdagsslik, altså en gang om ugen.
Opdræt
Du kan ikke se forskel på hanner og hunner, så hvis du vil have unger på pind, skal du være sikker på, at du har en af hver. Hvis du køber fuglene med certifikat eller en kønstest, kan du se deres køn på certifikatet eller testen, men ellers er du nødt til selv at få foretaget en kønstest. Det kan du læse mere om i artiklen Kønstest af fugle.
En redekasse kan måle fra 45 cm i højden, 25 cm i bredden og 25 cm længden, og den skal have et indgangshul på ca. 6 cm i diameter. I bunden af kassen kan du fx lægge et lag høvlspåner på 8-10 cm i højden. Sæt gerne flere redekasser op, så fuglene har noget at vælge mellem. De foretrækker redekasser så højt oppe som muligt. Læs mere om redekasser og egnet redemateriale i artiklen Redekasser og redemateriale.
De bryder sig ikke så meget om at blive forstyrret, når der er æg eller unger i reden, så hvis du skal udføre redekontrol eller ringmærke ungerne, skal det foregå hurtigt, så hunnen atter kan komme ind i reden, inden æggene eller ungerne når at blive kolde. Det er en fordel, hvis redekassen har en form for lem eller låge, der sidder lidt højere oppe, end der hvor bundlaget ligger, så du ikke skal tage redekassen ned for at udføre redekontrol.
Ungerne skal have det samme at spise som forældrene, men de skal have adgang til mere animalsk foder, så de får dækket deres proteinbehov, det kan fx være æggefoder, levende melorm eller frosne småkryb.
Når ungerne er blevet selvstændige og selv kan spise og drikke, er det bedst at flytte dem, så forældrene får noget fred og ro – og måske privatliv nok til at planlægge endnu et kuld unger. Men alt med måde, lad dem højst få to kuld unger om året.
Sortkronet korthalepapegøje er kønsmodne i en alder af ca. 3 år i naturen, men kan blive kønsmodne lidt tidligere i et fuglehold. Undlad dog at lade dem yngle, før de er 3 år, da det ellers kan tage for hårdt på hunnen.