Senegal amarant (lagonosticta senegala, svensk: rödnäbbad amarant, norsk: rødnebbamarant) lever i Afrika syd for Sahara i bl.a. Kenya, Mali, Nigeria og Senegal. Der er flere kendte underarter, men da de alle stort set lever, spiser og yngler på samme måde er de slået sammen i denne artikel.
Senegal amarant er meget alsidig med hensyn til levested, den kan findes i så forskellig natur som tætte akaciebuske ved floder, tørre savanne-områder, bush-landskaber, ørken-lignende områder, regnskov samt opdyrkede marker. Den er heller ikke bleg for at slå sig ned i byområder. Den kan leve i bjerge i op til 2.200 meters højde.
Som så ofte i dyreverdenen er hannen den mest farvestrålende. Hans krop og hoved er overvejende rødt, og på brystet kan der være små hvide prikker, som er mere eller mindre udbredte. Halen er sort, mens vingerne er brune med lidt rødt i. Øjet er brunt til rødbrunt med en lys ring, ofte gul, omkring øjet; benene er brune.
Hunnen er noget mere kedelig at se på, hun er overvejende gråbrun med rødt næb og lettere gullig på undersiden.
Senegal amarant bliver 10-11 cm fra næb til halespids, og opnå et vægt på cirka 12 gram. Levetiden i naturen er normalt 3 til 4 år, mens den i et fuglehold kan leve i 5 til 6 år.
Den lever af halv- og helmoden græs- og ukrudtsfrø, korn, små bær samt frugt og grønt. Især op til yngletiden og mens der er unger, der skal fodres, tager den også gerne små insekter, larver og andet småkryb samt små vanddyr, som den støder på. Den finder primært sin føde på jorden, men kan også finde føde i træer og buske.
Senegal amarant kan yngle året rundt, men oftest foretrækker den at yngle sidst i regntiden, hvor fødeudvalget er større, og hvor der er flere insekter, der kan agere proteintilskud til ungerne.
Når hannen er i ynglestemning, synger han for hunnen, gerne med et græsstrå i næbet.
Reden bygges som regel i en busk eller et træ med spidse torne på som kan yde lidt beskyttelse mod andre dyr, der har fugleæg eller unger på menukortet. Reden er rund med en indgang øverst, og den kan fx bestå af græs, hø og halm, kviste, blade, mos, fjer og dyrehår.
Når reden er færdig, lægger hunnen normalt 2 til 4 æg, som både hannen og hunnen ruger på i 12 til 14 dage, indtil æggene klækker. Ungerne bliver fodret med samme føde, som forældrene selv spiser. Det er primært hannen, der står for at skaffe føden, mens ungerne er i reden.
Efter ca. 3 uger i den trygge rede er ungerne klar til at forlade den og tage omverdenen i nærmere øjesyn, men de bliver fodret af forældrene i yderligere cirka 3 uger, indtil de er i stand til at klare sig selv. Ikke lang tid herefter flyver ungerne væk for at starte deres eget liv og senere selv stifte familie.
Fuglehold
Senegal amarant er en livlig fugl, der gerne vil have god plads. Som med så mange andre småfugle kan den godt sættes sammen med andre fuglearter, men du bør undgå at sætte den sammen med andre underarter af senegal amarant for at undgå uønskede krydsninger.
Senegal amarant befinder sig bedst ved en temperatur mellem 10 til 25 grader, og går den ude, skal den have mulighed for at kunne trække sig hen et sted, hvor det ikke kan regne og blæse på den. Den skal helst have ca. 12 timers lys i døgnet, så den kan nå at spise det, den har behov for.
Vil du have Senegal amarant gående i et bur, skal det være mindst 1 meter langt, 40 cm højt og 50 cm bredt, men en voliere er selvfølgelig bedre. Har du den gående udendørs, kan det være en fordel med et inderum, så den kan søge i læ, hvis det regner eller blæser kraftigt. Du kan læse mere om passende bur- og volierestørrelser i artiklen Størrelse på bur og voliere. Du kan læse mere om inderum i artiklen Inderum til fugle.
Siddegrene og bundlag er vigtige dele af indretningen af bur og voliere, og det er ikke lige meget, hvad du vælger til dine fugle. Det kan du læse mere om i artiklerne Siddegrene og Bundlag i bur og voliere.
Du kan pynte bur eller voliere med levende planter, som ud over at være rare at se på også giver fuglene mulighed for at gemme sig lidt væk, hvis de har behov for det, og de har så også mulighed for at bygge rede imellem planterne. Læs mere i artiklen Planter til bur og voliere.
Du kan fodre med en tropeblanding i en god kvalitet med græs- og ukrudtsfrø. Hvis frøene gives i spiret form, er det et ekstra plus. Giv også fuglene frugt og grønt, så de får vitaminer og mineraler på en naturlig måde, læs mere i artiklen Frugt og grønt til fugle.
I naturen får fuglene proteiner ved at spise levende insekter og andet småkravl, hvilket måske ikke er det mest praktiske foder i et fuglehold. I stedet kan du give dem proteiner i form af små frosne foderdyr og æggefoder. Sidstnævnte har den fordel, at du kan blande det med med fx insektpaté eller frugt og grønt, du skal bare sørge for, at det ikke er alt for vådt, når du giver det til fuglene. Du kan evt. blande lidt fugtsugende havregryn eller rasp i. Læs mere om melorm, frostfoder, æggefoder og spiring af fuglefrø i artiklen Foder og vand.
I fældningstiden og op til ynglesæsonen kan du give et tilskud af vitaminer og mineraler, det kan du læse mere om i artiklen Tilskud af vitaminer og mineraler.
Opdræt
Hvis du har et par senegal amaranter gående i en voliere med levende planter, vil de måske bygge rede mellem planterne, men sæt alligevel gerne flere forskellige redekasser op, så de har frit valg. Har du andre fugle gående sammen med dem, så husk altid at sætte flere redekasser op, end der er fuglepar, så der ikke bliver unødig kamp om redekasserne. Det gælder også, hvis du har dem gående i et stort kassebur.
Har du ikke levende planter i bur/voliere, kan du i stedet sætte lidt stedsegrønt og grene med små sidegrene ind til dem, fx i den ene ende af buret. Placér gerne grenene så tæt sammen, at fuglene har mulighed for at bygge rede mellem grenene, hvis de hellere vil bygge fra grunden af end at benytte et typehus i form af en redekasse. Du kan læse mere om reder og egnet redemateriale i artiklen Redekasser og redemateriale.
Mens der er æg eller unger i reden kan en af forældrene sidde tæt på reden med løftet hale, for at vise at de er klar til at forsvare reden.
Når ungerne er blevet så store, at de begynder selv at spise og drikke, så er det på tide at flytte dem til et andet bur, da forældrene ellers kan finde på at jage dem. Når du flytter ungerne til et andet bur, skal du helst give dem samme indretning og foder, som de er vant til. Flytter du ungerne, vil forældrene også få mere overskud til at overveje at starte endnu et kuld unger – men lad dem ikke få mere end tre kuld om året, da det ellers tager for hårdt på dem.