Sommerfuglefinke, af nogle kaldet rødkindet sommerfuglefinke, (uraeginthus bengalus, svensk: rödkindad fjärilsfink, norsk: rødkinnastrild) lever naturligt i store dele af Vestafrika, bl.a. i Angola Zambia, Tanzania og Mozambique.
Den lever normalt i åbne landskaber med græs, træer og buske, men den findes også i mere tørre områder med græssletter og på savanner med spredte træer samt i skovområder og såmænd også i byer. Den kan leve i op til 2.400 meter over havets overflade, den eneste betingelse er, at der er ferskvand i området.
I naturen lever sommerfuglefinke af halv- og helmoden græs- og ukrudtsfrø, urter, hirse samt frugt og grønt fra marker, haver og parker. Den holder sig ikke til vegetarkost, den spiser også gerne små insekter, termitter, larver, og hvad den ellers finder og kan nedlægge – især op til yngletiden og mens der er unger, der skal fodres. Den finder sin føde på jorden, og i buske og træer. Sommerfuglefinke er meget hurtig, når den jager levende føde, så mange steder bliver den kaldt det blå lyn.
Denne slanke elegante finke måler ca. 12-13 cm fra næb til halespids, og den vejer som voksen ca. 10 gram. Levetiden er ca. 4-6 år i naturen, men den bliver noget ældre i et fuglehold.
Som det ofte ses i dyreverdenen, er hannen mere farverig end hunnen. Isse, nakke, vinger og maven er brun, mens den er blå på siderne, brystet og halen. Ansigtet er også blåt, men den har typisk røde kinder, som dog i sjældne tilfælde kan være orange eller gule. Hunnen er mere mat i farverne, og har ikke den røde farve på kinderne.
Når ungerne er helt små, ligner hannen og hunnen hinanden, hannen får først sine stærkere farver og den røde kindplet, når de er ved at udfarvede efter 3-4 måneder.
Sommerfuglefinke begynder at yngle i starten af regntiden. I naturen fortrækker de at bygge reden i en tornebusk eller i et træ, reden har en sideindgang, der minder om en lille snabel. Reden bygges af græs, hø, blade, kviste, mos, og hvad de nu ellers kan finde af egnet byggemateriale, den fores med dyrehår, fjer, mos, og andre bløde ting.
Det er dog ikke altid sommerfuglefinke gider selv at bygge en rede, de kan også finde på at benytte en brugt væverfuglrede. Hunnen lægger normalt 3-5 hvide æg, som begge fugle så skiftes til at ruge på i 12-14 dage. Hannen ruger normalt om dagen, om natten overtager hunnen, mens hannen så holder vagt uden for reden. Efter udklækningen bliver ungerne i reden i 20-23 dage, når de forlader reden, bliver de fodret af forældrene i yderligere ca. 3 uger, hvorefter de er store og stærke nok til at kunne klare sig selv.
Fuglehold
Sommerfuglefinke er ikke er helt så nemme at få unger af, som fx zebrafinke, gouldsamadine og kanariefugl. Det er altid en glæde at få unger på pind, og når det så lykkes med sommerfuglefinke, er glæden så meget større. Vil du holde sommerfuglefinke, skal du have en voliere eller et rummeligt kassebur, temperaturen skal være almindelig stuetemperatur. Hvis volieren eller kasseburet er placeret, så solen kan skinne ind, vil du opleve, at finkerne sidder og soler sig og nyder varmen, samtidig vil fjerdragten skinne i de mest fantastiske blå farver, du kan forestille dig. Du kan som regel godt have sommerfuglefinke gående sammen med andre småfugle af nogenlunde samme størrelse og temperament, bare der er plads nok.
I en voliere bør der være forskellige slags planter, fx thuja, taks, bambus og diverse stedsegrønne planter og klatreplanter. Du skal bare være sikker på, at de ikke er giftige eller får giftige blomster eller bær. Du kan læse om egnede planter i artiklen Planter til bur og voliere. I kassebure kan du også sætte stedsegrønne grene ind, som de kan gemme sig bag, hvis de har brug for lidt fred og ro, eller hvis de bliver skræmte. De kan så også bruge grenene til at bygge rede i, hvis de vil bygge rede fra bunden af i stedet for at bruge en redekasse. Du kan læse om egnede siddegrene til bur eller voliere i artiklen Siddegrene og du kan læse om egnede bundlag i artiklen Bundlag i bur og voliere.
Vil du holde sommerfuglefinke i en udendørs voliere, vil det være en god ide med et inderum i volieren, som fuglene kan gå ind, hvis vejret bliver for køligt for dem – de bryder sig absolut ikke om at få kolde fødder. Det er nærmest kun om sommeren, at de bør være i en udendørs voliere, når det begynder at blive koldere i vejret, skal de indendørs for at overvintre.
Som mange andre småfugle er sommerfuglefinke meget livlig, den har et hurtigt stofskifte og skal spise meget, det er derfor næsten et must med 12 timers lys i døgnet, da de ellers ikke kan nå at spise nok.
Du kan fodre sommerfuglefinke med en tropeblanding suppleret op med græs og ukrudtsfrø, som kan gives i tør eller spiret form – de foretrækker normalt spirede frø. Hirsekolber er en populær snack, og op til yngletien, og mens der er unger, kan du give dem ekstra proteiner, fx i form af æggefoder og små frosne eller levende melorm samt Pinkies (spyfluelarver), Buffalo (melormlarver ) og Hermetia (sorte soldatfluelarver). Du kan læse mere om spirede frø og levende melorm i artiklen Foder og vand.
Du kan give dem kalktilskud i form af sepiaskaller eller knuste østersskaller – gerne begge dele, så de selv kan vælge. Det er især vigtigt med kalktilskud op til yngletiden, og når der er unger. Frugt og grønt skal de også have, hvilket du kan læse mere om i artiklen Frugt og grønt til fugle.
Vand og badevand samt foder skal skiftes hver dag eller oftere, hvis der er behov for det. De forskellige skåle og kar skal placeres, så fuglene ikke kan komme til at klatte i dem.
Opdræt
Når hannen er i stødet og vil vise sig for hunnen, tager han noget redematriale i næbet som en fin hentydning om, at nu er det på tide at der kommer æg i reden. Samtidig danser og synger han, så hun kan se, hvor flot og yngleklar han er. En lille advarsel: Når yngletiden nærmer sig, kan hannen sommetider blive temmelig aggressiv over for andre sommerfuglefinkehanner, så for en sikkerhed skyld er det bedst kun at have ét par sommerfuglefinke i buret/volieren i yngletiden.
Sæt forskellige redekasser op til dem, så de har noget at vælge imellem. Læs mere i artiklen Redekasser og redemateriale, hvor du også kan læse om egnet redemateriale.
Det er som nævnt ikke så nemt at få unger på pind fra sommerfuglefinke, og det bliver ikke nemmere af, at de ikke bryder sig om redekontrol, i værste fald kan de finde på at forlade æg og unger. Det vil derfor være bedst, hvis du helt kan undgå redekontrol. Hvis du alligevel er for nysgerrig, eller hvis du vil ringmærke ungerne, mens de er helt små, så skal det foregå hurtigt og med så lidt støj som muligt.
Ungerne skal have det samme at spise som forældrene får plus en hel del æggefoder, mens de er i voksealderen. Når ungerne er blevet selvstændige, kan de flyttes, så du undgår indavl, og så forældrene kan få lidt fred og ro og måske planlægge yderligere et kuld unger. Sommerfuglefinke bør dog maksimalt få 3 kuld om året, da det tager hårdt på dem at få og opfostre unger. Det er selvfølgelig hunnen, det tager mest hårdt på, da det er hende, der skal lægge æggene.
Når du flytter ungerne, skal du skal helst give dem samme indretning og foder, som de havde, da de boede hjemme hos forældrene. Ungerne er kønsmodne, når de bliver omkring 6 måneder gamle, men vent med at lade dem yngle, til de er cirka 1 år gamle, så især hunnen er fuldt udviklet.