Rød kardinal (cardinalis cardinalis, svensk: röd kardinal, norsk: rødkardinal) lever udbredt i den østlige og sydlige del af Nordamerika, fra den sydøstlige del af Canada og ned gennem USA og Mexico til Belize og Guatemala. Dens habitat omfatter bl.a. skove, skovbryn, områder med buske og mindre træer, parker, haver og vådområder.
Hannen er overvejende rød i lidt forskellige røde nuancer. Toppen på hovedet, issen, nakken, brystet og næbbet er røde, mens ryggen, vinger og halen er rødbrune. Ansigtet har en sort maske, der strækker sig ned mod halsen. Øjnene er mest brunlige, og benene har en mørk rødbrunlig farve.
Rød kardinal er en af de fuglearter, hvor det er nemt at se forskel på hanner og hunner. Hunnen har også en top, men den vil typisk være mindre og mindre rød i farven, og det gælder stort set hele hendes krop, vinger og hale. Her er den røde farve nemlig skiftet ud med en mere brunlig farve. Hendes ansigtsmaske er brun, grå og sort.
Rød kardinal kan opnå en længde på ca. 21 cm fra næb til halespids og en vægt på ca. 40 gram, hunnen er typisk lidt mindre end hannen. I naturen har man set et eksempel på, at en rød kardinal er blevet mere end 15 år gammel, mens den i et fuglehold kan blive over 28 år gammel.
I naturen finder den primært sin føde på jorden, men buske og træer bliver også besøgt i fuglens jagt på føde. Den lever af græs- og ukrudtsfrø, urter, blomster (og dermed også pollen og nektar), korn af forskellige slags, frugt og grønt. Især op til yngletiden, og når der er unger, der skal opmades, tager den gerne forskellige smådyr, som fx larver, edderkopper, snegle, fluer og græshopper. Føden findes på marker, i plantager og parker samt i folks haver, sidstnævnte især hvis der er opsat et foderbræt eller en foderautomat som den på hosstående billede.
Hvis der opstår mangel på vand og føde, er den i stand til at tilbagelægge meget store afstande til områder med bedre forhold.
Det er langt fra alle forsøg på at få unger, der lykkes, da fuglen har en del naturlige fjender i form af falke, høge, ørne, ugler, slanger, rotter og egern, der har æg, unger eller sågar de voksne fugle på menukortet.
Rød kardinal kan i princippet yngle hele året rundt, bare der er fra ca. 15 grader varmt, og der er føde nok til dem og deres unger.
Reden bygges gerne i en tæt busk, et træ eller i en vinstok. Det er primært hunnen der bygger reden, men hannen kan hjælpe til ved at bringe hende egnet redematriale, som fx kan bestå af tynde kviste, barkstrimler, græs af forskellig slags og plantefibre. Reden fores med fjer, mos, dyrehår, blade, fyrtræsnåle og andre bløde materialer. Når reden er færdig ligner den en solsortrede.
Som optakt til selve parringen synger hannen for hunnen, og han mader hende, så hun kan se, at han er klar til at sørge for hende, mens hun ruger.
Når reden er klar, og de har parret sig, lægger hunnen normalt 3 eller 4 æg, som hun så ruger på i ca. 12 dage. Det er kun hunnen der ruger, en sjælden gang kan hannen lige gå i reden, men det er kun i ganske kort tid, hans opgave er i stedet at forsvare reden og fodre hende, mens hun ruger på æggene. Når æggene er klækket hjælper hannen med at made ungerne, og nu skal der fanges en hel del levende insekter og andet småkryb til ungerne, da de kræver en del proteinfoder for at overleve.
Efter 10 til 12 dage forlader ungerne så småt reden. Forældrene fortsætter dog med at fodre ungerne i endnu nogle uger, indtil de kan klare sig selv. Skulle forældrene få lyst til et nyt kuld unger, bygger de en ny rede, det er sjældent, at den gamle rede genbruges.
Fuglehold
Rød kardinal er en smuk fugl, der ikke ligner de fleste andre fuglearter. Især hannen med sin top og røde farver adskiller sig fra andre fugle. Men det er ikke en typisk begynderfugl, da den kræver ekstra arbejde på grund af dens behov for animalsk foder, og det gælder endnu mere, hvis du får unger på pind, for de spiser udelukkende animalsk foder i starten. Hertil kommer, at den har behov for en hel del plads for at kunne trives. Den er glad for at flyve, så den kræver en rummelig voliere, hvor den har plads til at få luft under vingerne. Men har du mod på det og har du plads nok, kan jeg kun anbefale dig at prøve at holde rød kardinal, jeg tror ikke, du kommer til at fortryde det.
En passende voliere kan fx være 4 meter lang 2 meter høj og 1 meter bred. Læs mere i artiklen Størrelse på bur og voliere. Du bør kun have ét par rød kardinal i volieren, da der ellers kan opstå ballade, men de kan godt gå sammen med de fleste andre rolige og fredelige fugle, både dem der er mindre, og dem der er lidt større. Lad dem ikke gå sammen med andre arter af kardinaler, da de kan krydses indbyrdes, og så kan det hurtigt blive noget værre rod.
Volieren bør være være lukket på 3 sider, så det ikke kan blæse, regne og sne ind til dem. De bør også have et frostfrit inderum, så deres mad og vand kan holdes frostfrit, og så de har et sted at søge ly, hvis det blæser for meget eller bliver for koldt. Læs mere om det i artiklen Inderum til fugle.
Rød kardinal kan gå ude hele året, men som med andre “helårsfugle”, skal de sættes ud om sommeren, så de kan vænne sig til, at det langsomt bliver koldere.
Det er selvfølgelig vigtigt, at fuglene har de rigtige siddegrene og et velegnet bundlag. Du kan læse om egnede siddegrene i artiklen Siddegrene og om egnede bundlag i artiklen Bundlag i bur og voliere.
Sæt nogle smukke planter ind i volieren, der kan komplementere fuglens flotte farver, og det vil for øvrigt også glæde fuglene at have noget, de kan gemme sig mellem og ellers bare sidde på. Læs om egnede planter i artiklen Planter til bur og voliere.
Du kan fodre rød kardinal med en tropeblanding og en fin parakitblanding med græs- og ukrudtsfrø. Hvis frøene gives i spiret form, er det et ekstra plus. Giv også fuglene frugt og grønt, så de får vitaminer og mineraler på en naturlig måde, læs mere i artiklen Frugt og grønt til fugle.
I naturen får fuglene proteiner ved at spise levende insekter og andet småkravl, hvilket måske ikke er det mest praktiske foder i et fuglehold. I stedet kan du give dem proteiner i form af små frosne foderdyr (de skal optøs, før de serveres) og æggefoder. Sidstnævnte har den fordel, at du kan blande det med med anden føde, som fx insektpaté eller frugt og grønt, du skal bare sørge for, at det ikke er alt for vådt, når du giver det til fuglene. Du kan evt. blande lidt fugtsugende havregryn eller rasp i. Læs mere om melorm, frostfoder, æggefoder og spiring af fuglefrø i artiklen Foder og vand. I fældningstiden og op til ynglesæsonen kan du give et tilskud af vitaminer og mineraler, læs mere om det i artiklen Tilskud af vitaminer og mineraler.
Opdræt
Du kan ikke bare sætte en han og en hun sammen i en voliere og så regne med, at der kort tid efter vælter unger ud af reden. Der skal være sympati mellem dem, før der begynder at ske noget på den front. I modsætning til visse andre arter behøver du dog ikke at være nervøs for, om du har fået fat i to af samme køn, du skal være mere end farveblind for ikke at kunne se forskel på kønnene på rød kardinal.
Har du sat planter ind i volieren, vil de måske bygge reden mellem planternes grene, men sæt alligevel forskellige færdige reder op til dem, så de har noget at vælge mellem. Det kan fx være store ballonreder. Hvis du har flere forskellige arter til at gå sammen, så sæt flere reder op, end der er par, så der ikke opstår kamp om redekasserne. Rød kardinal foretrækker redekasser opsat så højt oppe som muligt.
Du kan give dem redemateriale i form af små kviste og små tynde grene, som de kan bruge, hvis de vælger selv at bygge en rede. Der skal også være materiale til at fore reden med, det kan fx være dun, mos eller dyrehår. Du kan læse mere om reder og egnet redemateriale i artiklen Redekasser og redemateriale.
Når æggene klækker, skal der gives animalsk foder i en større målestok, da ungerne stort set lever af det. Sæt lidt ind ad gangen flere gange om dagen. Indsætter du en stor portion én gang om dagen, risikerer du, at maden fordærves, så ungerne bliver syge og dør.
Når der er kommet unger på pind, kan ungerne som regel godt gå sammen med forældrene, efter de er blevet selvstændige. Men det kan være en fordel at flytte dem, så de gamle får mere ro og større mulighed for at starte på endnu et kuld unger. Men du skal være helt sikker på, at ungerne er helt selvstændige og spiser og drikker selv, inden du flytter dem. Selvom fuglene måske har lyst til mere, så lad dem kun få maksimalt 3 kuld om året, da det ellers tager for hårdt på dem.