Nordlig rosella (platycercus venustus, svensk: svarthättad rosella) var tidligere kendt som Brown’s parakit. Fuglen lever vidt udbredt i det nordvestlige og nordlige Australien, fra Kimberley tværs over Northern Territory og ind i Queensland samt på øerne Bathurst, Melville og Milingimbi.
Den lever i tropisk klima i skove med eukalyptus-, fyr- og akacietræer samt på savanneområder med græs, buske og træer. Og altid i nærheden af ferskvand. Den kan træffes i områder på op til 500 meter over havets overflade, og gennemsnitstemperaturen i dens leveområder ligger på over 29 grader om dagen.
Hannen har en sort pande, isse og kind, mens halsen er hvid. Nogle fugle kan have nogle få røde fjer ved panden og nogle få blå fjer ved struben. Ryg og de små vingedækfjer er sorte med brede gule kanter, som giver et smukt plettet udseende, der kan minde lidt om fiskeskæl. De store vingedækfjer er lyseblå med svagt purpur skær, de store svingfjer er mørkebrune og ofte med lysegrønt i spidserne, halen er delvis blågrøn, mens de større halefjer har sort kant og er hvidplettede. Den nederste del af bugen og underhaledækfjer er røde. Øjnene er sortbrune, næbbet lyst gråligt, ofte med en blå spids, og fødderne er mørkebrune.
Hunnen ligner hannen, men hun kan være lidt mere mat i farverne, og have en mindre sortskinnende isse og hoved samt et mindre og smallere næb.
Nordlig rosella bliver op til ca. 30 cm lang med et vingefang på op til ca. 44 cm. Vægten sniger sig op på mellem 90 og 110 gram. I naturen kan den blive mellem 8 og 10 år gammel, men i fuglehold kan den sagtens blive 15 år eller ældre.
Nordlig rosella lever af græs og ukrudtsfrø i halv- og helmoden tilstand. Den sætter stor pris på frø fra eukalyptus-, cypres- og akacie-træer, men frø fra blomster, samt blade fra mange andre træer og buske indgår også i dens føde. Nektar fra forskellige blomster indtages også, når der er mulighed for det, og den kan også spise selve blomsten.
Frugt og grønt fra selve naturen samt fra parker, haver og plantager spiser den også. Især op til yngleperioden, og mens der er unger der skal fodres, suppleres der med levende insekter i form af fx larver, myrepupper og termitter.
Den finder primært sin føde på jorden, men også i buske og træer.
Når hannen er klar til at yngle, bøjer han sig hen langs med en gren og frembringer nogle lyde: Hunnen bøjer sig så også hen langs med en gren, for at vise, at hun er interesseret. Derefter begynder hannen at fodre hunnen for at vise, at han bliver en god forsøger og er klar til familie forøgelse.
Reden bygges typisk i en stor hul gren eller et træ med et hul i, ofte i et eukalyptustræ, der er mere end 20 meter højt, og ofte i et træ der er gået ud. Den foretrækker en dyb rede, så det er ikke usædvanligt, at der er mere end 1 meter fra redehul og ned til bunden af reden.
Hvis redehullet fra naturens side ikke er helt som ønsket, kan fuglene gnave det større med deres skarpe næb. Det samme gælder bunden af reden, der dermed kan udvides, så der er plads til både hunnen og de 3-5 æg, hun lægger. Hannen holder vagt og sørger for mad til hunnen, mens hun ruger.
Hunnen ruger på æggene i cirka 20 dage. Når æggene er klækket bliver ungerne i reden i ca. 5 uger, hvor de fodres af begge forældre. Hos mange fuglearter forlader ungerne forældrene, når de er blevet selvstændige, altså når de har lært at flyve og finde føde. Men nordlig rosella-unger kan sagtens blive i nærheden af forældrene i 1 år og sommetider endnu længere. Et par nordlig rosella får typisk 1 eller 2 kuld unger om året.
Fuglehold
Nordlig rosella er helt klart blandt mine favoritfugle, den adskiller sig på flere måder fra så mange andre parakitter, fx med hensyn til fjerdragten og det sorte hoved.
Den er rimelig nem at holde i et fuglehold, den larmer ikke så meget, og den er samtidig ret rolig af natur. Jeg kan kun anbefale nordlig rosella i dit fuglehold, hvis du har mulighed for det – det vil sige, hvis du har en voliere. Den egner sig nemlig ikke til at være i et bur. En passende voliere kan fx være 4 meter lang 2 meter høj og 1 til 2 meter bred. Du kan læse mere om passende volierestørrelser i artiklen Størrelse på bur og voliere.
Selvom fuglen er vant til meget varme i naturen, så klarer den sig faktisk helt fint udendørs i Danmark, men den bør have et frostfrit inderum, som den kan søge ind i, hvis vi får en hård vinter med meget frost, og så dens mad og vand kan holdes frostfrit. Læs mere om inderum i artiklen Inderum til fugle.
Volieren bør være lukket af med plader eller lignende på de tre af siderne, så fuglen er beskyttet mod vind og vejr, og så den ikke risiker at blive skræmt af noget udenfor. Taget bør være helt eller delvist gennemsigtigt, så der slipper lys ind.
Siddegrene og bundlag er en vigtig del af indretningen af bur og voliere, og det er ikke lige meget, hvad du vælger til dine fugle. Det kan du læse mere om i artiklerne Siddegrene og Bundlag i bur og voliere.
Nordlig rosella elsker at gnave i alt, hvad den kan gnave i, så du kan sikkert ikke have levende træer og planter inden for dens næbs rækkevidde. Men hvis du vil prøve at sætte planter ind til den, kan du læse om fuglevenlige planter i artiklen Planter til bur og voliere. Mens levende planter er en udfordring, så skal du ikke fornægte den døde planter i form af afsavede grene, som den kan klartre rundt i og gnave i. De kan så udskiftes efter behov.
Artiklen fortæller også om planter, du kan bruge til at pynte op med i passende næbafstand fra volieren, så den bliver mere indbydende at se på for dig.
Du kan fodre nordlig rosella med en parakitblanding, der bl.a. indeholder ukrudts- og græsfrø. De kan gives i tør eller i spiret form, sidstnævnte er bedst. Giv også kalktilskud og animalsk tilskud i form af fx melorm og andre smådyr – især op til ynglesæsonen og når der er unger. Du kan læse mere om foder til parakitter og om spiring af frø i artiklen Foder og vand. I naturen spiser fuglen frugt og grønt, så det skal du ikke snyde den for, læs om egnede frugt og grøntsager i artiklen Frugt og grønt til fugle. Og endelig kan du give den tilskud af vitaminer og mineraler – især op til ynglesæsonen og når fuglen er i fældning. Læs mere i artiklen Tilskud af vitaminer og mineraler.
Opdræt
Opdræt af nordlig rosella er ikke for begyndere. Hvis du vil have unger på pind uden for meget besvær, skal du måske vælge en anden fugl i dit fuglehold.
I modsætning til de fleste andre fugle, så indretter nordlig rosella sig ikke nødvendigvis til det det lokale klima, så ofte vil de forsøge at yngle, mens det er koldt i Danmark. Det vil derfor være bedst, hvis de er i en indendørs voliere, eller at de har et frostfrit inderum, der er stort nok til at opsætte redekasser. Det er samtidigt nødvendigt med ekstra lys, så de får lys i ca. 12 timer i døgnet, ellers kan ungerne ikke nå at få nok føde.
Forskellen på han og hun er ikke udtalt, så i et fuglehold kan det være en god ide med en kønstest, så du ikke forgæves prøver at opdrætte på to fugle af samme køn. Læs gerne artiklen Kønstest af fugle.
Det er ikke helt nemt at opdrætte nordlig rosella, selvom du har sikret dig, at du har en han og en hun, så er det ikke sikkert, de føler sig tiltrukket af hinanden, de kan være meget kræsne. Hertil kommer, at selv hvis der er sympati mellem dem, så kan der gå flere år, før de beslutter sig for at yngle. Sker der ikke noget mellem fuglene, kan det derfor være en god ide at prøve at bytte den ene fugl ud med en af samme køn. Det kan være nødvendigt med flere ombytninger, før du ender med et par, der har lyst til at yngle.
Vær opmærksom på, at hannen kan risikere at være meget aggressiv over for hunnen, så du bliver nødt til at adskille dem i en periode for at se, om det køler ham lidt ned. I værste fald kan han finde på at slå hende ihjel. Selv hvis fuglene har sympati og begynder at yngle, kan hannen være aggressiv, men kommer de først så langt, sker der hende sjældent noget alvorligt, han skal bare lige vise hvem der bestemmer.
En passende redekasse til nordlig rosella kan fx være 50-80 cm høj, 20-30 cm bred og ca. 30 cm dyb. Redehullet skal være mellem 8 og 10 cm i diameter. I bunden kan du placere et 10 cm højt lag egnede redematerialer, fx høvlspåner iblandet nogle lettere fugtige barkstykker. Hunnen kan så selv forme en passende rede til æggene. Hun kan dog også finde på at fjerne redematerialet og så udruge æggene på den bare bund. I en udendørs voliere kan det være nødvendigt at montere en varmeplade under reden, hvis fuglene yngler i de kolde måneder. Glæd fuglene ved at placere mindst en af redekasserne så højt som muligt. I naturen bygger de typisk rede ca. 20 meter oppe i træerne – så høj en voliere har du sikkert ikke, men jo højere, jo bedre.
Sæt gerne flere redekasser op, så fuglene selv kan vælge. Læs mere i artiklen Redekasser og redemateriale.
Nordlig rosella bryder sig ikke om at blive forstyrret, når der er æg eller unger i reden, så hvis du skal udføre redekontrol eller ringmærke ungerne, skal det foregå hurtigt, så hunnen atter kan komme ind i reden, inden æggene eller ungerne når at blive kolde. Det er en fordel, hvis reden har en form for lem eller låge, der sidder lidt højere oppe, end der hvor bundlaget ligger, så du ikke skal tage redekassen ned for at udføre redekontrol.
Ungerne skal have det samme at spise som forældrene, men de skal have adgang til mere animalsk foder, så de får dækket deres proteinbehov, det kan fx være æggefoder, levende melorm eller frosne småkryb.
Hannen er kønsmoden i en alder af ca. 1,5 år og hunnen efter ca. 2 år.