Som navnet antyder, så lever kinesisk dværgvagtel (excalfactoria chinensis, svensk: asiatisk blåvaktel, norsk: asiablåvaktel) i Kina, men den er dog langt fra begrænset til Kina; den findes bl.a. også i Indien, Thailand, Cambodia, Indonesien, Ny Guinea og Australien. Det er meget godt klaret, at den har spredt sig så meget, når den ikke kan flyve.
Kinesisk dværgvagtel lever på steder med åbne græslandskaber og buske, ofte meget tæt på vand, den kan dog også leve i mere sumpede områder. I naturen lever den hovedsageligt af diverse græs- og ukrudtsfrø samt insekter, larver og andet kryb – stort set alt kryb, den kan gabe over, står på menuen.
Kinesisk dværgvagtel kan i naturen leve i op til otte år og med sine blot ca. 14 cm er det den mindste vagtel i verden.
Når fuglene vil yngle, finder hannen et passende sted fx i højt græs eller under en busk eller en gren, der når ned til jorden. Efter han er begyndt på redebygningen overtager hunnen kommandoen og former reden, mens hannen indsamler redemateriale i form af bl.a. græsstrå, hø, blade og kviste. Hunnen kan være meget produktiv, hun kan lægge op til 13 æg, som hun så ruger på, mens hannen vogter over hende og reden om natten og nogle gange også om dagen. De er fælles om opdragelsen af ungerne. Kinesisk dværgvagtel fodrer ikke ungerne direkte, i stedet lærer de dem, hvad de selv kan finde og spise fra naturens spisekammer.
Fuglehold
Du skal have god plads, hvis du vil holde kinesisk dværgvagtel, buret skal være mindst 150 cm langt og bredt samt 150 cm højt. De skal have meget gulvplads, da de er meget livlige og der skal også være plads til de mange unger, de kan få. Samtidig skal der være højt til loftet, for selv om de ikke kan flyve, så kan de finde på at hoppe meget højt, hvis de bliver forskrækkede eller skræmt, og hvis buret er for lavt, kan de komme til skade, når de hopper.
Det mest praktiske til dem er et udendørs voliere, dels fordi det er nemmere at afsætte meget plads til dem udendørs, og dels fordi de så kan gå på jagt efter insekter og andet kryb, der vover sig ind i volieren. Vær opmærksom på, at volieren skal være helt eller delvis overdækket, så der er et tørt område, hvor de kan have deres rede og foder, af samme grund skal volieren også være afskærmet på siderne. I bunden kan man bruge sand, barkflis eller savsmuld. Bruger du barkflis eller savsmuld, vil et område med sand vil være en god ide, da de sommetider gerne vil tage et sandbad. Kinesisk dværgvagtel kan gå ude hele året, hvis de har adgang til et frostfrit inderum.
Sørg for, at der er mange planter i volieren, så de har noget, de kan gemme sig under – og så tiltrækker planterne insekter, hvilket fuglene vil sætte stor pris på. Insekter og kryb er dog kun kosttilskud, så du slipper ikke for at skulle købe foder i form af en god tropeblanding, der fx kan blandes med en en undulat-blanding. Du kan supplere med spirede frø, frugt og grønt, græsstrå med frø og mælkebøtter, hvor de gerne giver sig i lag med både blomst og blade.
Kinesisk dværgvagtel kan som sagt godt lide insekter og diverse kryb, så hvis de får en græstue med jord ind i volieren med jævne mellemrum, kan de finde hakke sig frem til de små dyr og orm, som lever der. Du kan også give dem melorm og diverse frosne småkravl. Når de har unger, kan du give dem æggefoder som kosttilskud. Vær opmærksom på, at vand og foder skal skiftes hver dag og sommetider flere gange om dagen.
De kan gå sammen med langt de fleste småfugle, der er fredelige, og som kan leve under de samme betingelser med hensyn til volieren og beplantningen.
Selv om man hverken har et stort bur eller en voliere, kan man godt holde kinesisk dværgvagtel, hvis man er så heldig at have et drivhus. De vil stortrives i et drivhus, og de vil hjælpe med at holde ukrudt og diverse skadedyr nede – de holder dog også af de små nye blade og skud på planter, men det betyder ikke det helt store, da de kun kan nå det nederste af planterne, så alt i alt er der flere fordele end ulemper ved at have dem i drivhuset.
Opdræt
Man kan godt have to eller flere høner til en hane men aldrig to voksne haner sammen, da det vil give en del ballade og slagsmål. Hunnerne kan lægge et æg om dagen, så hvis man vil prøve andet end de sædvanlige hønseæg, så kan man få hjemmeproducerede vagtel-æg på bordet. Lader du i stedet ungerne blive udruget, skal du være opmærksom på, at de kan være meget små. Der skal ikke være store huller i buret eller trådnettet, før de kan smutte ud. Når kyllingerne er ca. en måned gamle, er de ved at være selvstændige, og de kan klare sig selv, og så er det på tide at flytte dem fra buret, dels for at undgå indavl, og dels fordi hannen kan være efter de unge haner.