Jakarinifinke (volatinia jacarini, svensk: jakarinitangara, norsk: jakarinispurv) lever vidt udbredt fra Mexico i nordamerika, i Mellemamerika og i det meste af Sydamerika, ned i den nordlige del af Argentina. Dog ikke i de mere bjergrige egne af den vestlige del af Sydamerika.
Jakarinifinke bliver cirka 10 til 11 cm lang fra næb til halespids, og den vejer cirka 10 gram. Fjerdragten kan variere, alt efter hvilken region den kommer fra.
Hannens fjerdragt afhænger meget af, om den er i ynglestemning eller ej. Når han er i ynglestemning er fjerdragten overvejende sort med få eller ingen lyse områder, men når solen eller lys skinner på den, opstår der flere farver fx grøn og blå. Det nederste af vingerne kan være mere eller mindre lyse over i mere brunlige farver. På hver skulder har han en hvid plet, og under vingerne har han et hvidt område. Næb og fødder er hornfarvede.
_(6604174491).jpg){kind=link}
Når han ikke er i ynglestemning blegner farverne, og han ligner mere hunnen, der er overvejende brun, gråbrun og lidt beige i farverne. Hun har nogle mere eller mindre lodrette striber af brunlige nuancer over i beige, der går ned over brystet. Hunnens overnæb er nærmets grålig hornfarvet, mens undernæbet er kødfarvet. Som hannen har hun hornfarvede ben.
Jakarinifinke er meget tilpasningsdygtig, i naturen findes den tæt på marker med korn, hirse, frugt og grønt, plantager, skovbryn, skove, såvel våde som tørre områder med græs, buske og træer, i parker og såmænd også i byer, dog altid i nærheden af ferskvand i form af en bæk, flod eller søer.
Uden for yngletiden kan jakarinifinke færdes i store flokke på mere end 200 fugle, og de anses som værende skadedyr, når de slår sig ned på en mark med afgrøder for at spise.
Føden består af forskellige græs- og ukrudtsfrø, korn, små bær, frugt og grønt, forskellige urter samt små insekter og andet småkryb som den støder på. Det er især op til yngletiden, og mens der er unger, der skal fodres, at den tager de små byttedyr.
Yngleperioden starter omkring maj og hen til august, men den varier lidt fra region til region.
Hannen har en noget speciel vane i yngletiden, hvilket har givet ham øgenavnet “Johnny Jump-up”. Han hopper op i luften gentagne gange, og han kan hoppe så højt som 2 meter. Når han er på vej ned spreder han vingerne så de hvide skulderpletter samt det hvide område under vingerne tydeligt ses. Det er hans hopperi og de hvide områder, der skal gøre hunnen interesseret, så det kan føre til familieforøgelse. Hannen hvæser også en del i denne periode, det kan med lidt fantasi minde lidt om en gammel gnaven baggårdskat. Du kan se ham hoppe i den hosstående video.
Hannen og hunnen bygger rede i fællesskab. Det er dog mest hannen, der bygger, mens hunnen viser, hvor skabet skal stå, ved at flyve rundt med et strå i næbbet for at dirigere hannen. Reden bygges af forskellige græs- og plantedele, og hvis det er nødvendigt, fores den med fjer, mos, dyrehår og andre bløde ting. Reden bygges som regel temmelig lavt, typisk mindre end 80 cm over jorden, fx i højt græs eller en busk. Reden minder mest af alt om en lille skål, der er mellem 7 og 8 cm i diameter. Når reden er færdig, lægger hunnen normalt op til 3 æg som hun alene ruger på i cirka 10 til 14 dage.
Jakarinifinke er kendetegnet ved en meget kort rugetid, og ungerne forbliver også kun meget kort tid i reden, efter æggene er klækket. Der går blot en uges tid, inden de er klar til at tage verden i åsyn. Efter endnu en uges tid, er ungerne er blevet selvstændige nok til at kunne klare sig selv.
Fuglehold
Jakarinifinke er en nysgerrig fugl, der gerne vil følge med i alt, hvad der sker, både inde i buret eller i volieren og uden for. Den kan gå ude hele sommeren, men det er bedst tage den ind om efteråret, og lade den gå ved en temperatur på 10 til 15 grader. Det er måske ikke ligefrem en begynderfugl, men med lidt erfaring i fuglehold er det en drømmefugl at have.
Du kan godt have jakarinifinke gående i en voliere sammen med andre fugle i samme størrelse, bare der er plads nok. Du bør dog ikke blande dem sammen med andre sorte fugle, som fx cubafinker, da det kan give problemer med at de jagter rundt efter hinanden.
Vil du have den gående i et bur, skal det være mindst 1 meter langt, 40 cm højt og 50 cm bredt, men en voliere er selvfølgelig bedre. Har du den gående udendørs kan det være en fordel med et inderum, så de kan gå i læ, hvis det regner eller blæser kraftigt. Du kan læse mere om passende størrelser i artiklen Størrelse på bur og voliere. Du kan læse mere om inderum i artiklen Inderum til fugle.
Du kan læse om egnede siddegrene til bur og voliere i artiklen Siddegrene. I artiklen Bundlag i bur og voliere kan du læse om bundlag, og i artiklen Planter til bur og voliere kan du læse om planter, som kan placeres i eller omkring bur og voliere, og om planter du skal undgå, fordi de kan være giftige for fuglene. Jakarinifinke vil sætte stor pris på planter i bur eller voliere, så de har noget at gemme sig mellem og til at bygge rede i.
Med hensyn til foder, så kan du dagligt give en god tropeblandning, der også indeholder græs og ukrudsfrø – gerne i spiret form. Lidt frugt og grønt kan du også tilbyde dem, læs mere i artiklen Frugt og grønt til fugle.
Jakarinifinke er også glad for animalsk foder, fx i form af levende eller frosne melorm eller andet småkryb. Du kan læse mere om animalsk foder i artiklen Foder og vand. Når fuglen er i fældning eller op til yngletiden, kan du give den ekstra vitaminer og mineraler, det kan du læse mere om i artiklen Tilskud af vitaminer og mineraler.
Opdræt
Det er ikke så svært at få jakarinifinke til at yngle, når ellers de først går i gang. Men de har til tider en kedelig vane med at smide ungerne ud af reden og på den måde ødelægge det ene kuld efter det andet. Efterhånden som de bliver ældre, har de nemmere ved at acceptere ungerne, og hvis du ikke giver op undervejs, skal det nok lykkes at få unger på pind.
Yngletiden byder dog også på andre problemer. Som tidligere nævnt er hannen meget hoppeglad i yngletiden, det betyder, at bur/voliere ikke må være alt for lavt. Han kan også finde på at jage hunnen rundt i buret, så der ryger et par fjer fra hunnen. Det er en del af deres yngleleg, så du skal ikke blive alt for bekymret – de går heldigvis ikke så vidt som at tage lædertøj og pisk i brug. Han skal blot vise hende, hvem der bestemmer, og hvor stor og stærk han er.
De vil som regel foretrække selv at bygge en rede fra bunden af, hvis der er et egnet byggested i form af et bundt grene eller noget vegetation. Men sæt også gerne et par forskellige redekasser op, så de selv kan vælge, om de vil bygge fra bunden af eller flytte ind i et typehus. Egnede redekasser kan fx være en lille halvåben redekasse og en kanariefuglerede.
De skal selvfølgelig have egnede byggematerialer, og her kan du fx give dem kokostrevler, græsstrå og blade. Læs mere i artiklen Redekasser og redemateriale.
Har du jakarinifinke gående sammen med andre fugle, skal du være opmærksom på, at den i yngletiden forsvarer reden og området omkring reden, så der skal altså være rigelig plads, så de andre fugle ikke trænges op i et hjørne.
Når æggene er klækket, skal ungerne have æggefoder de første par dage, derefter kan du også begynde at give dem små melorm i levende tilstand eller fra fryseren eller andre små foderdyr. Giv dem gerne foder flere gange om dagen, så ungerne får en god start på livet. Når ungerne er kommet ud af reden, er det ofte hannen, der overtager fodringen, mens hunnen lægger et nyt hold æg. Når ungerne er ved at være selvstændige, skal de have samme foder som forældrene.
Som tidligere nævnt bliver ungerne meget hurtigt modne, men pas på, at du ikke flytter dem over i et andet bur, før du er sikker på, at de alle kan spise og drikke selv.
Selvom jakarinifinke er meget ynglevillig og næsten ikke kan få ungerne ud af reden, før de begynder på næste hold, så lad dem få ikke få flere end 3 kuld om året – og helst kun 2 kuld – da det tager fysisk hårdt på dem at få unger på pind