Der findes to arter gråpapegøje, rødhalet (psittacus erithacus) og brunhalet (psittacus timneh) (svensk: gråjako, norsk: jako) Det er dog ikke kun halefjerenes farve, der adskiller de to arter, der lever i hvert sit område i Afrika.
Rødhalet gråpapegøje lever bl.a. i Angola, Congo, Ghana og Uganda. Den bliver omkring 33 cm lang, den vejer omkring 400 gram, og den kan leve i 20-25 år. I fuglehold kan fuglen dog leve i 40-60 år. Fjerdragten er primært grå og ansigtet er hvidt med et fjerløst område rundt om øjnene, der er gule til lysegule. Næbbet er sort, og halen, som navnet antyder, er rødlig. Hunnerne og hannerne ligner hinanden, men hunnen er ofte lidt mindre end hannen.
Brunhalet gråpapegøje lever bl.a. i Guinea-Bissau, Sierra Leone, dele af Mali og Elfenbenskysten. Den er mindre end den rødhalede gråpapegøje, den bliver typisk kun 22-28 cm lang, og vejer mellem 275 og 375 gram. Fjerdragten er mørkegrå og næbbet mere brunligt end sort. Halen er måske ikke overraskende brunlig. Også her ligner hannerne og hunnerne hinanden, omend hunnen typisk er lidt mindre end hannen.
Begge arter kan findes i tæt skov, mangrove-skov, skovbryn, på savanner og i mere åbne landskaber og marker. De lever af forskellige frugter, grønt og plantedele, det kan fx være græsfrø, nødder, majs, bananer, bær, solsikkefrø og afgrøder fra bondens marker i form af korn og hirsekolber. Begge arter har klatrefod, hvilket vil sige, at de er meget dygtige til at klatre i træer – de kan også bruge næbbet, når de klatrer.
De yngler uden for regntiden, som ikke falder på samme tid i de områder, hvor de lever. Når hannen gør kur, opfører han en helt lille dans for hunnen, som så bliver grebet af stemningen og danser med.
Reden bygges ofte i et dødt træ på mellem 10-30 meters højde, og som har en mere eller mindre hul stamme eller gren. Er indgangshullet ikke stort nok, kan de gøre det større med deres stærke næb.
Gråpapegøje bliver kønsmoden i en alder af ca. 3 år, og når den har fundet en mage, holder de normalt sammen hele livet. Hunnen lægger typisk to til fire æg, som de begge ruger på i ca. en måned. Ungerne bliver i reden i ca. ti uger, men fodres derefter af forældrene i endnu nogle måneder, indtil de er store nok til at klare sig selv.
Fuglehold
Du skal tænke dig godt om, inden du beslutter dig til at have en gråpapegøje i et fuglehold. Den er ikke et legetøj, som man bare kan skille sig af med, når man bliver træt af den. En gråpapegøje bliver gammel, og den binder sig meget til sin mage og til sin ejer; den bliver meget trist, hvis den adskilles fra en mage eller ejer.
Det er heller ikke en fugl, du kan have siddende i et bur dagen lang. Det kan gå an med et bur til at sove i, hvis den kan være ude af buret om dagen. Ellers er det bedst med en stor voliere, som er mindst 150 cm bred, 4 meter lang og 2 meter høj. Gråpapegøje kan gå i en udendørs voliere hele året rundt, hvis der er et frostfrit rum, de kan gå ind i, eller hvis volieren er opvarmet.
Bur eller voliere indrettes med siddegrene af naturgrene med bark på, så fuglen har et fast greb, og så fødderne ikke glider, det kan fx være grene fra frugttræ, eg eller bøg. Der må ikke være harpiks i grenene, der skal være så tykke, at neglene ikke kan nå hele vejen rundt om grenen men næsten. Brug gerne grene af forskellig tykkelse, så fuglen kan variere med forskellige fodgreb om grenene. Der bør også være mindre grene, så den er noget at gnave i. Grenene udskiftes, når der er blevet gnavet en del i barken.
I bunden af bur/voliere kan du fx bruge barkflis i så store stykker, at de ikke kan sluges hele. Brug aldrig barkflis fra planteskoler eller lignende steder, da det kan indeholde ting, som fugle ikke kan tåle. Dyrehandlernes barkflis er blevet behandlet, så det ikke er farligt for fugle. Du kan også bruge Gnavz-flager som bundlag; det er et ikke-støvende naturprodukt, der er fremstillet af plantefibre og tang.
Du kan fodre gråpapegøje med pellets, som er foder i pilleform, og som indeholder vitaminer og mineraler samt frugt og grønt. Du kan også give den en papegøjeblanding fra dyrehandleren, men der skal altid være frisk frugt og grønt på menuen, lige meget hvad du ellers vælger at fodre den med – det kan fx være æble, pære, vindruer, gulerødder samt nødder. Ofte skal fuglen lige vænne sig til det foder, du tilbyder den, hvis det er noget, den ikke har fået før. Du kan give sepiaskaller og østersskaller for at give den et kalktilskud, men det er ikke sikkert, den vil have skallerne, eller der kan gå et stykke tid, før den forsigtigt begynder at spise dem. Pas på ikke at give fuglen for mange nødder, solsikkefrø og andet, der indeholder olie, da det er temmelig fedende. Foder og vand gives i skåle af rustfri stål, da fuglen ellers nemt kan bide dem i stykker med sit kraftige næb.
Gråpapegøje hører til blandt de mest intelligente fugle i verden, og den risikerer nemt at komme til at kede sig, hvis den ikke hele tiden stimuleres. Hvis fuglen keder sig, kan det resultere i, at den begynder at plukke fjerene af sig, og at den sygner sløv hen. Det er desuden en meget social fugl, som skal have selskab, gerne af både en mage og af sin ejer. Har den ikke en mage, skal du bruge endnu mere tid sammen med den. Gråpapegøje har rimeligt nemt ved at lære at tale og sige lyde, og det er nemt at gøre fuglen håndtam. Den brunhalede gråpapegøje er lidt mere lærenem end den rødhalede.
Det er samtidig en meget nysgerrig fugl, som skal have legetøj, den kan undersøge og lege med. Det skal være legetøj, som ikke kan gå i stykker. Altså ikke legetøj af plastik og letmetal, som den nemt kan bide i stykker, hvorefter den kan finde på at sluge småstykkerne. Legetøjet bliver hurtigt kedeligt, så skift det ud cirka en gang om ugen. Du behøver ikke at smide det gamle legetøj ud, du kan give den igen efter nogle uger, men sørg for, at den får noget helt nyt indimellem. Du kan fx give den et hampreb, der er trevlet lidt i den ene ende, og som den kan klatre på, det værdsættes af mange papegøjearter.
Opdræt
Hvis du vil have gråpapagøje til at yngle, kan du ikke bare sætte en han og hun sammen og så regne med, at der er unger efter seks uger. Der skal virkelig være sympati mellem fuglene, før der sker noget – og det endda forudsat, at det vitterligt er en han og en hun, du har sat sammen. Det kan være svært at skelne kønnene fra hinanden, så det bedst at få taget en DNA-test af dem eller købe fugle, der allerede er blevet DNA-testet. Ellers kan du gå længe og spekulere på, om den manglende familieforøgelse skyldes, om det fx er to hanner, eller om de bare ikke kan lide hinanden.
Reden bør være en stor tyk gren, som har et hult område, eller en hul træstamme med et redehul på 10-12 cm. Du kan også bruge en stor redekasse, der er 60-70 cm høj med et bundareal på ca. 25 x 25 cm. I bunden af reden lægges savsmuld eller tørvestrøelse – eller græstørv med jordsiden opad, så der er lidt fugt i reden. Læs mere om redekasser og egnet redemateriale i artiklen Redekasser og redemateriale.
Ungerne fodres med spirede frø, hirsekolber, bær og hvad de voksne ellers fodres med.