Frugt og grønt til fugle

Ophavsret: Silviarita, frigivet under Pixibay License.

Ligesom mennesker har fugle brug for vitaminer og mineraler. Og ligesom mennesker kan fuglene få dem fra naturlig kost i form af frugt og grønt. Frugt og grønt indeholder kostfibre, antioxidanter, vitaminer og mineraler i forskellige mængder, så det gælder om at variere kostplanen mest muligt. Du kan i denne artikel læse lidt om indholdet af vitaminer og mineraler i forskellige former for frugt og grønt, og hvilke frugt og grøntsager, du skal undgå at give fuglene.

Frugt og grøntsager kan skæres, hakkes, snittes eller blendes, så stykkerne passer til fuglenes størrelse. Det er ikke sikkert, fuglene kaster sig over goderne første gang, du serverer dem – ligesom små børn er de lidt forbeholdne over for nyt foder, så de skal lige vænne sig til tanken om at prøve noget nyt.

Giv fuglene økologisk frugt og grøntsager, eller sørg i det mindste for at skylle dem grundigt, så der ikke sidder giftrester på dem. Du skal ikke skrælle æbler og pærer, da de fleste vitaminer sidder i skrællen – bananer skal dog serveres uden skræl.

Frugt

Ophavsret: LubosHouska, frigivet under Pixibay License.

Æbler

Indeholder vitamin A, B1, B2, B6, C, E og K samt mineralerne calcium, kalium, fosfor, jern, magnesium og zink.
Pære
Indeholder vitamin A, B, C, og E samt mineralet kalium.
Blommer
Indeholder vitamin B1, E, K og folat samt mineralerne magnesium, kalium, zink og fosfor.
Vindruer
Indeholder vitamin C, K og mangan samt mineralerne jern, kalium og magnesium.
Peberfrugt
Indeholder vitamin A, B1, B2, B3, B6, C og E samt mineralerne kobber, jern og nikkel.
Fersken
Indeholder vitamin A, B1, B2, B3, B5, B6, B9 og C samt mineralerne calcium, jern og natrium.
Appelsin
Indeholder vitamin B1, B9 og C samt mineralet kalium.
Blåbær
Indeholder Vitamin A, B3, B6 og C samt mineralerne fosfor, kobber, selen, zink og jern.
Kirsebær
Indeholder vitamin A, C og K samt mineralerne kalium og kalk.
Jordbær
Indeholder vitamin A, C og E samt mineralerne natrium og Kalcium.
Hyben
Indeholder vitamin A og C samt mineralerne kalk og magnesium.
Banan
Indeholder vitamin A, B6, C, E og K samt mineralerne, calcium, fosfor, kobber, mangan og magnesium.

Grønt

Ophavsret: JerzyGorecki, frigivet under Pixibay License.

Broccoli

Indeholder vitamin A, B og C samt mineralet jern.
Gulerod
Indeholder vitamin A, K og C samt mineralerne kalium og jod.
Peberfrugt
Indeholder vitamin A, B1, B2, B3, B6, C og E samt mineralerne kobber, jern og nikkel.
Tomat
Indeholder vitamin A, C og E samt mineralerne jern og zink.
Agurk
Indeholder vitamin B1, B5, B7 og C samt mineralerne kalcium, magnesium, kalium og jern.

Hvad vitaminerne og mineralerne gør godt for

Vitaminer og mineraler er stoffer, som kroppen skal have for at fungere. Her er en oversigt over, hvad vitaminer og mineraler har af gavnlige virkninger for vores fugle.

Vitamin A
Er godt for immunforsvaret, beskytter slimhinderne, beskytter mod nyresvigt, styrker synet, modvirker træthed og vedligeholder musklerne.
Vitamin B
Er godt for væksten, hud, negle, fjerdragt, hjernen hjertet samt synet, omdanner foder til energi og beskytter mod blodmangel, nervebetændelse og træthed.
Vitamin C
Er godt for immunforsvaret og beskytter mod infektioner, virus og bakterier.
Vitamin E
Er godt for væksten samt stofskiftet.
Vitamin K
Hjælper blodsystemet samt dannelsen af proteiner.
Mineralet calcium
Er godt for blodtrykket og styrker knoglerne og knoglevævet.
Mineralet fosfor
Er godt for knogler og muskler.
Mineralet jern
Er godt for stofskiftet og hjælper ilten rundt i kroppen.
Mineralet kobber
Er godt for bindevævet og jernomsætningen. ** Jeg har ændret her!**
Mineralet magnesium
Bidrager til stofskiftet og forbedrer nerveimpulser til muskler og hjerte.
Mineralet mangan
Hjælper på stofskiftets omsætning af kulhydrater og fedtstoffer.
Mineralet zink
Er godt for stofskiftet, arveanlæg, væv, organer og sårheling.

Undgå …

Her er nogle ting, du ikke bør give fuglene, da de kan være mere eller mindre giftige for fugle, eller fordi de kan have en uønsket virkning:

  • Asparges
  • Avocado
  • Aubergine
  • Kartofler
  • Oliven