Elegant græsparakit (neophema elegans, svensk: elegant papegoja, norsk: elegant papegøye) lever i to adskilte områder i Australien, i den sydvestligste del af delstaten Western Australia og i den sydøstligste del af delstaten South Australia og lidt ind i delstaten Victoria.
Elegant græsparakit kan findes i mange forskellige områder, bare der er adgang til ferskvand, fx græssletter, skovområder, åbne områder med spredte buske og træer, samt i opdyrkede marker og plantager.
Fuglen kan blive op til omkring 22 cm lang og veje op til cirka 45 gram. Kroppen er overvejende grøn, mens bugen er i en lidt mere gullig nuance. Næbet er mørkt hornfarvet, og over næbet er der et tofarvet, blåt bånd. Nederst på vingerne er der en blålig kant. Fødderne er også hornfarvede. Hunnen er mere mat i farverne end hannen, og hendes pandebånd er normalt smallere. Den kan blive op til omkring 7 år gammel, når den lever frit, mens den i et fuglehold kan blive op til omkring 10 år gammel.
I naturen spiser elegant græsparakit primært græs- og ukrudtsfrø, urter, bær og frugter. De tager også gerne mindre insekter som proteintilskud, fx i form af termitter, myrepupper, små larver, og hvad den ellers er i stand til at finde og fange. Det er især op til yngletiden, og når der er unger, der skal fodres, at de spiser insekter
Føden findes som regel på eller nær jorden. Uden for yngletiden kan de samle sig i flokke på op til 100 fugle for at lede efter vand og føde, men i yngletiden holder parrene sig mest for sig selv.
I naturen strækker yngletiden sig fra juli til hen i november eller efter længere nedbørsperioder, der resulterer i masser af føde. De får typisk 1, men de kan også få 2 eller 3 kuld, hvis der er masser af føde tilgængelig.
Reden bygges typisk cirka 15 meter over jorden i et hul i en gren eller en træstamme i et eukalyptustræ. De kan dog også vælge at bygge rede i store buske eller træer med pigge på, der kan beskytte mod slanger, rotter, dingoer og andre rovdyr, der gerne sætter fugleæg og -unger på menuen.
Hunnen lægger normalt 4 til 5 æg, men hun kan lægge op til 7 æg, hvis ellers humøret og biologien er til det. Hun ruger på æggene i cirka 20 dage, og efter udklækning forbliver underne i reden i cirka 4 uger. Når ungerne er kommet ud af reden, fodres de af forældrene i yderligere cirka 4 uger, indtil de er blevet selvstændige nok til at klare sig selv. Ungerne er kønsmodne i en alder af 11- 12 måneder.
Fuglehold
Elegant græsparakit lever op til sit navn, det er virkelig en elegant og yndefuld flyver, og den flyver gerne hurtigt rundt i volieren mellem de forskellige grene. Det kan være en god begynderfugl, men også garvede fuglefolk kan have stor glæde af den. Den laver ikke meget larm, så risikoen for naboklager er ikke så stor.
Den er rolig af sind, så den kan sagtens gå sammen med andre mindre fugle, som ikke er aggressive. Det vil sige, den er knap så rolig i yngletiden, hvor den kan være noget oppe på tæerne over for andre fugle. Det er især fugle, der yngler i åbne reder, som fx kanariefugl og diamantdue, der kan få den op på tæerne, hvilket kan resultere i, at den bider de andre fugles unger.
Undlad at have flere forskellige arter af græsparakitter gående sammen, da de kan krydses indbyrdes, hvilket nemt kan ende i noget værre skrammel.
Elegant græsparakit er ikke kun glad for at flyve mellem grenene, den vil også gerne klatre i dem, og den vil også meget gerne have fuglelegetøj, som fx klatretov. Vær opmærksom på, at legetøjet skal være lavet af naturmateriale og uden skadelige stoffer.
Du kan holde elegant græsparakit i et stort kassebur, men en voliere er selvfølgelig langt at fortrække. Den kan være ude hele året, men i så fald vil det være en god ide med afskærmning på de tre sider af volieren, så det ikke kan blæse for meget ind til den, og at der er et frostfrit inderum, hvor den kan få vand og foder i vintermånederne. Du kan læse mere om bure og voliere i artiklen Størrelse på bur og voliere, og du kan læse mere om et frostfrit inderum i artiklen Inderum til fugle.
Der skal naturligvis være siddegrene og bundlag i bur/voliere, men det er ikke lige meget, hvad du bruger. Læs mere om egnede siddegrene i artiklen Siddegrene og om egnede bundlag i artiklen Bundlag i bur og voliere.
Parakitter er glade for at gnave i alt, hvad der kan gnaves i, så det kan være svært at have levende planter inden for næbs rækkevidde, men prøv alligevel. Dels pynter det op i bur/voliere, og dels kan plantedelene i værste fald bruges som redemateriale. Og fuglene er også glade for muligheden for at undersøge planterne, og så har de også noget de kan gemme sig lidt væk i. Du kan læse om egnede planter i artiklen Planter til bur og voliere.
Selvom elegant græsparakit gerne hakker i planter med mere, så skal den selvfølgelig have rigtig mad. Du kan give den foder i pilleform, men den vil sætte mere pris på en parakitblanding med en bred vifte af forskellige frø, fx fra græs og ukrudt. Men pas på med at give for mange solsikkefrø, da de er temmelig fedende.
Du kan give parakitblandingen i spiret form, hvilket er langt at foretrække.
Proteiner i form af animalsk foder skal de også tilbydes, især op til yngletiden og mens der er unger der skal fodres. Den animalske føde kan fx bestå af levende eller frosne melorm. Læs mere om foder og spiring af frø i artiklen Foder og vand.
Du kan supplere op med frugt og grønt, hvilket du kan læse mere om i artiklen Frugt og grønt til fugle.
Du kan også give fuglene et tilskud af vitaminer og mineraler, hvilket du kan læse mere om i artiklen Tilskud af vitaminer og mineraler.
Du kan desuden give en hirsekolbe i ny og næ som en slags snack.
Opdræt
Hvis du vil opdrætte elegant græsparakit, er det selvfølgelig vigtig at have styr på kønnene. Det er ikke altid nemt at se forskel på hanner og hunner, især ikke, når fuglene er meget unge. Hvis dine fugle ikke yngler, og du bliver i tvivl om, hvorvidt du har en han og en hun, kan du lade dem kønsteste. Læs mere i artiklen Kønstest af fugle.
Hvis du har en af hvert køn, og de er i god form og får masser af energirigtig og proteinholdig mad, og de ellers er kønsmodne, så varer det som regel ikke længe, før de får lyst til at yngle.
Du kan hjælpe dem lidt på vej ved at sætte flere redekasser op så højt som muligt og gerne i lidt forskellige størrelser, så de har noget at vælge mellem. Redekasserne kan fx være 15 cm i bredden, 15 cm i dybden og 30 cm høj med et indgangs hul på 4 til cm 5 cm, eller 20 cm i bredde og dybde og 35 cm høj med et tilsvarende indgangshul. I bunden af redekasserne kan du lægge et lag høvlspåner. Vær opmærksom på, at der ikke må være harpiks i høvlspånerne. Læs mere om redekasser og egnet redemateriale i artiklen Redekasser og redemateriale.
Ungerne skal have det samme at spise som de voksne fugle men med mere proteiner i form af forskellige foderdyr.
Nå ungerne er blevet selvstændige og selv kan spise og drikke, er det bedst at flytte dem, så forældrene får noget fred og ro – og måske privatliv nok til at planlægge endnu et kuld unger. Men alt med måde, lad dem højst få to kuld unger om året.