Dybowskis dråbeastrild (euschistospiza dybowskii, svensk: rødryggastrild, norsk: rødryggastrild) findes udbredt i store dele af Afrika, bl.a. Cameroun, Central Afrika, Congo, Senegal, Uganda, Sierra Leone og Nigeria.
Den lever på åbne, tørre græssletter og savanner med spredte træer, tæt på vandløb, floder eller søer.
I naturen finder dybowskis dråbeastrild primært sin føde på jorden, føden består hovedsageligt af hel- og halvmodne græs- og ukrudtsfrø, forskellige urter, modne bær og frugt. Men især op til yngletiden, og når der er unger, der skal fodres, spiser den også gerne insekter, som fx bladlus og termitter, som den finder i træer og buske.
Hannens hoved, nakke og bryst er mørkegrå, mens dele af ryggen, gumpen og overhalefjer er røde, og på siderne har den mange hvide prikker. Benene er nærmest hornfarvede, mens næbbet er sort og øjnene er mørkebrune.
Hunnen ligner hannen en hel del, men den er ofte lidt mere mat i farverne og mere grå på maven.
Dybowskis dråbeastrild bliver op til 11-12 cm fra næb til halespids, og opnår en vægt på ca. 13 gram. I naturen lever den typisk i 4-5 år, men den kan bliver noget ældre i et fuglehold.
Man ved ikke meget om dybowskis dråbeastrilds ynglevaner i naturen, den meste viden stammer fra observationer af deres adfærd i fuglehold.
Når hannen mener, det er på tide med familieforøgelse, danser og synger han for hunnen, ofte med noget redemateriale i næbbet som en fin hentydning til hans hensigter.
Reden bygges typisk mellem 50 og 150 cm over jorden i en busk. Den bygges af egnede materialer, som fx græsstrå, hø, malm, blade og mos, og den har et indgangsrør på ca. 10 cm i siden. Reden fores med, fjer, dyrehår, mos og andre bløde materialer.
Hunnen lægger normalt mellem 4 og 6 æg, som forældrene så skiftes til at ruge på i ca. 14 dage. Efter udklækning bliver ungerne i reden i ca. 3 uger, inden de vover sig ud i den store verden. De fodres af forældrene i yderligere ca. 3 uger, hvorefter de er i stand til at klare sig selv.
Fuglehold
Dybowskis dråbeastrild er ikke en typisk begynderfugl, da hannen kan være ekstremt aggressiv, både over for hunnen samt over for større unger, især unger af hankøn. Det gælder også for hanfugle af andre astrild-arter, især hvis de har røde farver i fjerdragten.
Ikke desto mindre er dybowskis dråbeastrild en dejlig fugl, som er rimelig ynglevillig, når først den går i gang. Den er også rimelig redefast, hvilket vil sige, at der skal en del til, før den forlader reden. Og selv da vil den ofte vende tilbage til reden igen. Holder du dybowskis dråbeastrild i dit fuglehold, vil du ikke blive skuffet.
Vil du holde dybowskis dråbeastrild, skal du have en voliere eller et rummeligt kassebur, så den har masser af plads. Du kan læse mere om passende størrelser for bur og voliere i artiklen Størrelse på bur og voliere.
Fuglen har det bedst ved en temperature fra 20 til 30 grader så hvis den skal være ude om sommeren, kan det være en fordel at have et inderum, som den kan søge ind i, hvis den synes, at det er blevet lidt fodkoldt, eller hvis det bliver for meget med blæst og regn. Du kan læse mere om inderum i artiklen Inderum til fugle. Når efteråret nærmer sig, og temperaturen i længere perioder kommer under 20 grader, er det bedst at flytte den indendørs til overvintring, indtil næste sommer melder sin ankomst.
Da dybowskis dråbeastrild kan være en noget sky fugl, er det bedst at indrette bur eller voliere med noget stedsegrøn, så den har mulighed for at gemme sig lidt. Læs om egnede planter i artiklen Planter til bur og voliere. Siddegrene af naturtræ er langt at fortrække, læs mere om egnede siddegrene i artiklen Siddegrene. Du kan læse om egnede bundlag i artiklen Bundlag i bur og voliere.
Dybowskis dråbeastrild har et hurtigt stofskifte, og den er meget livlig. Det betyder, at den forbrænder meget energi, og det betyder selvfølgelig så også, at den spiser meget – den skal derfor helst have lys 12 timer i døgnet, så den kan nå at spise og drikke nok inden natten.
En tropeblanding der også indeholder græs og ukrudtsfrø vil de sætte stor pris på, den kan gives i tør eller spiret tilstand, men bedst er det, når frøene er spiret. Hirsekolber tages også med glæde, men de er mere som snacks, de må ikke erstatte tropeblandingen. Frugt og grønt kan også gives som fodertilskud, og her er der rigtigt meget at vælge imellem, så hvis fuglene ikke har lyst til det ene, er det muligt at prøve noget andet. Læs mere i artiklen Frugt og grønt til fugle. Når fuglene er i fældning eller op til yngletiden, kan det være en god ide med ekstra vitaminer og mineraler, det kan du læse mere om i artiklen Tilskud af vitaminer og mineraler.
Af animalsk foder med ekstra protein kan gives levende eller frosne melorm eller Pinkies (spyfluelarver), Buffalo (melormlarver ), Hermetia (sorte soldatfluelarver) og æggefoder. Det er ikke sikkert, at de vil spise alle de forskellige proteinkilder, så prøv dig frem. De har især brug for animalsk foder op til yngletiden, og når der er unger, der skal fodres, og her har hunnen desuden glæde af et kalktilskud i form af sepiaskaller eller knuste østersskaller. Læs mere i artiklen Foder og vand.
Mad- og vandskåle tømmes og rengøres hver dag eller oftere, hvis der er behov for det. Husk at placere dem, så fuglene ikke kan komme til at klatte i dem. Dybowskis dråbeastrild skal også altid have adgang til rent vand, den kan bade i.
Opdræt
Det kan være svært at se forskel på hanner og hunner, selvom der er en lille farveforskel på maven. Forskellen bliver tydeligere, hvis man puster lidt til fjerene på maven under skarpt lys, men ellers kan det være nødvendigt med en kønstest for at være sikker på, at det vitterligt er en han og en hun, du har gående sammen. Læs mere i artiklen Kønstest af fugle.
Har du sat stedsegrønt ind til fuglene i bur eller voliere, kan de finde på at bygge rede i det stedsegrønne. Hvis der hænger grene og grønt ned til bunden af buret, kan de også finde på at bygge rede på selve bunden. Bygger de rede i det stedsegrønne eller på bunden, vil reden være lettere oval og have en sideindgang. Men sæt alligevel redekasser op til dem, så de selv kan vælge, og sæt dem gerne op i forskellige højder, og gerne inde mellem grene og stedsegrønt. Du kan fx give dem en lukket kurverede og en halvåben redekasse. Du kan læse mere om redekasser og egnet redemateriale i artiklen Redekasser og redemateriale.
Hannen kan som nævnt være meget aggressiv over for sine egne unger, især de unge hanner. Du skal derfor flytte ungerne, lige så snart de kan klare sig selv, hvilket er cirka 3 uger efter de har forladt reden. Ungerne er udfarvet efter yderligere ca. 3 måneder, og de er kønsmodne efter ca. 6 mrd. Men vent med at lade dem yngle, til de er ca. 1 år, så er de fuldt udviklede. Det er især vigtigt, at hunnen er fuldt udviklet, så hun undgår læggenød, eller at det tager for hårdt på hende.