Cubafinke (tiaris canora, svensk: talltangara, norsk: kubagrassporv) lever, som navnet antyder, frit på Cuba, hvor den er meget udbredt. Den lever bl.a. i subtropiske og tropiske skove, på græssletter og i granskove, men den findes også i menneskabte områder som fx parker og landbrugsområder.
Cubafinken er ca. 10 cm fra næb til halespids. Hannen har en gråsort pande og ansigt, på hals og op over øjnene har den et gult bånd. Øjnene er brune, næbet er sort, mens brystet øverst er gråsort som går over i en mere grå farve ned mod maven. Ryggen og vingerne er grågrønne og benene er gråbrune. Hunnen ligner hannen, men hendes farver er mere matte.
I naturen lever cubafinke af forskellige halv- og helmodne græs- og ukrudtsfrø, korn, små bær, frugt og grønt, samt små insekter og andet småkryb, som de støder på, når de leder efter føde på jorden og i træer og buske.
Cubafinken kan yngle året rundt, men oftest foretrækker den at yngle sidst i regntiden, hvor der er flere insekter og fødeudvalget er større, der kan agere proteintilskud til ungerne. Når hannen er i ynglestemning synger han for hunnen, og når hunnen også er klar til at yngle, hjælper de hinanden med at bygge en rede.
Reden bygges som regel i en busk eller et træ med spidse torne på som kan yde lidt beskyttelse mod andre dyr, der har fugleæg eller unger på menukortet. Reden er rund med en indgang øverst, og den kan fx bestå af græs, hø og halm, kviste, blade, mos, fjer og dyrehår.
Når reden er færdig, lægger hunnen 2 til 4 æg, som både hannen og hunnen ruger på i 12 til 14 dage, indtil æggene klækker. Ungerne bliver fodret i reden med samme føde, som forældrene selv spiser. Det er primært hannen, der står for at skaffe føden, mens ungerne er i reden.
Efter ca. 3 uger i den trygge rede er ungerne klar til at forlade den og tage omverdenen i nærmere øjesyn, men de bliver fodret af forældrene i yderligere cirka 3 uger, indtil de er i stand til at klare sig selv. Ikke lang tid herefter flyver ungerne væk for at starte deres eget liv og senere selv stifte familie.
Fuglehold
At have et par cubafinker i sit fuglehold er en stor oplevelse. Dels er det flotte fugle, og dels synger hannen smukt, især når han føler sig oplagt til familieforøgelse. Alle kan holde disse fugle, både nye inden for fuglehold samt de mere garvede fuglefolk.
Du kan kun have ét par cubafinker gående sammen, da hannen bliver meget krigerisk over for andre hanner i yngletiden. Du kan dog sagtens have cubafinker gående sammen med andre små fugle, fx gouldsamadiner og kanariefugl dog lige med en enkelt undtagelse: Du skal undgå fugle, der ligner cubafinken i farverne, da de kan risikere at udløse hannens krigeriske temperament.
Et passende bur til et par cubafinker kan fx være 1 meter langt, 50 cm højt og 40 cm bredt. Et kassebur vil være velegnet til disse fugle, men en voliere er selvfølgelig bedre. Cubafinke kan gå ude hele året, bare der er et frostfrit inderum. Du kan læse mere om bur og voliere til dine fugle i artiklen Størrelse på bur og voliere, og du kan læse mere om frostfrit indrum i artiklen Inderum til fugle.
Langt de fleste fugle sætter pris på, at der er noget vegetation, som de enten kan bygge rede i eller gemme sig i, hvis der er lidt uro omkring dem, eller de bare vil være lidt alene. Og det gælder også cubafinken. Du kan læse om egnede planter, og om planter du skal undgå, i artiklen Planter til bur og voliere.
Siddegrene og bundlag er også en vigtig del af indretningen i bur og voliere, og det er ikke lige meget, hvad du vælger til dine fugle. Det kan du læse mere om i artiklerne Siddegrene og Bundlag i bur og voliere.
Som andre småfugle har cubafinken et hurtigt stofskifte, og den er meget livlig. Det betyder, at den forbrænder meget energi, og det betyder selvfølgelig så også, at den spiser meget – den skal derfor helst have lys 12 timer i døgnet eller mere, så den kan nå at spise og drikke nok, inden den skal sove.
Du kan fodre cubafinke med en tropeblanding, og finder du en, der indeholder græs og ukrudtsfrø, vil det blive værdsat. Frøene kan gives i tør eller spiret tilstand, men du bliver mere populær, hvis du giver dem i spiret tilstand. Hænger du en hirsekolbe ind i bur/voliere, er der næsten ingen ende på din popularitet, men hirsekolben må ikke erstatte tropeblandingen. Den skal mere svare til lørdagsslik, som gives en eller to gange om ugen eller ved særlige lejligheder.
Cubafinke er også glad for animalsk foder, og her kan du give levende eller frosne melorm eller andet småkryb. Du kan læse mere om animalsk foder i artiklen Foder og vand. Når fuglen er i fældning eller op til yngletiden, kan du give den ekstra vitaminer og mineraler, det kan du læse mere om i artiklen Tilskud af vitaminer og mineraler.
Opdræt
Det er rimeligt nemt at få cubafinker til at yngle. Og de er ikke kræsne, når det kommer til redebygningen. Du kan tilbyde dem en halvåben redekasse eller en flettet kurverede, men de kan også finde på at bygge rede fra bunden af i grene og stedsegrønt eller kviste, hvis du har den slags i buret/volieren. Sørg for at give dem et par købereder, de kan vælge mellem og for at de har adgang til materiale, så de kan bygge en rede fra bunden af. Læs mere i artiklen Redekasser og redemateriale.
Vær opmærksom på, at cubafinken ikke er særlig redefast, så hannen og hunnen er hurtige til at forlade reden, hvis der er støj og uro i nærheden. Det kan fx være når du fodrer, skifter bundlag eller hvis du vil udføre redekontrol. Men de vender heldigvis hurtigt tilbage til reden, når der atter bliver stille. Der sker sjældent noget ved, at de forlader reden, bare æggene eller ungerne ikke når at blive for kolde. Så sørg for at forstyrre dem i så kort tid som muligt.
Når ungerne er blevet selvstændige og kan spise og drikke selv, sådan cirka 3 uger efter de har forladt reden, så skal du flytte dem til et andet bur/voliere, da hannen ellers kan finde på at jage dem. Det er især de unge hanner, der er i farezonen, og især når de begynder at udfarve.
Ofte vil forældrene starte på et nyt kuld unger, før det forrige kuld er blevet selvstændige, det sker der ikke så meget ved, men lad dem højest få 3 kuld unger om året, da det slider hårdt på forældrene.
Ungerne er kønsmodne efter ca. 6 måneder, men lad dem ikke yngle før de er omkring 1 år gamle og dermed fuldt udviklede. Det gælder især for hunnen, der skal være fuldt udviklet for at undgå læggenød.