Brunbrystet sivfinke (lonchura castaneothorax, svensk: brunbröstad munia, norsk: sivnonne) lever frit i det nordvestlige og den østlige del af Australien og i dele af Ny Guinea.
Den holder til i områder med siv og græsarealer og med masser af vand, fx langs kanaler og floder, i mangroveskove, ved søer, nær rismarker og nær marker med sukkerrør og korn. Der må dog ikke være for meget vand, i regntiden søger den længere ind i landet, hvor det hele ikke er oversvømmet, og den vender så tilbage igen efter regntiden.
Den er blevet “importeret” til Fransk Polynesien midt i den sydlige del af Stillehavet, og her har den tilpasset sig andre habitater, den kan fx findes på græsmarker og andre landområder med lav beplantning og såmænd også i almindelige haver.
Brunbrystet sivfinke lever overvejende af forskellige slags græs- og ukrudtsfrø og afgrøder som fx ris og byg. Den kan gøre store indhug på opdyrkede marker, hvorfor landmænd ofte anser den for at være et skadedyr. Frøene spises oftest, mens de sidder på planterne, men de kan dog også spises, efter de er modnet og faldet ned på jorden.
Især op til ynglesæsonen, og mens der er unger, der skal fodres, spiser den også insekter, fx flyvende termitter, og andre småkryb.
Brunbrystet sivfinke opnår en længde på ca. 11 cm fra næb til halespids og en vægt på omkring 14 gram. Levetiden er 3 til 4 år i naturen og 4 til 6 år i et fuglehold.
Hos hannen er panden og issen samt nakken lyse over i det gråbrune med utydelige brunlige striber, næbet er blågråt, ryggen er mere over i en kanelbrun farve, mens gumpen og halefjer er gule eller gulbrune. Strube, kinder og siden af halsen er brunsorte, brystet er gyldent brun med en sort stribe, bugen er lys og benene er hornfarvet.
Hunnen ligner hannen, men hendes farver kan være mere matte og den sorte streg på brystet kan være smallere.
Hen i mod slutningen af regntiden starter ynglesæsonen for de brunbrystede sivfinker. De bygger rede i en højde på 1 til 2 meter over jorden, fx mellem siv eller bambus eller i buske og træer. Reden bygges af bambusblade, græsstængler, mos og kviste, blade og den bliver foret med fjer, mos og andre bløde plantematerialer. Det er normalt hannen, der skaffer redematerialet, og hunnen der former reden. Ofte bygges rederne som små kolonier, hvor flere par fugle bygger rede få meter fra hinanden.
Når reden er klar, og hannen er klar, giver han en opvisning i sang og dans for hunnen, hvorefter hunnen normalt falder pladask for hannens charme, og indbyder til parring. Når så den side af sagen er overstået, bliver der efterfølgerne normalt lagt 4 til 6. Hannen og hunnen skiftes til at ruge på æggene i ca. 14 dage. Om natten er det hunnen, der ruger, mens hannen pænt må sidde uden for reden og passe på hunnen og æggene/ungerne. Ungerne forlader reden ca. 3 uger efter udklækning, men fodres fortsat i yderligere ca. 3 uger af forældrene, inden de er i stand til selv at spise og drikke. Ungerne bliver tit i nærheden af reden og forældrene et par uger efter de er blevet selvstændige, hvorefter de flyver afsted for at selv at finde et sted med en masse vand og føde, for senere selv at stifte familie.
Fuglehold
Brunbrystet sivfinke er en lidt sky og tilbageholden fugl, der ikke gør meget væsen af sig. Den er tilfreds med at kunne sidde lidt i skjul og holde øje med, hvad der sker i buret eller uden for buret.
Et kassebur der måler 100 cm i længden, 40 cm i bredden og 50 cm i højden vil være udmærket til et par brunbrystet sivfinke, men buret må naturligvis gerne være større. Hvis du har en voliere, vil det være endnu bedre. En voliere på 2 meter på hver led, vil give dig mulighed for at have et par sivfinker samt et eller to par af andre rolige fuglearter, som de kan gå sammen med. Du kan læse mere om bur- og volierestørrelser i artiklen Størrelse på bur og voliere.
En voliere bør være aflukket på de tre af siderne, så fuglene ikke bliver skræmte af hvad der sker udenfor, og så det ikke kan regne og blæse for meget på dem. Sæt gerne en masse grene med blade på ind langs sidderne i volieren, eller plant levende planter i og omkring volieren. Det giver fuglene mere naturlige omgivelser, og de kan gemme sig bag bladene, hvis de bliver skræmte. Og så bliver det også kønnere for dig at se på. Læs mere i artiklen Planter til bur og voliere. Bemærk, at brunbrystet sivfinke fortrækker mellem 15 og 25 grader, og ikke under 10 grader, så de kan ikke gå i en udendørs voliere hele året, heller ikke selvom volieren har et frostfrit inderum. Hen ad efteråret, skal de flyttes indendørs.
Med hensyn til siddegrene, så er det ikke helt lige meget, hvad du tilbyder dine fugle, det kan du læse mere om i artiklen Siddegrene. Brunbrystet sivfinkes negle vokser ret hurtigt, så her er det endnu vigtigere end for så mange andre småfugle, at du vælger de rette siddegrene. Du kan læse om egnede bundlag i artiklen Bundlag i bur og voliere.
Du kan fodre brunbrystet sivfinke med en tropeblanding, der indeholder græs- og ukrudtsfrø, eller du kan købe græs- og ukrudtsfrø separat og selv blande dem i en tropeblanding, da deres føde i naturen primært består af frø. Det er det bedst at give frøene i spiret form, fordi de så får flere vitaminer og mineraler.
En hirsekolbe i ny og næ som snacks er populært hos fuglene, men den må ikke erstatte tropeblandingen. Lidt frugt og grønt kan du også tilbyde dem, læs mere i artiklen Frugt og grønt til fugle. Ud over de vitaminer og mineraler, der i frugt og grønt, kan du give lidt vitamintilskud, fx i fom af Vi-spu-min og levertran, det kan du læse mere om i artiklen Tilskud af vitaminer og mineraler.
Især op til yngletiden, og mens der er unger, kan du give fuglene proteintilskud, fx i form æggefoder, levende eller frosne melorm eller Pinkies (spyfluelarver), Buffalo (melormlarver ) og Hermetia (sorte soldatfluelarver). Det er ikke sikkert, at de vil spise alle de forskellige proteinkilder, så prøv dig frem. I yngletiden har hunnen desuden glæde af et kalktilskud i form af sepiaskaller eller østersskaller. Du kan læse om spiring af frø, æggefoder, opdræt af melorm i artiklen Foder og vand.
Drikke- og badevand skal der selvfølgelig også være. Stil foder- og vand, så fuglene ikke kan komme til at klatte i det. Skålene bør rengøres og foder og vand bør udskiftes dagligt eller oftere, hvis der er behov for det.
Opdræt
Brunbrystet sivfinke kan være lidt kræsen, når den skal finde sin mage. Køber du en hun og en han, så vil det være bedst, hvis de allerede har vist sympati for hinanden, ellers risikerer du, at de ikke vil have noget med hinanden at gøre. Er der sympati, er det til gengæld relativt nemt at få dem til at yngle.
Vær opmærksom på, at hanner og hunner ligner hinanden en del, så det kan være svært at se forskel på de to køn. Det kan derfor være en god ide med en kønstest, hvis du ikke har fået certifikat på kønnene, da du købte fuglene.
Hvis du har sat grene med små sidegrene eller noget stedsegrønt ind i buret eller volieren, så er der en stor chance for, at de vil bygge rede der. Men sæt også gerne halvåbne redekasser op til dem, så de har noget at vælge imellem, læs mere i artiklen Redekasser og redemateriale, hvor du også kan læse om egnet redemateriale.
Når ungerne er blevet gammel nok til at spise og drikke selv, er det bedst at flytte dem fra forældrene, dels fordi ungerne kan forstyrre forældrene, der måske har planer om endnu et kuld unger, og dels for at give de gamle lidt fred og ro. Nogle gange kan forældrene være lidt for ynglevillige, de kan finde på at begynde på et nyt kuld unger, før det første kuld er blevet selvstændige. Det slider ekstra hårdt på forældrene, fordi de får ekstra travlt med at ruge og fodre unger.
Det slider i det hele taget hårdt på fuglene at ruge og opdrætte unger, så du bør ikke lade dem få mere end 2-3 kuld unger om året.