Brillefugl (zosterops palpebrosus, svensk: indisk glasögonfågel, norsk: lundbrillefugl). Der findes en del underarter af brillefugl, men de lever, spiser og yngler på stort set samme måde, så jeg har slået dem sammen i denne artikel.
De forskellige arter af brillefugl lever spredt i en stor del af Østen i bl.a. Indien, Sri Lanka, Andaman- og Nicobarøerne, Bangladesh, Nepal, Bhutan, Kina, Cambodja, Thailand og Myanmar. Den lever for det meste i skove, mangroveområder, haver og plantager. Den kan findes helt op til omkring 2.300 meters højde over havets overflade.
Uden for yngletiden færdes de i mindre flokke på 20 til 30 fugle.
Hannen og hunnen ligner hinanden. De har begge en gullig isse, hals, nakke, ryg og vinger. En del af brystet og maven er lyse over i det gråhvide, mens benene er mørke og næbet er sort/hornfarvet. Og så har de en hvid ring omkring øjnene, der har givet fuglen dens danske navn.
Brillefugl opnår en længde på 8 til 10 cm og en vægt på 10 til 13 gram. Deres levealder er omkring 8 år i et fuglehold og lidt mindre i naturen.
Føden findes som regel i buske og træer og består hovedsageligt af forskellige frugter, som fx guava, dragefrugt, pitahaya, papaya og mango samt forskellige bær. Blomsterknopper, blomster samt pollen og nektar står også på menuen. Især op til yngletiden, og når der er unger, der skal opfodres, suppleres kosten op med insekter. Brillefugl søger sjældent ned mod jorden, men hvis den ikke kan finde føde i højderne, kan den også spise græs- og ukrudtsfrø.
Brillefuglens yngler mellem februar og september, og er mest aktive omkring april. Yngleperioden kan dog svinge lidt afhængig af levested.
Reden er normalt en halvåben rede, der ligner en kanariefuglerede. Den bygges normalt i en busk, et træ eller i et bambuskrat, og den består typisk af græs, plantedele, siv og edderkoppespind. Som foring bruges fx lav, fjer, dyrehår og andre bløde materialer.
Hunnen lægger normalt 2 æg, men kan dog lægge op til 4 æg. Hun ruger på æggene i ca. 10 dage, og efter yderligere 10 til 12 dage forlader ungerne reden. Det er en ret kort ruge- og redetid inden for fugleverden.
Begge forældre fodrer ungerne, efter de har forladt reden, indtil ungerne kan klare sig selv efter cirka 14 dage. Mens der er æg og unger i reden, er der flere forskellige dyrearter der meget gerne vil have fat i en lækkerbisken, bl.a. slanger, rotter, en særlig flagermusart og andre fugle.
Fuglehold
Brillefugl er ikke en typisk begynderfugl, fordi den er krævende med hensyn til foder. Den er også mere krævende med hensyn til rengøring, fordi dens klatter er meget flydende. Men det er en skøn lille fugl, så hvis du er villig til at yde en ekstra indsats, så er den det værd.
Hvis du vil holde brillefugl i bur, skal buret være mindst 150 cm langt, 50 cm højt og 50 cm bredt, men det vil helt klart være bedre med en rummelig voliere. Du kan læse mere om passende størrelser i artiklen Størrelse på bur og voliere. Har du den gående udendørs, bør der være et inderum, som den kan trække sig tilbage til, hvis den synes vejret er for surt. Den kan overvintre udendørs, hvis bare den sættes ud om sommeren, mens temperaturen er 17 til 20 grader, så den langsomt kan vænne sig til at vejret bliver koldere. I vinterhalvåret skal den have adgang til et frostfrit inderum, læs mere om et frostfrit rum i artiklen Inderum til fugle.
Brillefugle vil sætte stor pris på planter i bur eller voliere, så de har noget at gemme sig mellem, og noget som de kan bygge rede i. Du kan læse mere om egnede planter i artiklen Planter til bur og voliere. Artiklen fortæller også om planter, du skal undgå, fordi de kan være giftige for fuglene. Du kan læse om siddegrene til bur og voliere i artiklen Siddegrene, og i artiklen Bundlag i bur og voliere kan du læse om egnede bundlag.
Som nævnt ovenfor, er brillefugl lidt krævende med hensyn til foder. De skal have en varieret kost, der primært skal bestå af frugt og grønt samt forskellige små foderdyr og æggefoder. Hertil kommer en god tropeblanding med en bred vifte af forskellige frø, der bl.a. indeholder græs- og ukrudtsfrø og også gerne kanariefrø. Frøene kan gives tørre, men besværer du dig med at lade dem spire, vil det blive værdsat. Læs mere om foder og spirede frø i artiklen Foder og vand.
Vitaminer og mineraler kan med fordel tilføjes foderet eller vandet, især under fældning og op til yngletiden. Det kan du læse mere om i artiklen Tilskud af vitaminer og mineraler.
Hirsekolber er en yderst populær spise, men kolberne må ikke erstatte det almindelige foder – hirsekolber er bare ekstra snacks mellem måltiderne.
Opdræt
Hvis du vil have et par brillefugle til at yngle, skal du selvfølgelig først og fremmest være sikker på, at du har en han og en hun. Da det kan være svært at se forskel på kønnene, er det bedst at få dem kønstestet, hvis du ikke i forvejen har certifikat på kønnene, det kan du læse mere om i artiklen Kønstest af fugle.
Hvis du vil opdrætte brillefugle i et bur, er det bedst kun at have de to fugle i buret. Hannen kan være krigerisk og betragte buret som sit private territorium, og det ender ikke altid godt for andre fugle. Har du en større veltilplantet voliere, kan du godt have flere forskellige fugle gående sammen, men du bør nøjes med et enkelt par brillefugle, de øvrige fugle skal helst have nogenlunde samme størrelse og samtidigt have et roligt gemyt .
Som altid bør du undgå at have forskellige arter gående sammen, hvis de kan yngle indbyrdes, da det nemt kan resultere i noget skravl, der ikke er levedygtigt, samtidig med at det giver rod i racerne, hvis du vil sælge ungerne.
Brillefugle fortrækker at bygge rede fra bunden af i en tæt busk eller et bundt afklippede grene, gerne med blade på eller noget stedsegrønt. Men sæt også gerne et par reder op til dem, det kan fx være kanariereder. Det kan jo være, du har et par, der er lidt dovne i det. Bemærk, brillefugle bruger ikke almindelige redekasser.
De skal selvfølgelig have egnede byggematerialer, og her kan du fx give dem kokostrevler, græsstrå og blade. De skal også bruge noget til at fore reden med, det kan du læse mere om i artiklen Redekasser og redemateriale. Sørg for, at der er rigeligt af byggematerialer til fuglene, især hvis du har dem gående sammen med andre fugle. De har en kedelig vane med at stjæle redemateriale fra andre fugles reder, og det er værre, hvis de ikke er tilfredse med udbuddet af byggematerialer.
Når æggene er klækket, skal de små unger have en del animalsk og protinrigt foder, som forældrene kan give dem sammen med noget af forældrenes foder. Det animalske foder kan fx være æggefoder, en insektfoderblanding, små melorm, vingeløse fluer eller myreæg. Det gælder om at give dem en bred vifte af animalsk foder, så forældrene kan fodre med det, de synes er mest velegenet til ungerne.
Når ungerne er blevet helt selvstændige, kan de med fordel flyttes til et andet bur eller en anden voliere, da det vil give forældrene mere fred og ro. Og så kan forældrene måske få lyst til at begynde på endnu et kuld unger. Men lad dem ikke få mere end 2 til 3 kuld om året, da hvert kuld unger tage rimeligt hårdt på dem, især på hunnen.