Strandbergs fugle

Blåpandet amazonepapegøje (amazona aestiva aestiva, svensk: blåpannad amazon, norsk: turkis frontet amazon) lever vidt udbredt i Sydamerika i Argentina, Brasilien, Bolivia og Paraguay.

I naturen lever den i tropiske- og subtropiske skove og på sletter, og den kan leve i op til omkring 800 meters højde over havet.

Blåpandet amazonepapegøje bliver cirka 37,5 cm lang og opnår en vægt på ca. 450 gram. Den har fået sit navn efter et blåt bånd på panden oven over næbet. Den er gul på issen og på kinderne omkring øjnene, mens resten af kinderne, nakke, hals og bryst er grønne men kan indeholde antydninger af gul og/eller blå farve.

Skulder og vinger er mørkegrønne og kan have røde og gule områder, mens vingespidserne er blåsorte. Der kan være farveforskel på de enkelte fugle, så nogle har større områder med fx røde og gule farver end andre. Næbet er gråsort, mens fødderne er hornfarvet.

Der er ikke synlig forskel på hannen og hunnen.

Føden består primært af frø, frugter, grønsager, bladskud, blomsterknopper og nødder, som den fx finder i buske og træer og på opdyrkede marker, men den spiser også gerne forskellige former for insekter og andet kryb.

Flere steder opfattes den som skadedyr, da den kan opsøge marker og plantager og gøre stort indhug  i afgrøderne.

Når først to blåpandet amazonepapegøje har dannet par, forbliver de sammen resten af livet.

Yngleperioden falder normalt fra september til marts, afhængig af regntiden og hvilken del af Sydamerika de lever i.

Reden bygges gerne i et hul i en stor gren eller en træstamme, hvor de så selv kan tilpasse hullet med deres stærke næb. De afgnavne træstumper kan så bruges som redemateriale. Det sker dog også, at de dovner den og i stedet finder en eksisterende rede, som de så overtager som et andet par slumstormere.

Hunnen lægger 2 til 5 æg, som hun ruger på til de klækker efter ca. 27 dage. Ungerne bliver i reden i ca. 60 dage, hvorefter de er klar til at forlade reden. Hunnen står for alt arbejdet i reden, først med rugning og siden med at tage sig af ungerne og fodrer dem med mad, som hun har fået af hannen.

Fuglehold

Blåpandet amazonepapegøje er en af de mest udbredte gøjer i fuglehold over hele verden, dels fordi den har en mere overkommelig størrelse end de helt store papegøjer, og dels fordi det normalt er en venlig stemt fugl, der kan blive håndtam og lære at tale og sige lyde. I artiklen Sådan gør du fuglen håndtam kan du læse mere om, hvordan du gør den håndtam og lærer den ord eller lyde.

Den kan ikke kun lære ord og lyde, den kan også lære bordskik, som du kan se på billedet til højre.

Vær opmærksom på, at blåpandet amazonepapegøje typisk bliver omkring 40 år, og det er en fugl, der binder sig meget til sin ejer, især hvis du kun har en enkelt fugl. Så det er ikke en modefugl, du bare udskifter efter nogle måneder eller et par år. Køber du en blåpandet amazonepapegøje, skal du være forberedt på at have den i mange år.

Det er heller ikke en fugl, du bare kan have som en pyntegenstand i et bur. Det er en intelligent fugl, der kræver en masse opmærksomhed fra dig. Den skal desuden have legetøj, der kan tilfredsstille dens nysgerrighed, og det skal udskiftes med jævne mellemrum, da det ellers bliver for ensformigt at lege med. Du kan evt. give den noget legetøj i et par uger, hvorefter det udskiftes med noget andet legetøj. Du behøver dog ikke konstant købe nyt legetøj, efter en måneds tid eller to kan du genbruge det tidligere legetøj.

Det er lidt nemmere for dem at få tiden til at gå, hvis du har et par. Men de skal stadig have opmærksomhed og en masse legetøj, som de kan pusle med.

Et bur til blåpandet amazonepapegøje skal være så stort som muligt. Selv hvis du anskaffer det største bur, du kan finde, er det stadigt for lille, medmindre fuglen har mulighed for at komme ud af buret hver dag i mange timer. Bemærk, den skal være under opsyn, når den er ude af buret, da den elsker at bide i alt, hvad den finder interessant.

Det er selvfølgelig meget bedre, hvis du har mulighed for at have blåpandet amazonepapegøje i en stor udendørs voliere. Volieren bør i så fald have tag og være lukket på de 3 af siderne, så det ikke kan regne og blæse ind på fuglen. Blåpandet amazonepapegøje kan gå ude hele året, bare der er et frostfrit inderum at søge ind i om vinteren, eller hvis den har lyst til lidt ekstra fred og ro.

Du kan læse om passende størrelse på bur og voliere i artiklen Størrelse på bur og voliere, og du kan læse mere om inderum i volieren i artiklen Inderum til fugle.

Som sagt, så elsker blåpandet amazonepapegøje at bide i ting, og det gælder også planter, så det kan være svært om ikke umuligt at have planter inde i bur og voliere, men du kan selvfølgelig have pynteplanter stående i sikker afstand uden for bur/voliere. Du kan læse om egnede planter i artiklen Planter til bur og voliere.

Du kan læse om egnede siddegrene i artiklen Siddegrene, og du kan læse om egnede bundlag i artiklen Bundlag i bur og voliere.

Det bedste grundfoder til en blåpandet amazonepapegøje er en amazoneblanding eller en papegøjeblanding, der indeholder en bred vifte af frø, bl.a. fra korn og græskar. Frøene kan med fordel serveres spirede. Alternativt kan du fodre med pellets. Udover grundfoderet kan du give den frugt og grønt, insekter, vitaminer og mineraler og kalktilskud. Vitaminer og mineraler gives især, når fuglene er i fældning og op til yngletiden, mens kalktilskud især gives op til og i yngletiden.

Du kan læse mere om passende foder i artiklen Foder og vand, du kan læse om frugt og grøntsager i artiklen Frugt og grønt til fugle, og du kan læse om  vitaminer og mineraler i artiklen Tilskud af vitaminer og mineraler.

Da de gerne spiser en del frugt, kan deres klatter være rimeligt tynde og flydende, så det kan være nødvendig med en del rengøring af siddegrene og hyppige skift af bundlag.

Det er ikke kun omgivelserne, der skal gøres rene, blåpandet amazonepapegøje sætter stor pris på et bad, enten i form af et badekar i bur/voliere, eller ved at du oversprøjter den med en vandspray.

Opdræt

Du kan ikke se forskel på hanner og hunner, så hvis du vil have unger på pind, skal du være sikker på, at du har en af hver. Det kan du fx være, hvis du køber dem med certifikat eller hvis du selv får lavet en kønstest. Læs mere i artiklen Kønstest af fugle.

Giv gerne fuglene forskellige redekasser, de kan vælge mellem. Målene er ikke så vigtige, bare kasserne er store og høje nok, det kan fx være kasser på mellem 30x30x60 cm og 45x45x60 cm. Indgangshullet skal være mellem 10 og 15 cm. Det er en fordel, hvis reden har en form for lem eller låge, der sidder lidt højere oppe, end der hvor bundlaget ligger, så du kan udføre redekontrol, og så ungerne kan ringmærkes uden at du skal tage redekassen ned.

Redekasserne skal være lavet af noget stærkt og hårdt træ, der yderligere kan forstærkes med vinkeljern eller beslag af metal, så de gnaveglade fugle ikke kan komme til at gnave for meget i kassen. Du kan se et eksempel på en redekasse i videoen til højre.

I bunden af reden lægges et 10 -15 cm tykt lag høvlspåner. Det skal være rene høvlspåner, altså uden fx olie fra en kædesav, støv og skidt. Hunnen vil så selv forme den kommende rede, sådan som hun foretrækker den. Læs mere om redekasser og egnet redemateriale i artiklen Redekasser og redemateriale.

Ungerne spiser det samme som de voksne, men i vokseperioden, skal de have mere proteinrigt foder, fx i form af æggefoder og forskellige insekter og kryb.