Blåisset flagermuspapegøje (loriculus galgulus, svensk: blåkronad hängpapegoja, norsk: blåkronet hengende/blåissa flaggermuspapegøye) lever i Sydøstasien, bl.a. i det sydlige Burma, Thailand, Malaya, Singapore og i Indonesien på øerne Sumatra, Java og Borneo.
Den lever i såvel tropiske og subtropiske skove samt ved mangroveskove og i områder på op til omkring 1.300 meter over havets overflade.
Der er tydelig forskel på de to køn, hannen er overvejende grøn i forskellige nuancer, der nærmer sig neongrøn. Han har en særprægede blå isse samt en rød strube, næbet er sort, fødderne hornfarvede, en del af ryggen er gyldenbrun. Halen er rød, den nederste del af rumpen er også overvejende rød og har en gul kant. Hunnen er mere mat i farverne, den blå plet på issen er også mere mat og meget mindre tydelig end hos hannen, og hun mangler som regel den røde plat på halsen.
Blåisset flagermuspapegøje bliver cirka 12 cm. lang. Den kan leve op til ca. 15 år i fuglehold og noget kortere i naturen.
Blåisset flagermuspapegøje har fået sit navn for en opførsel, der ikke er normal for fugle, men som ellers er noget, der kendetegner flagermuse: Den sidder ikke på grene og sover, i stedet hænger den i fødderne, mens den “folder” hoved og hals ind mod kroppen. Dermed ligner den mere et hængende blad end en fugl, hvilket beskytter mod natlige fjender, såsom rovfugle og slanger. De helt unge fugle kan ikke hænge nedad, så de sidder på grene som andre fugle, indtil de er stærke nok til at hænge ud med de voksne fugle.
Blåisset flagermuspapegøje lever primært af frugter, som fx figner, men den spiser også gerne nektar, palmefrugter, nødder og blomster. Især op til yngletiden, og mens der er unger, spiser den også gerne insekter. Den finder sin føde i skove, men besøger også gerne plantager, haver og parker for at finde føde.
Yngletiden er normalt sidst i regntiden, hvor der er rigeligt med føde og vand. Når hannen har udset sig en mage, prøver han at imponere hende med en dans for at vise, hvor stor og flot han er, og at han er helt klar til familieforøgelse. Under dansen viser han sin rumpe og røde halsplet frem og puster sig op, samtidig med at han synger, det bedste han har lært. Hvis hunnen ikke falder for hans charme i første omgang, bliver han jaget væk eller ignoreret. Det varer dog ikke længe, før han prøver igen.
Hvis det lykkes ham at gøre hende interesseret, sætter han prikken over i’et ved at fodre hende med opgylpet mad, så hun kan se, at han nok skal sørge for mad til hende og ungerne, mens hun ruger, og mens ungerne er små.
Herefter er det tid til lidt fuglesex, og så skal der bygges rede. Den bygges som regel i et hul i en gren eller et træ. Hunnen finder redematerialet, som fx kan bestå af blade, små kviste, græsstrå og bark, som hun fragter til reden ved at stikke det ind mellem sine halefjer.
Hunnen lægger normalt 3 eller 4 æg, som hun begynder at ruge på, når det sidste æg er lagt. Hun ruger i ca. 20 dage, og hun forlader normalt ikke reden, før ungerne også er klar til at forlade reden. Hun kan dog finde på at sætte sig udenfor og fodre ungerne med den føde, som hannen har indsamlet.
Ungerne forlader reden, når de er ca. 33 dage gamle. De fodres af forældrene i endnu 10-14 dage, indtil de har lært selv at finde føde. Ungerne er kønsmodne efter cirka 2 år.
Fuglehold
Blåisset flagermuspapegøje er en utrolig smuk og charmerende fugl, den larmer ikke så meget i forhold til mange andre papegøjer, men har alligevel et noget skingert skrig, som kan vække noget opmærksomhed. Det er en meget fredelig fugl, som du sagtens kan have i en stor voliere sammen med andre småfugle, som fx gouldsamadine, kanariefugl og zebrafinke.
Men trods ovenstående, så er det ikke en god begynderfugl, den er nemlig meget krævende med hensyn til foder og ikke mindst rengøring. Dens fugleklatter er meget våde og flyderne, så siddegrene og bundlag og alt andet i fugleklatternes rækkevidde bliver overskidt og skal skiftes eller rengøres tit.
Der skal desuden holdes ekstra godt øje med dens negle, så de ikke bliver for lange. Den kan godt lide at hænge med hovedet nedad, og hvis du har trådnet på bur eller voliere, eller du har indsat klatregrene, risikerer den at hænge fast, hvis neglene bliver for lange.
Et kassebur er ikke velegnet til blåisset flagermuspapegøje, den bør som minimum have en rummelig voliere, der fx kan være 1 meter bred, 3 meter lang og 2 meter høj. Volieren bør være lukket til på 3 sider og på taget, så det ikke kan regne og blæse alt for meget ind. Du kan fx bruge trapezplader til afslukningen. Læs mere i artiklen Størrelse på bur og voliere.
Det kan være en fordel med et inderum i volieren, så fuglene har muligheden for at komme lidt i læ, hvis der kommer en kold og blæserne periode i løbet af sommeren. De trives bedst med en temperaturer på 20 til 25 graders varme, så de skal gå varmt i vinterhalvåret.
Blåisset flagermuspapegøje holder meget af at bade, så der skal altid være rent badevand til rådighed. Det er ekstra vigtigt, fordi deres fjerdragt, næb og fødder hurtigt kan blive sølet til af foder og deres ekskrementer.
Med hensyn til indretning af volieren, så skal der selvfølgelig være siddegrene (læs mere om egnede siddegrene), men det er en klatreglad fugl, så der bør også være klatregrene af forskellig tykkelse, og den vil også være glad for klatretove, der kan hænges op vandret og lodret. Klatretove skal være lavet af naturmateriale, du kan fx bruge hampereb.
I modsætning til så mange andre papegøjearter, så er det muligt at have levende planter inde ved fuglene, men de kan godt finde på at bide blade og knopper af, især når der skal bygges rede. De sætter pris på, at der er noget vegetation, som de kan enten bygge rede i eller gemme sig lidt væk i, hvis der er lidt uro omkring dem, eller de bare vil være lidt alene. Du kan læse mere om egnede planter i artiklen Planter til bur og voliere.
Du kan læse om egnede bundlag i artiklen Bundlag i bur og voliere.
Blåisset flagermuspapegøje har et hurtigt stofskifte, og den er meget livlig. Det betyder, at den forbrænder meget energi, og det betyder selvfølgelig så også, at den spiser meget – den skal derfor helst have lys 12 timer i døgnet, så den kan nå at spise og drikke nok inden natten.
Deres foder skal primært bestå af frugt og grønt og nektar. Du kan læse om egnede frugter og grøntsager i artiklen Frugt og grønt til fugle, med hensyn til nektar, så findes der en del forskellige produkter, du kan købe hos dyrehandlere eller på nettet. Det er bedst at give nektaren i en lukket beholder, som de kan drikke af, ellers risikerer du, at de bader i det og får sølet fjerdragten til.
Du kan evt. give en tropeblanding eller en parakitblanding til små parakitter med forskellig frø som supplement til nektaren. Det er bedst at give frøene i spiret form. Hirsekolber er snacks til fugle og også for blåisset flagermuspapegøje – men med måde.
Især under fældning, op til yngletiden, og når der er unger, der skal fodres, skal de også tilbydes proteinrigt foder, det kan fx være levende eller frosne melorm, fx i form af Pinkies (spyfluelarver), Buffalo (melormlarver ) eller Hermetia (sorte soldatfluelarver). Æggefoder er også velegnet som proteintilskud. Det er ikke sikkert, at de vil spise alle de forskellige proteinkilder, så prøv dig frem. Læs mere i artiklen Foder og vand.
Især under fældning og op til yngletiden kan det være en god ide at give dem lidt ekstra vitaminer og mineraler, læs mere om det i artiklen Tilskud af vitaminer og mineraler.
Drikke- og badevand samt foderskål skal stilles, så fuglene ikke kan komme til at klatte i dem.
Opdræt
Hvis du vil opdrætte blåisset flagermuspapegøje, kan du opsætte flere redekasser med mål på ca. 15 x 15 cm. De skal være 40-50 cm høje og have et indgangshul på 3-5 cm. Du kan også prøve at sætte nogle almindelige undulatredekasser ind. Rederne skal placeres så højt som muligt, da fuglene foretrækker reder højt oppe.
Som tidligere nævnt er blåisset flagermuspapegøje nogle rigtige skiderikker, så det vil være en god ide at bore nogle huller i bunden af redekasserne, så noget af de våde fugleklatter kan sive ud. Du kan desuden lægge et lag savsmuld eller træspåner i en tykkelse af 3 til 4 cm i bunden af reden, hvilket også vil hjælpe idet det kan opsuge noget af fugten.
Du skal selvfølgelig også give fuglene egnet redemateriale, som de kan bruge til at bygge/indrette og fore reden med, det kan fx være blade, barkstykker, kviste, halm og kokostrevler. Læs mere i artiklen Redekasser og redemateriale.
Når ungerne har forladt reden, skal alt redemateriale smides ud, da det er svinet godt til. Vil du have dem til at yngle igen, kan du lade redekassen forblive i buret med nyt redemateriale tilgængeligt. Husk at rengøre selve redekassen grundigt!
Ungerne fodres med samme slags foder som forældrene. Du kan flytte ungerne, når de er blevet selvstændige, og du bør flytte dem senest, når de begynder at blive kønsmodne, så du undgår indavl. Ungerne bliver kønsmodne, når de er omkring 2 år gamle. Vælger du at lade ungerne gå sammen med forældrene og forældrene laver et kuld unger mere, kan du opleve at ungerne fra første kuld hjælper forældrene med at fodre de nye unger.